Simpel blodprøve kan forudsige risikoen for demens – Københavns Universitet

10. februar 2015

Simpel blodprøve kan forudsige risikoen for demens

Demens

Forskere fra Rigshospitalet, Herlev Hospital og Københavns Universitet identificerer ny biomarkør, der kan forudsige risiko for demens, og som kan måles i en simpel blodprøve. På sigt kan det betyde bedre forebyggelse og dermed enten udskyde sygdommen eller helt undgå den. Undersøgelsen er netop publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Annals of Neurology.

Globalt lider mere end 35 millioner mennesker af demens – i Danmark alene lever omkring 80.000 med sygdommen. Forekomsten stiger i takt med alderen, og da livslængden konstant øges i de fleste lande, er det i stigende grad nødvendigt at kunne identificere de borgere, der har størst risiko for at få sygdommen.

 I modsætning til hjertekarsygdom, hvor kolesterol i blodet kan give en vurdering af risikoen for at få en blodprop, mangler man tilsvarende pålidelige risikomarkører i blodet for demens. Forskere fra Rigshospitalet, Herlev Hospital og Københavns Universitet har nu identificeret en ny biomarkør, der kan måles i en simpel blodprøve, og som kan hjælpe med at forudsige demens.

Mere præcis risikovurdering

- Blodprøven vil kunne medvirke til at give en mere præcis risikovurdering for om en borger senere i livet udvikler demens. Derved kan de borgere, der har størst risiko for at få sygdommen, bedre identificeres end nu, udtaler Ruth Frikke-Schmidt, klinisk forskningslektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

Forskerne håber på, at den nye blodprøve på sigt kan indføres i klinisk praksis. 

 - Blodprøven vil gøre det muligt at målrette forebyggelse bedre og tidligere, og dermed udsætte sygdommens debut og højne livskvaliteten for den enkelte, supplerer Ruth Frikke-Schmidt.

76.000 fra store befolkningsundersøgelser

Forskerne viser i undersøgelsen, at et lavt niveau af biomarkøren - det såkaldte apolipoprotein E - i blodet øger risikoen for fremtidig udvikling af demens. Dette er vist på omfattende studier af den almindelige befolkning, Herlev-Østerbroundersøgelsen og Østerbroundersøgelsen og involverer 76.000 personer.

Afsæt for udvikling af ny medicin

Den raske hjerne består af millioner af nerveceller, som er forbundet med hinanden. Hjernen hos en patient med demens er ganske anderledes. Den velordnede, organiserede koordination af nerveceller er rodet til med blandt andet senile plaks, som består af det klæbrige stof β-amyloid.

Det lave niveau af apolipoprotein E i blodet, som forskerne viser i undersøgelsen, afspejler sandsynligvis et lavt niveau i hjernen. Et lavt niveau af apolipoprotein E betyder, at det klæbrige stof β-amyloid fjernes dårligere. Resultaterne fra undersøgelsen understøtter således en biologisk mekanisme.

 - Den øgede biologiske viden om demens kan på sigt danne afsæt for udvikling af ny medicin, vurderer Ruth Frikke-Schmidt.

Læs den videnskabelige artikel i det internationalt anerkendte tidsskrift Annals of Neurology.