Laboratorierenoveringer på Panum – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Om SUND > Nye bygninger > Laboratorie- renoverin...

Massive investeringer i nye laboratorier

Udenfor Panums vinduer er byggemaskinerne i fuld gang på en af Danmarks største byggepladser. Men inde bag murene sker der en større forvandling af Panum, idet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet investerer massivt i nye faciliteter. Især moderniseringen af gamle laboratorier betyder, at Panum, som vi har kendt det siden 1970’erne, vil være helt forvandlet i 2016.

Panum blev bygget fra 1971 til 1986. Mange af de gamle laboratorier fra dengang fungerer stadig. Men pladsen er trang og hæmmende for moderne forskningsmetoder og udviklingsmuligheder. Derfor gennemgår store dele af Panum nu en tiltrængt modernisering, og det gælder både laboratorierne og kontorerne.

Flere af byggeprojekterne er allerede gennemført, for eksempel er samtlige etager i bygning 4 og 6 samt fire etager i bygning 18 fuldt renoveret. De resterende etager i bygning 12, 18 og 24 skal også være klar inden udgangen af 2016.

I renoveringsperioden skal de involverede forskergrupper bo andre steder, primært i  Symbion Forskerpark. De sidste laboratorierenoveringer bliver koordineret tæt med åbningen af Mærsk Tårnet i efteråret af 2015.

Udover laboratorierenoveringerne er der gennemført en række andre byggeprojekter, eksempelvis det nye motionscenter og faculty club på toppen af bygning 16 og 22, samt en ny studenterklub, som vil være færdig i maj 2013.

En lang men god proces
Ole Hartvig Mortensen er lektor ved Biomedicinsk Institut i Afdeling for Celle og Metabolismeforskning. Sammen med 30 kolleger flyttede han er i januar tilbage til nye laboratorier og kontorer på Panum.

”Det er toppen”, siger han om de nye faciliteter i bygning 6.5.

Lektor Ole Hartvig Mortensen
Lektor Ole Hartvig Mortensen i det nyrenoverede lab i bygning 6.5

”Efter halvandet år på Symbion giver det øget motivation at komme tilbage til de nye lokaler på Panum. Laboratoriepladsen er nu udnyttet mere tidssvarende og effektivt, vi har fået flere stik til apparater, mere plads til frysere og generelt bedre vilkår for at gennemføre forsøg.

Det er blevet lettere at gøre rent, og ikke mindst, så har vi fået bedre forhold for både celle- og dyreforsøg. Også de nye kontorer er vigtige, fordi forskere i dag bruger mere tid på kontoret end før i tiden. Alle har fået hæve-/sænkeborde, og i det hele taget er de nye faciliteter mere fleksible og ergonomiske. Det betyder rigtigt meget for vores arbejdsglæde.”

Men tiden væk fra Panum har været udfordrende:

”Man kommer jo langt væk fra det hele. Det går ud over fællesskabet og dermed forskningssamarbejdet. For eksempel havde vi på et tidspunkt en maskine, vi ikke kunne få til at virke. Det var en maskine, som vi delte med en anden forskningsgruppe, der heller ikke kunne få den til at virke. Uafhængigt af hinanden troede vi, at det var vores egen fejl, men i virkeligheden var det maskinen der var i stykker. Det fandt vi tilfældigt ud af, fordi nogle kom til at tale om det på gangen. Sidder man langt væk fra hinanden, vil den slags tage længere tid at opdage. Det er et konkret eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at forskergrupperne rent fysisk er placeret tæt på hinanden - så man oftere møder hinanden og udveksler erfaringer, både praktiske og teoretiske.” 

Ole Hartvig Mortensen anbefaler, at de forskergrupper, der flytter ud fra Panum i den nærmeste fremtid, bruger supporten fra Campus Service SUND:

”Man skal sætte god tid af til at planlægge. Hver gang vi flyttede, tog det cirka to måneder, inden vi var helt oppe i gear igen, og det var ikke nogen helt let opgave. Men supporten fra fakultetet og instituttet har været glimrende. Så jeg vil anbefale andre, at bruge den praktiske hjælp fra Campus Service SUND til at pakke og så videre. Det er helt klart det mest effektive.”

Et kompliceret puslespil skal gå op
Gert Pedersen er Campus Service SUND’s projektleder for laboratorierenoveringerne.
Han styrer processen, hvor alle laboratorier og kontorer i fem blokke med hver fem eller seks etager bliver ryddet for alt indhold og bygget op igen.

Cirka 1000 ansatte skal i den forbindelse på et eller andet tidspunkt flytte en eller flere gange i løbet af 2010-2016.  Alt dette sker mens den normale forskning og undervisning helst skal fortsætte så uberørt som muligt. Renoveringsarbejdet er nu halvt gennemført.

Projektleder Gert Pedersen
Projektleder Gert Pedersen lægger brikkerne i flyttepuslespillet

”Vi er opmærksomme på, at det er belastende at skulle flytte. Man skal pakke, og man bliver afsondret fra sit normale miljø. Vi prøver at støtte op om, at få tingene til at fungere alligevel. For eksempel har vi fået bygget om ude på Symbion Forskerpark, så forholdene dér passer til vores forskning.

Og så prøver vi at arrangere det, så de enkelte enheder skal flytte så få gange som muligt. De, der skal flytte over i den nye Mærsk Bygning flytter vi ikke i første omgang, mens de, der skal blive i oprindelige Panum får renoveret laboratorierne tidligere.”, fortæller Gert.

Renoveringen af bygning 4 og 6 er afsluttet. Målsætningen er, at bygning 12, 18 og 24 også bliver renoveret færdige løbende frem mod 2016. Samtidig med udskiftning af laboratorier flytter en række forskergrupper over i den nye Mærsk Bygning, som er planlagt til at åbne i efteråret 2015. Alt i alt en omfattende proces, som berører alle ansatte og studerende på Panum.

I bygning 6, en af de første færdige brikker i renoveringsprocessen, sidder lektor Ole Hartvig Mortensen og ser positivt på tingene:

”Selvfølgelig er det en besværlig proces, men det forbedrer vores position på længere sigt. Jeg mener, at Københavns Universitet nu får faciliteter helt i top sammenlignet med andre universiteter. Det vil gavne vores rekruttering af både forskere og de Ph.d.-studerende, som skal skabe resultaterne. Det betyder meget for dem, at rammerne er i orden, og det er de nu på Panum.”

Panum