Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Anders Juul

03. februar 2011

Anders Juul

På Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, forsker professor og klinikchef Anders Juul fra Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri i væksthormoner. Især søger han forklaringer på, hvorfor danske børn nu kommer tidligere i puberteten end for 20 år siden, hvorfor danske mænds sædkvalitet er faldende og hvorfor antallet af testikelkræfttilfælde er stigende.

Af Malene Steen Nielsen Flagga 

"Hvis jeg skal se på min gymnasietid, så klarede jeg mig ikke særlig godt," husker Anders Juul. "Jeg var en meget umoden dreng, som ganske vidst blev student, men så arbejdede jeg som sygehjælper og var værnepligtig og vidste faktisk ikke rigtigt, hvad jeg skulle."

Efter et år uden for uddannelsessystemet meldte Anders Juul sig i 1984 til et studenterkursus, og nu var bøger og fag, som havde kedet ham i gymnasiet pludselig motiverende og inspirerende. "Jeg blev så begejstret for dansk og litteratur, at jeg var tæt på at læse litteraturvidenskab. Men så valgte jeg alligevel medicinen," fortæller han. "Det har nok hele tiden ligget i baghovedet, for jeg er ud af en lægefamilie."

Ødelagt akillessene førte til forskning 

Efter et par års studie blev han, nærmest ved et tilfælde, fanget ind af forskningen. "Jeg havde kærestesorger og flyttede hjem til mine forældre en periode, for at være chauffør for min far. Han havde revet sin akillessene over til tennis, og manglede én, der kunne hjælpe ham, og vi endte med at slå to fluer med et smæk. Jeg kørte ham rundt, og da han var professor i farmakologi kunne han introducere mig til forskning i hans laboratorium, hvor jeg skulle injicere lægemidlet guanetidinpå nøgne, immundefekte rotter, og efter 4 ugers behandling operere deres ganglion cervikale superior ud.  Arbejdet resulterede i min første videnskabelige artikel, og jeg syntes samtidig at det var enormt skægt at være i laboratoriet."

Hypofyser i Kødbyen 

Den unge stud.med. gik derfor senere på semestret op til forelæseren i fysiologi, professor Niels A. Thorn, og spurgte, om han manglede en studenterforsker. Og det gjorde han. "Jeg arbejdede som skolarstipendiat hos Thorn de næste par år med hypofyser fra køer, hvor jeg isolerede nerveender fra baglappen.  Jeg tog ind til Kødbyen hver mandag og tirsdag morgen indenfor forelæsningerne på Panum - ganske tidligt - når slagterne havde afblødt køerne på muslimsk eller jødisk facon. Jeg fik kohovederne serveret på en krog, og skar herefter hypofyserne ud af hjernerne. Når jeg er på hypofysekonferencer blærer jeg mig normalt overfor neurokirurgerne med, at jeg har opereret på flere hypofyser end de har tilsammen. Jeg har bare gjort det på køer," fortæller Anders Juul med et grin.

"Hypofysen er kommandocentralen for overordnede hormoner, der styrer mange af kroppens reaktioner. Her dannes væksthormon, overordnede kønshormoner, overordnet stofskiftehormon og overordnet stresshormon, men også fx vasopressin, som regulerer vores væskebalance i kroppen. Dengang så jeg på, hvordan fx stoffet enkephalin blev optaget i neurohypofysens nerveender, og hvor det kom fra. Det blev ikke dannet inde i cellen, men blev optaget udefra, og det var dengang et helt nyt koncept."
Efter nogle år hos Thorn nærmede den afsluttende eksamen sig, og Anders Juul begyndte at overveje, hvilken slags læge han skulle være. "Jeg tænkte, at hvis jeg skulle være noget, så skulle jeg måske i virkeligheden prøve børnelæge," fortæller han. "Jeg var på en måneds ophold som student på Hvidovres børneafdeling, og det var utroligt spændende at arbejde med børn. Lægemæssigt fejlede de jo ofte det samme som voksne, men der var en ekstra dimension med at vinde børnenes tillid, kommunikere med familien osv. Jeg var også selv begyndt at få børn - og jeg tror det var sådan en kobling. Jeg var i hvert fald begejstret for at være derude og for pædiatrien."

En vigtig vækstfaktor i blodet

Niels Erik Skakkebæk havde netop etableret Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, så Anders Juul opsøgte ham for at høre, om der var en plads til en ung mediciner.
"Jeg havde et projektforslag omkring testikelmarkøren inhibin, og Skakkebæk sagde, at jeg var velkommen, men jeg skulle startede med at sætte mig ind i området inhibin. Den næste måned læste jeg som en gal, lige indtil Skakkebæk en aften ringede, fordi han faktisk havde et andet projekt, som passede perfekt til det, de lavede i afdelingen. Og på den måde mødte jeg IGF-I, Insulin-like Growth Factor I. Et stof, der kemisk set ligner insulin, og som fortæller noget om, hvor meget væksthormon, man har i kroppen. En stor del af døgnet er væksthormonniveauet nede på nul, og vi kan derfor ikke måle det i en blodprøve, medmindre prøven er taget lige når der er en top. Men væksthormon påvirker leveren til at danne vækstfaktoren kaldet IGF-I. Har du meget væksthormon, har du meget IGF-1 - og omvendt. Og IGF-I er stabilt tilstede i blodet hele døgnet. Det svømmer rundt i blodbanen og er for 98 %'s vedkommende bundet til et transportmolekyle kaldet  IGFBP-3. Hvis IGF-1 var frit, ville det, fordi det kemisk set ligner insulin "låse" musklerne op for blodets sukker, og blodsukkeret ville falde til 0 med det samme. Så IGF-I bundet til IGFBP-3 virker som et cirkulerende reservoir, en buffer-kapacitet for IGF-I, og det kom jeg til at arbejde med hos Skakkebæk i 1990."

Projekt afgør normalværdier af vækstfaktorer 

I 1991 var Anders Juul færdig med medicinuddannelsen, og mens hans første indskydelse var at få arbejde på en skadestue og redde liv, holdt han samtidig meget af forskningen hos Skakkebæk.
"Jeg fik til en start et seks mdrs introduktionsstipendium fra KU , så jeg valgte at udsætte min turnus og i stedet lave et phd-forløb om IGF-I og IGFBP-3," fortæller han og gik derefter igang med et projekt, der skulle blive afgørende for karrieren.

"Når vi skal afgøre værdien af IGF-I hos et væksthæmmet barn for at vurdere om barnet mangler væksthormon, er det ekstremt vigtigt, at vi kan sammenligne værdien med et normalområde, som er baseret på raske børn. Samtidig er det normale for en 7-årig dybt patologisk for en 12-årig, og jeg mente derfor, at vi havde brug for et normalområde, der var alders- og kønsafhængigt. I 1991 gik vi derfor igang med undersøge en masse raske børn for at finde normalværdierne for for IGF-I og IGFBP-3, og min phd handlede om betydningen af alder, køn og pubertet for niveauet at de to stoffer. Artiklen blev enormt citeret, for det arbejde var ikke blevet lavet før.
Jeg tænkte oprindeligt på normalområdet som noget kedeligt, jeg var nødt til at lave før alt andet, så kunne jeg derefter se på afvigelserne og den kliniske anvendelse af IGF-1-metoden.  Imidlertid er beskrivelsen af vækst, vækstfaktorer og pubertet hos helt almindelige raske børn blevet en væsentlig del af min forskning ".

Almen praksis og en ø ud for Norges kyst 

Da afhandlingen var forsvaret i 1995 tog Anders Juul sin turnus på Rigshospitalet, som kirurg og hjertelæge.

"Det var utroligt spændende forløb, og jeg overvejede en tid at blive kardiolog," fortæller han. "Til sidst var det så almen praksis her på Østerbro, og jeg kan huske, at da jeg første gang skulle derover, syntes jeg, at det var åndssvagt, at jeg skulle bruge et halvt år på det, når jeg nu var akademiker og ville være forsker. Hvorfor skulle jeg så se på hæmorroider i praksis? Og så blev jeg selvfølgelig ekstremt begejstret for det arbejde, det var alsidigt og utroligt spændende, og efter det halve år tog jeg en måned til Norge som ø-læge. Der står du for det hele, man bliver kaldt ud til trafikulykker på vejen, folk, der ikke vil leve længere, syede sår sammen - det var det hele. Og det blev jeg så fascineret af, at jeg en årrække vendte tilbage om sommeren med familien og arbejdede, Der er simpelthen så fantastisk smukt deroppe, ud for Bergen."

Børnelægen med fokus på forskning 

Efter Norge besluttede Anders Juul, at nu var tiden inde til at prøve pædiatrien. Han fik arbejde på en Børneafdeling og han tilbragte det næste 1½ år som reservelæge på pædiatrisk afdeling i Glostrup.

"Det var det fedeste i verden," husker han. "Jeg kom tilbage på Rigshospitalet og fik en fem-årig kursusstilling, hvor jeg var på mange forskellige børneafsnit, med skiftende vagter. Det gav en masse afspadsering, som jeg tilbragte her på Afdelingen for Vækst og Reproduktion, mens jeg tog min børnelægeuddannelse. Kombinationen var alle tiders, mens jeg havde patienter på børneafdelingerne kunne jeg fortsætte mine forskningsprojekter om IGF-I hos børn og voksne med væksthormonmangel, akromegali, tidlig og sen pubertet samt betydningen af IGF-I for udvikling af iskæmisk hjertesygdom." Sammen med forskere fra August Krogh Instituttet og Team Danmarks testcenter udforskerede Anders Juul desuden mange af de metaboliske effekter som væksthormon har på muskler, fedt, evnen til at svede og temperaturregulation.

Fra begyndelsen af 1990'erne havde han således sit eget ambulatorium, hvor han behandlede voksne med mangel på væksthormon som del af forskellige videnskabelige studier. "De førte i 1995 til, at væksthormon blev registreret til behandling af voksne, som manglede hormonet," fortæller han. "Jeg blev da også mere og mere en del af Skakkebæks afdeling. ph da jeg var færdiguddannet som speciallæge i pædiatri i 2002 blev jeg ansat her og her har jeg været lige siden. I 2004 fik jeg en overlægestilling, og da Skakkebæk stoppede som klinikchef i 2006 søgte og fik jeg stillingen. Det samme galdt det kliniske professorat i Vækst og Reproduktion, som jeg fik i 2007."

Vækst og reproduktion hænger meget tæt sammen både klinisk og forskningsmæssigt - og Anders Juul anser det for at være et stort privilegium, at han og kollegerne kan undersøge og behandle mange af patienterne med vækst- og reproduktionssygdomme gennem hele deres liv. "Det gør man ikke andre steder," påpeger han. "Der tager man sig af enten børn eller voksne."

Børn kommer tidligere i puberteten end for 20 år siden 

I den samme årrække begyndte hans forskning at ændre sig til også at handle om kønshormoners virkning og pubertet.

"Vi begyndte at få flere og flere henvisninger i ambulatoriet med tidlig pubertet," fortæller han. "I 1997 kom amerikanske forskere med statistik, der viste, at amerikanske børn blev meget tidligere modne end før, og det skabte en masse røre i medierne. Mine data fra 1991 viste imidlertid ikke nogen tendens til tidligere pubertet for danske børn, men hver gang medierne havde agurketid, var emnet "danske børn og pubertet og bryster" meget taknemmeligt. Jeg fortalte gang på gang journalisterne, at vi herhjemme ikke så de samme tendenser som i USA, godkendte de efterfølgende artikelteksterne - og så gik redaktionscheferne alligevel ind og ændrede overskriften, så den blev "Danske piger får tidligere bryster" eller lignende.
Til sidst blev vi simpelthen nødt til at undersøge, om de ekstra henvisninger på børn med tidlig pubertet skyldtes bekymrede forældre og praktiserende læger, der havde læst for mange historier i medierne, eller om der var sket en ændring. 
To af mine phd-studerende, Lise Aksglæde og Kaspar Sørensen gik i 2006 i gang med at kontakte en masse folkeskoler for at høre, om de ville være med i en ny, stor undersøgelse af "normalen"."
Resultatet viste, at pigerne kom et år tidligere i puberteten end i 1991, mens drengene startede fire måneder før.
"Altså en meget markant ændring på kun 15 år," påpeger Anders Juul-. "Vi har aktuelt en masse forskning i gang, som skal prøve at afklare årsagerne, for vi ved ikke, om det kan skyldes en øget grad af fedme, fysisk inaktivitet, dårlig insulinfølsomhed, genetisk variation eller at børnene bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer i miljøet."

En epidemi af hormonforstyrrelser

Tidlig pubertet er kun én de hormon-afhængige tilstande, Anders Juul og kollegerne behandler på afdelingen for vækst og Reproduktion. Lægerne ser også på fx misdannelser på drengenes kønsorganer ved fødslen, det stigende antal tilfælde af testikelkræft og den dårlige sædkvalitet blandt danske mænd.

"Det er utrygt, at vi har en børnepopulation, som vokser op med problemer, som man ikke havde for 30-40 år siden, og som vi ikke kender årsagen til," mener Anders Juul. "Vi kender ikke betydningen af at få bryster tidligere, om det er helt ufarligt eller om hænger sammen med det stigende antal brystkræfttilfælde eller metabolisk syndrom? Vi får stadigt flere henvisninger, og det er alle sammen hormon-afhængige tilstande. Hvad er årsagen, og kan eller skal vi gøre noget? Den fedmeepidemi, som rammer Danmark, kan man jo principielt forebygge og gøre noget ved. Nu har vi oven i købet en hormonforstyrret epidemi, som vi ikke rigtigt ved, hvad skyldes - og som det derfor er umuligt at forebygge."

De første svar er på vej 

"Vi har en masse videnskabelige undersøgelser kørende nu, og et helt hold af phd-studerende, der publicerer 15-20 artikler om året med bits and pieces fra puslespillet. Afdelingens forskermiljø er helt unikt. Det syder og bobler af energi, videnskabelig nysgerrighed, gener, hormonanalyser, og glade børn og voksne. Det er langt bedre end en kriminalroman.  Jeg vil mene, at inden for de næste 5-10 år vil vi være kommet meget nærmere en forklaring og så har vi noget, vi kan forholde os til," slutter Anders Juul.