Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Birte Glenthøj

30. juni 2009

Birte Glenthøj

Skizofreniens gåder

Glostrup Psykiatriske Center er i dag hjemsted for en forskningsenhed som har et formål: At afdække de sammensatte biologiske mekanismer bag de skizofrene symptomer, for dermed at finde bedre og mere målrettede behandlinger til en lidelse, som har vist sig at være særdeles kompleks. Professor i neuropsykiatri Birte Glenthøj vil være med til at afdække skizofreniens gåde og har allerede bidraget til at sætte forskerne på rette spor.

Da Birte Glenthøj i 1970 stod med sin studentereksamen trak adskillige studier.
"Jeg tænkte meget på at læse historie eller litteratur for at blive skønlitterær forfatter eller måske journalist," fortæller hun. "Jeg elskede at skrive, men naturfagene trak også. Især medicin. Jeg kunne slet ikke bestemme mig. Det, der blev afgørende var, at min far ikke mente at medicin var noget for en pige. Han syntes, at jeg burde læse litteratur for at få en kulturel baggrund inden jeg blev gift. Det var, naturligvis, utroligt provokerende."

Professor i neuropsykiatri Birte
Glenthøj fra Institut for
Neuro- og Sansefag.
Foto: Rode Photo

Sociale problemer for børn i pædiatrien førte til psykiatri
I første omgang var der dog ingen tegn på, at Birte Glenthøj ville bevæge sig mod psykiatrien. Hendes interesse lå indenfor pædiatrien og hun begyndte da også som børnelæge, men indså efterhånden, at mange af børnene og deres forældre havde store sociale problemer og psykiske problemer. "Og det fangede min interesse," fortsætter hun. "Jeg besluttede at skifte til børnepsykiatrien. Det krævede dog, at jeg havde haft voksenpsykiatri, så jeg søgte og fik en voksenpsykiaterstilling i Hillerød - og syntes jobbet var enormt spændende."

Efter kun et halvt år inden for psykiatrien fik Birte Glenthøj en kursusstilling på kommunehospitalet i København, og den øgede kun hendes interesse for faget.
"Det var utroligt fascinerede at forsøge at finde ud af, hvordan især patienter med skizofreni kan få tanker og oplevelser, som vi andre kan have svært ved at forstå," fortæller hun.

"Samtidig fik jeg en række inspirerende kolleger blandt stedets seniorforskere, som professor Fini Schulsinger, professor Josef Welner, 1. reservelæge Ralf Hemmingsen (i dag rektor for KU) og siden hen også professor Tom Bolwig fra Rigshospitalet."
Sammen aftalte de, at den unge Birte Glenthøj skulle lave basal dyreforskning efter endt kursustid. Hun gik i gang med at undersøge bivirkninger ved antipsykotiske stoffer hos Tom Bolwig på Neuropsykiatrisk Forskningslaboratorium på Rigshospitalet, blandt andet undersøgte hun, om bevægeforstyrrelser kunne hænge sammen med, at medicinen periodisk påvirkede hjernens dopaminsystem.
Hun opsatte dyremodeller for antipsykotikas bivirkninger, rejste verden rundt for at lære mere, og skaffede sig et stort internationalt netværk.

'Skizofrene' rotter blev til disputats
"Jeg blev meget fascineret af denne type forskning," fortsætter Birte Glenthøj. "Jeg begyndte at lave min egen dyremodel, hvor jeg fokuserede på, hvordan skizofrene symptomer kan opstå. Jeg satte bl.a. elektroder ned og stimulerende periodisk cellerne i det limbiske dopaminsystem hos rotter, hvorefter de langsomt udviklede 'skizofrene' symptomer. Disse studier indgik i min disputats: The Brain Dopamine System: Pharmacological, Behavioural and Electrophysiological Studies".

Derefter vendte Birte Glentøj tilbage til klinikken og arbejdede som speciallæge og siden overlæge på Bispebjerg, mens hun satte kliniske forsøg op sammen med Ralf Hemmingsen.
Forsøgene fortsatte, og da hun drog til Glostrup Hospitals Psykiatriske Center i 2009 som professor, havde hun opbygget sin egen gruppe, Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR), som i dag består af 25 medlemmer.

Behandlingen af skizofreni er stadig utilfredsstillende
Forskningen i CNSR fokuserede stadig på dopaminsystemet, men involverede efterhånden også en lang række andre neurokemiske systemer.
Glenthøjs gruppe undersøger bl.a. sammenhængen mellem neurokemiske forstyrrelser og de forstyrrelser, som patienter med skizofreni udviser i deres tankemåde og kognition (bla. såkaldte "filter-forstyrrelser", som gør det svært at sortere indtryk og problemerne med at bruge korttids- eller arbejdshukommelsen).

"De behandlingsmetoder, vi har i dag, er langt fra tilfredsstillende," påpeger hun. "Men vi kan ikke forbedre behandlingen, før vi ved, hvilke hjerneforstyrrelser, den skal rettes imod. Samtidig kan man normalt ikke forudse, hvem der ville respondere på hvilken antipsykotiske medicin, og hvem der ikke vil. Tit skal patienterne gennem mange behandlingsforsøg, før vi finder den rigtige medicin, der selv da ikke er god nok. Vi prøver at afdække, hvordan kemien hænger sammen med forstyrrelserne og symptomerne, hvordan den hænger sammen med sygdommens forløb, og hvordan vi kan påvirke de enkelte trin."

Birte Glenthøjs forsøg har resulteret i, at hun og kollegerne nu kan forudse hos hvilke patienter antipsykotisk medicin, der blokerer dopaminsystemet, vil have en effekt på de psykotiske symptomer.
"Det hænger sammen med antallet af dopamin D2-receptorer i hjernens frontallapper," forklarer hun. "Undersøgelsen bliver dog lavet i en såkaldt SPECT-skanner og involverer anvendelse af radioaktive stoffer. Så nu vil vi gerne finde en sammenhæng, som er lettere at måle og som kan bruges ude i den kliniske dagligdag."

Forsøgene viste også, at der eksisterer et lillebitte "vindue" af blokade, hvor den antipsykotiske medicin virker optimalt. "Får patienten lidt for meget eller lidt for lidt medicin virker den ikke," forklarer Birte Glenthøj. "Men hvordan finder vi så at sige "vinduet" hos den enkelte? Og hvad med de patienter, som medicinen ikke kan hjælpe i dag? Deres primære forstyrrelse ligger måske et helt andet sted i hjernen, så vi er nødt til at undersøge alle mulige biokemiske systemer."

Ph.d.-studerende udfører en scanning
på Center for Functional Billeddiagnostik
på Glostrup Hospital, som er med i
CINS.
Foto: Pernille Ringsing.

Skizofreni er mange sygdomme
"Skizofreni er en udfordring for det er ikke én enkelt sygdom," påpeger Birte Glenthøj. "Det er mange forskellige sygdomme, der har en række symptomer til fælles."
Til sammenligning kan symptomet 'hovedpine' have over 200 forskellige årsager, fra harmløse tømmermænd og let dehydrering forbi blodkarsudvidelser til livsfarlige hjernesvulster.

Forskningen peger klart på, at såkaldte "positive" psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger hænger sammen med en ændret funktion i dopaminsystemet.
"Det er komplekst, for ændringerne er både ude i hjernebarken og nede i den limbiske del af basalganglierne," fortæller Birte Glenthøj. "Parkinsons sidder fx i den motoriske del af basalganglierne, mens den limbinske del har med følelseslivet at gøre, fx når vi føler glæder, ophidselse eller føler os motiverede."

Skizofreni kan have mange forskellige årsager
Diagnosen 'skizofren' bygger ikke på årsagsforhold, men udelukkende på tilstedeværelsen af nogle symptomer. Og de kan have mange forskellige oprindelser.
"Symptomerne 'skizofreni' kan altså skyldes et utal af biologiske mekanismer i hjernen og mange forskellige gener," forklarer Birte Glenthøj. "I virkeligheden taler vi om mange forskellige sygdomme, som blot har visse af de samme symptomer."

Mens mange af de forskellige grunde til hovedpiner i dag har fået navne (spændingshovedpine, migræne, klyngehovedpine m.m.) så findes der endnu ingen biologiske underkategorier til symptomet skizofreni.
Men det er nødvendigt, hvis psykiaterne skal rette mere specifikke behandlinger imod selve årsagerne. En migræne kan fx ikke kureres med almindelige håndkøbsmedicin, og en spændingshovedpine kan blive værre, hvis du tager en migrænepille mod den, da de to hovedpinesygdomme har to forskellige biologiske årsager.

De forskellige typer skizofreni skal karakteriseres
"I stedet for at rette behandlingen mod "overfladesymptomerne", der kan skyldes mange forskellige sygdomsmekanismer, gælder det om at karakterisere forskellige specifikke og sammensatte "endofænotyper", der er baseret på de biologiske og funktionelle forstyrrelser," siger Birte Glenthøj. 

Endofænotyper er genetisk betingede, objektive, målbare markører for de forskellige typer af skizofreni. "Kan vi finde nogle sammensatte endofænotyper kan de være en markør for, hvilken type skizofreni patienten har og så vi kan lave mere målrettede behandlinger mod de biologiske ændringer hos den enkelte patient," fortsætter hun. "Der er mange forskellige gener involveret, og de er 70 % til 80 % ansvarlige for skizofreni. Men hvorfor bliver nogle med disse gener syge, mens andre ikke gør? Det er alle disse sammenhænge vi prøver at afdække så vi forhåbentligt om nogle år, kan give klinikerne nogle værktøjer, så de kan afgøre hvilke typer målbare forstyrrelser en skizofren patient har og så målrette behandlingen mod dem."

CINS forskerne, der ud over CNSR på Glostrup, kommer fra Center for Funktionel Billeddiagnostik Glostrup Hospital, Psykiatrisk Center Bispebjerg Hospital, Neurobiologisk Forskningsenhed Rigshospitalet, MR-afdelingen Hvidovre, University Medical Centre Utrecht og Institute of Psychiatry, London.
Foto: Rode Photo

Nyt 'Center of Excellence' søger nye redskaber til behandlingen
Birte Glenthøj er leder af et af tre nye "Lundbeckfoundation Centres of Excellence", Center for Clinical Intervention and Neuropsychiatric Schizophrenia Research (CINS).
CINS er et multidisciplinært forskningscenter med hovedadresse ved CNSR på psykiatrisk Center Glostrup, og omfatter desuden forskere fra samarbejdende neurocentre ved Københavns Universitetshospital og ved Institute of Psychiatry i London og University Medical Center Utrecht.

Forskerne i CINS har fået 30,5 mio. kr. til netop at afdække og opspore redskaber, som kan forbedre og individualisere skizofreni-behandlingen. Med avancerede psykofysiologiske (EEG) undersøgelser studerer de forstyrrelser i hjernens måde at bearbejde indtryk på, afprøver forskellige stoffer, som er nogle helt nye principper for skizofrenibehandling, mens MR- og PET-afdelingerne bidrager med billeddannende scanninger af hjernens kemi, struktur og funktion.
Samtidig følger forskerne i årevis grupper af unge patienter med førstegangspsykoser. Det sker for at afdække, om forskellige interventioner kan forbedre forløbet - og for at forbinde dem til patienternes miljø og de biologiske samt funktionelle ændringer, som patienterne havde, da deres sygdom begyndte.

Mens den nuværende behandling dæmper symptomerne, så forsvinder sygdommen ikke hos flertallet af patienterne. "Desuden har medicinen bivirkninger," siger Birte Glenthøj, og fortæller om en patient, der før han kom i behandling var meget kreativ og kunstnerisk. Men efter han begyndte at tage antipsykotiske stoffer, er det sprudlende og intense forsvundet ud af tilværelsen for ham, så han ikke længere kan skrive musik og digte.
"Og det kan være fordi medicinen påvirker hans belønningssystem og blokerer det. Vi vil meget gerne kunne behandle, så patienterne ikke har disse oplevelser."

Samfundet skal anerkende skizofreni som en sygdom
Samtidig mener Birte Glenthøj, at samfundet generelt mangler viden om, hvor kompleks og omfattende en sygdom skizofreni egentlig er.
"De pårørende og mange patienter er gode til at undersøge dette," fortæller hun. "Men generelt er der meget uvidenhed og vi støder stadig på folk, som mener, at vores patienter 'bare skal tage sig sammen' - skizofreni er ikke anerkendt på samme måde som fx diabetes eller astma. Det skyldes måske, at mange stadig tror skizofreni skyldes en dårlig barndom eller 'den onde mor'. I min ungdom florerede den anti-psykiatriske bevægelse, som bl.a. gav sig udslag i film som 'Family Life' og 'Gøgereden', med ideen om, at 'det hele' var samfundets eller familiens skyld."

I takt med, at forskerne har afsløret at skizofreni er lige så meget en biologisk-betinget sygdom som astma og diabetes, der skyldes en kombination af primært gener i samspil med miljømæssige faktorer (som fx at moderen havde en infektion i andet trimester), håber Birte Glenthøj at hendes patienter bliver anerkendt på samme måde som patienter med andre sygdomme.

"Tabuerne omkring denne sygdom skal forsvinde," siger hun. "Det skal ikke betragtes som anderledes at have skizofreni end en hvilken som helst anden alvorlig kronisk sygdom. Jeg kunne ønske mig, at pressen skrev noget mere om, hvad skizofreni var. I stedet læser vi det ene øjeblik om en psykotisk patient, der uheldigvis begår et mord, og at psykiaterne skal tvangsbehandle nogle flere. Og få dage efter kan man i samme avis læse, hvor forfærdeligt der er, med al den tvang i psykiatrien."

"Det hele drejer sig om at finde flere og bedre behandlinger til patienter med skizofreni," slutter Birte Glenthøj. "Det er frustrerende, når det ikke virker for alle, men det er samtidig noget, der kan motivere mig og mine kolleger til at bruge hele vores liv på det her."

Mere info:
Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning >
Lundbeck Foundation Center for Clinical Intervention and Neuropsychiatric Schizophrenia Research >