Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Allan Randrup Thomsen

03. april 2008

Allan Randrup Thomsen

Detektivarbejde mod verdens mest dødbringende mikrober

Hvert år tager virussygdomme livet af mange millioner mennesker. Ingen anden livsform er så dødbringende for mennesker, som de mikrober, der forårsager fx AIDS, lungebetændelse, og influenza. På Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi er professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen i gang med et omfattende detektivarbejde: At afdække virus' overlevelsesmekanismer for at aflure deres strategier og finde nye måder at bekæmpe dem på.

Professor Allan Randrup Thomsen
Institut for Int. Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi

Af Malene Steen Nielsen Flagga 

Allan Randrup Thomsens (f. 1953) interesse for sygdomme begyndte allerede i hans gymnasietid.

"Jeg var først i tvivl om jeg skulle læse natur- eller lægevidenskab," fortæller han. "Men jeg nåede til den konklusion, at medicin gav mig større valgmuligheder. Jeg kunne både forske eller blive praktiserende læge. På det, der dengang, hed "2. del A", fulgte jeg kurset mikrobiologi og immunologi, hvor forelæseren Ole Marker holdt et colloquium og fortalte om virussygdomme, mens en læge fra Rigshospitalet fortalte om bakterier. Det var utroligt spændende. Det tiltalte mig, at man kunne bruge dyremodeller og dermed komme længere end blot blodprøver. Jeg begyndte at studere mikrober og immunologi hos Ole Marker, og gik tidligt i gang med forskningen."

"Jeg fandt en niche hvor vi kunne sætte forsøgene op om fredagen, og så udføre dem om søndagen," forsætter Allan Randrup Thomsen med et smil. Forsøgene medførte, at da han afsluttede medicinstudiet i 1980 havde han allerede sine første artikler klar, og han fik derefter et kandidatstipendium fra Michelsen-Fonden.

"Jeg kan huske dengang HIV dukkede op i begyndelsen af min karriere. I starten troede eksperterne, at der var tale om 'mikrobielt overload'. De første hiv-patienter var typisk meget aktive homoseksuelle, og de havde alle mulige kønssygdomme. En af de første forklaringer på deres tilstand var, at deres immunsystem var kollapset under et bombardement af forskellige mikrobielle antigener og infektioner.

Men så viste det sig, at bløderne blev ramt at samme sygdom. Der var mange tanker om, hvad den nye sygdom var, og hvad konsekvenserne ville være. Vi blev alle hurtigt klar over, at dette var noget stort. Men den nye hiv-epidemi var på sin egen måde også med til at vise mig, at virologien var et fantastisk vigtigt fagområde, og lagde fundamentet for, at jeg blev indenfor mit felt."

Forsøg på at aflure virus' strategier
Bortset fra et meget kort ophold som reservelæge ved Seruminstituttets blodtypeafdeling,  har Allan Randrup Thomsen siden 1980 forsket og undervist på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det har ført til næsten 100 publikationer i internationale tidsskrifter, og et professorat, som han har holdti siden 2004.

"I dag drejer min forskning sig om at forstå, hvad der foregår, når vi bliver inficeret af en virus," forsætter Allan Randrup Thomsen. "Hvordan finder kroppen ud af, at den er blevet smittet? Virus kaprer vores celler, og når det er sket, er de meget tæt på os. Så hvilke spor efterlader virus, som vores medfødte (innate) immunsystem alligevel kan se? Det er et interessant fænomen. Præcist hvordan bliver det adaptive immunforsvar følgende aktiveret? Hvordan finder de celler, som det adaptive immunsystem skaber i lymfeknuderne, ud til inficerede områder? Hvordan kommunikerer de, og hvordan bekæmper immunforsvarets celler infektionen? Samtidig er vi interesseret i, præcist hvordan immunsystemet husker en tidligere infektion i forbindelse med vacciner, og hvilke molekylære og cellulære samspil der skal til, før vi kan udvikle nye måder at beskytte mennesker på. Og I cancerterapi ville det fx være meget relevant, hvis vi kunne tilkalde ekstra dræberceller (CD8-celler), så vi er begyndt at undersøge, hvordan kroppen tilkalder dem i tumormodeller."

Dette detektivarbejde omfatter alle aspekter af en virussygdom, fra det molekylære plan og op til hele organismen - og omvendt.

"Samtidig kan det vi laver i laboratoriet, i princippet have en direkte konsekvens for menneskers ve og vel - om de lever eller dør." Og den viden virologernes detektivarbejde skaber, kan hurtigt blive livsvigtig. Verdenssundhedsorganisationen WHO's årsrapport 2007 indeholdt en advarsel om, at både nye virussygdomme som HIV, Ebola, Marburg og SARS men også gamle kendinge som fugleinfluenza udgør en stadig større trussel. Og så er der følgerne af den globale opvarmning.

Klimaforandringer i et virologisk perspektiv
"Når det drejer sig om det internationale samfund, tror jeg verdensregeringerne er mere opmærksomme på terrorisme, og indenfor mit område dermed bioterrorisme, end på at klimaforandringerne kan få voldsomme konsekvenser for vores helbred på længere sigt," fortæller Aallan Randrup Thomsen.

"Den tropiske chikungunya-virus har fx slået sig ned i det nordlige Italien, som også døjer med malaria. Jeg talte for nylig med en af mine parasitolog-kolleger, som kunne berette, at det kun er et spørgsmål om 0,5° C til 1° C's global temperaturstigning, før malaria vender tilbage til Danmark. Samtidig kan vi potentielt set få helt nye sygdomme, især insektbårne, i forbindelse med klimaforandringerne. Der kan opstå nye sammenhænge, virus og parasitter kan finde nye insekter og nye værter at inficere. Vi kan opleve, at sygdomme vi i princippet kender, begynder at opføre sig anderledes, fx smitte på andre måder, end vi er vant til."

Den bedste strategi er mere viden
Ifølge Allan Randrup Thomsen er vores bedste strategi mod både nuværende og fremtidige virustrusler, at opruste vores viden: "Ved at forstå så meget som muligt om virus-vært-samspillet, står vi bedre rustet til det næste virus. Jo mere grundviden vi har, jo bedre ved vi, hvad vi skal lede efter når vi skal udvikle medicin og vacciner."

Når det næste virus kommer, vil der være en periode, hvor forskerne skal undersøge dets specielle egenskaber, og om der er brugbare antigener, de kan beskytte mod. Først når det indledende arbejde er gjort, kan vi fremstille en mulig vaccine, og ventetiden kan koste menneskeliv.

"Ligesom militæret holde øvelser for at afprøve, hvordan de skal reagere når de fx bliver sendt til Afghanistan, skal vi hele tiden holde gang i vores basale forskning. Det er grundlæggende ikke så vigtigt præcist hvilket virus vi studerer, for hvis forskellige forskerhold studerer hvert deres virus, vil det samlede billede efterhånden dække så mange af de varianser som det biologiske system overhovedet tillader. Lægger vi al den viden sammen, vil vi nemmere kunne både forebygge, behandle og håndtere patienterne bedre."

Muligheder for ph.d.-studerende
"Videnskaben opdager i gennemsnit et nyt virus om året, og derfor vil ph.d.-studerende indenfor virologien have rige muligheder for at deltage i forskningen med at afdække virus' forskelligartede taktikker, for at finde de overordnede strategier i samspillet mellem virus og værtens immunsystem."

Der er tusindvis af forskellige virus opdelt i tre grupper af viraler, to rækker (DNA- eller RNA-virus); og en lang række klasser, ordner, familier og slægter. Virus' familiealbum er et domæne og dermed lige så omfattende som det, der omfatter alle dyr, planter og svampe. Det betyder, at der er arbejde til mange generationer af virusdetektiver.

Besøg Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi >
Læs mere om Forskergruppen i Eksperimentel Virologi >