Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Plamboeck

14. juni 2006

Astrid Plamboeck; stud.med.

Forskervejen ligger klar

Af Michael Sander Loua
Informationsmedarbejder

Stud.med. Astrid Plamboeck fra medicinuddannelsen ved Københavns Universitet har netop modtaget besked om, at hun vil modtage den amerikanske forskerpris ”The Endocrine Society's Medical Student Achievement Award”. Den unge prismodtager afslutter sin kandidatuddannelse med en eksamen i akut medicin den 23. juni og aflægger lægeløfte den 30. juni. Så er hun læge. Men det er bl.a. interessen for forskning, der har drevet hende frem de seneste år.

- Jeg har siden 8. klasse vidst, at jeg ville søge ind på medicinstudiet i København. Da jeg begyndte på studiet var et af mine mål at komme ud og rejse med hjælpeorganisationen Læger uden Grænser. Men på 6. semester var gejsten for studiet ved at være væk, idet mødet med lægegerningen de første 3 år udelukkende skete gennem bøger og som FADL-vagt, fortæller stud.med. Astrid Plamboeck.

- Jeg har mange venner der forsker, og de anbefalede mig at give uddannelsen en chance ved at tage frivilligt arbejde på et af fakultetets laboratorier. Jeg kontaktede lektor og diabetesforsker Carolyn Deacon på Medicinsk Fysiologisk Institut. Hun kunne godt bruge en medicinstuderende og hen over de bedøvede grise i forsøgene gav Carolyn mig indsigt i forskningens verden.

- Forsøgene indebar blandt andet at lægge katetre på grisene og måle deres blodsukker og andre parametre efter bl.a. indgift af hormonet glucagon-ligende peptid-1 (GLP-1).

hormon til diabetesbehandling

GLP-1 er et hormon, der frigives fra tarmen, når man har spist. Hormonet stimulerer både dannelsen og frigivelse af insulin fra bugspytkirtlen. Samtidig hæmmer det frigivelsen af glukagon og hæmmer tømningen af mavesækken. Disse faktorer medfører et fald i blodsukkerkoncentrationen. Derudover kan GLP-1 nedsætte appetitten og medfører dermed vægttab.

Alle disse virkninger gør GLP-1 meget interessant med henblik på behandlingen af type 2 (og måske også type 1) diabetes. Stoffets insulinstimulerende virkning er identificeret af to af fakultetets forskere, professor Jens Juul Holst og lektor Cathrine Ørskov i 1980erne.

GLP-1 nedbrydes hurtigt af kroppens enzymer hovedsageligt af enzymet dipeptidyl peptidase IV (DPP IV). Derfor skal GLP-1 gives kontinuerligt eller også skal nedbrydningen hæmmes for at opnå en god effekt i behandlingen.

to strategier

- Forskerne arbejder i dag med to strategier for GLP-1 baseret behandling af type 2 diabetes. Den ene er at finde GLP-1 lignende stoffer, som ikke nedbrydes af DPP IV og den anden er at hæmme enzymet DPP IV, oplyser Astrid Plamboeck.

- To nye produkter, der netop er godkendt som diabetesmedicin i USA, er baseret på hver af disse strategier. Trods GLP-1 baseret behandling af type 2 diabetes virker meget lovende, er det stadig aspekter, der skal belyses.

diabetesforskning

- Min forskning har bl.a. gået ud på at undersøge, hvordan vi kan påvirke nedbrydningen af GLP-1 ved hjælp af enzymhæmmere og derved forsøge at øge virkningen af det lovende GLP-1. Vi har fundet ud af, at flere enzymer (DPP IV og NEP 24.11) har betydning for nedbrydningen af GLP-1.

- Hvis vi kan hæmme enzymernes nedbrydende virkning bliver virkningen af GLP-1 forbedret. Målet med forskningen er blandt andet at undersøge om hæmning af begge enzymer og ikke kun DPP IV har en effekt i behandlingen af type2 diabetes. En af de store fordele ved enzymhæmmerne frem for GLP-1 beslægtede stoffer er, at de kan tage som tablet og ikke skal injiceres.

detektivarbejdet trækker

- Min verden og min indstilling til studiet ændrede sig under det første halve år i laboratoriet. I dag kan jeg se, hvordan jeg kan bruge min indsigt som forsker og samtidig bevare min identitet som læge.

- Det er grundigheden og detektivarbejdet ved forskningen, der er så spændende. Vi starter med at overveje, hvad vi kan og skal undersøge. Vi udvikler vores hypotese, inden vi går i gang. Vi gennemfører vores forsøg. Vi observerer og beskriver, hvad der sker. Idet du selv planlægger forsøgene, selv udfører dem, analysere prøverne og laver databehandling giver det en følelse af at være med, hvor ny viden bliver skabt.

- Jeg har under uddannelsen fortsat mit samarbejde med Carolyn Deacon. Først gennem det halve år som frivillig, som mundede ud i en afløsningsopgave. Derefter fulgte et prægraduat forskningsår i Carolyns forskergruppe efter 6. semester og igen et halvt år efter 11. semester. Jeg har været heldig og har opnået nogle spændende resultater, som er blevet præsenteret på internationale videnskabelige møder og i internationale tidsskrifter. Efter kandidatuddannelsen er jeg blevet godkendt til en turnus-ph.d., hvor jeg skal kombinere min kommende hospitalsturnus med en ph.d. uddannelse. Ph.d. projektet skal handle om GLP-1s virkningsmekanismer.

andre forskningsområder

- Jeg har ikke besluttet om diabetsforskning definitivt skal være ”my way”. Jeg er åben over for nye områder både inden for forskningen og klinikken, som jeg vil møde under min turnus og senere. Der er fortsat mange sygdomme, som vi ikke har de dybtliggende forklaringer på. Vi mangler at kende processerne bag sygdom og dermed årsagerne til, at vi bliver syge.

- Lægernes styrke i forskningen er, at vi ved hvordan kroppen fungerer, og vi ved noget om mekanismen, når den ikke fungerer. Derved har vi en mulighed for at gribe ind i disse processer.

mere fokus på forskningsvejen

- Det er en skam, at kun få studerende kender muligheden for at vælge forskningsvejen, mener Astrid Plamboeck. Forskningsvejen er et alternativ til den klassiske lægerolle med patientkontakt og stetoskop om halsen.

- De studerende burde allerede på 1. semester få information om forskningsvejen. Fakultetet kunne bistå med etablering af netværk af forskningsinteresserede studerende. Det er tilfredsstillende at kende et område i dybden og forskning er spændende.

- Jeg var heldig at komme i et rigtig godt laboratorium, hvor jeg blev mødt af imødekommende og engagerede mennesker, fortæller Astrid Plamboeck.

samarbejde med industrien

- I laboratoriet møder du kolleger, som deler interessen for ny viden. Fordi de forskellige forskergrupper arbejder med hver deres projekt, bliver selv kaffepauserne meget vigtige. Her udveksler vi erfaringer fra vores forskellige områder.

- Laboratoriet på Medicinsk Fysiologisk Institut har et godt samarbejde med både Novo og Novartis. Virksomhederne har bl.a. foræret os stoffer til vores arbejde, og de er trådt til med analyser, som virksomhedernes laboratorier har kunnet udføre hurtigere og bedre. Det er tydeligt, at industrien har flere ressourcer og mere moderne udstyr, men trods dette er jeg glad for den forskningsmæssige frihed, som universitetsforskningen indebærer. På universitetet bestemmer vi i højere grad selv, hvilken retning arbejdet skal tage.

- Alligevel savner jeg en samfundsmæssig bredere og mere langsigtet forståelse for forskningen. Der skal være plads til, at noget kan gå galt, at forskningen ikke viser de forventede resultater. Historien har jo vist, at nogle af de største forskningsmæssige erkendelser er sket, netop fordi det uventede er blevet undersøgt.

tiltrængt ferie

- Min tid på lægestudiet har været mine mest spændende og skæggeste men også de mest krævende år i mit liv. Særligt eksamensperioderne har været drøje. Men nu skal jeg holde ferie. Lægeuddannelsen skal fejres, og så skal jeg med min kæreste til Italien. Fem ugers ferie! Det har jeg ikke prøvet i mange år.

Prisen til Astrid Plamboeck er tildelt efter indstilling fra instituleder Jørgen Warberg, MFI, der som medlem af det amerikanske videnskabelige selskab The Endocrine Society har mulighed for at nominere en medicinsk student til prisen.

Astrid Plamboeck får overrakt prisen ved Fakultetsdagen den 5. oktober.

Læs mere om forskerprisen på http://www.endo-society.org/awards/awardsgrants/SocietyAwards/medical.cfm