Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Børge Nordestgaard

01. november 2010

Børge Nordestgaard

Genetikken bag de store folkesygdomme

Når det drejer sig om de store folkesygdomme, så spiller arvelige forhold en 30-60 %'s rolle. Men præcis hvilke gener drejer det sig om, og kan de identificeres og bruges til forebyggelse og behandling af fx kræft og hjertekarsygdomme? Det er spørgsmål, professor Børge Nordestgaard arbejder med at besvare fra sin arbejdsplads på Herlev Hospital. Han er månedens profil i november.

Af Malene Steen Nielsen Flagga 

Efter gymnasietiden vidste Børge Nordestgaard præcist, hvad han ville lave: "Det skulle være noget med forskning," fortæller han. "Jeg havde haft biologi på højt niveau, og syntes, at det var spændende at kunne opstille hypoteser, og erkende ny viden. Der fandtes forskellige uddannelser indenfor naturvidenskab, men da lægevidenskab tog længst tid, så tænkte jeg, at her lærer nok mest. Så tog jeg det."
Inden han trådte ind i den akademiske verden, gik turen dog forbi USA. "Jeg har altid haft et rejsegen, og da min far var agonom, skaffede han mig på et udviklingsprogram for landmænd mellem USA og DK. Så jeg arbejdede et år som landmand på et par store landbrug derovre."

Diabetiske kaniner burde have høje kolesteroltal 

Børge Nordestgaard var begejsret for medicinstudiet og så snart han kom på andendelen begyndte hans videnskabelige arbejde. "Efter at have rejst endnu en omgang, så jeg på Panuminstituttet på scanning og transmission af elektronmikroskopi vejledt af professor Jørgen Rostgaard," husker han. "Ham lærte jeg utroligt meget af. Samtidig fik jeg kontakt med Steen Stender på Rigshospitalet, og han fik mig ind i forskningen omkring åreforkalkning."

Børge Nordestgaard blev færdig som læge, og sigtede stille og roligt mod en disputats, men så meldte værnepligten sig. Den blev aftjent som militærnægter ved Mariatjenesten i Istedgade, hvor han tog sig af alkoholikere og narkomaner.
"Her arbejdede jeg om aftenen og i weekenderne, mens jeg tilbragte dagtimerne på Rigshospitalet og undersøgte, hvordan diabetiske kaniner udviklede åreforkalkning. Eller rettere, hvorfor denne dyremodel ikke gjorde det. Det viste sig med tiden, at godt nok havde disse kaniner et højt antal fedtpartikler, der transporterede fedtmolekylerne rundt, men de var så store, at de ikke kunne sætte sig fast i karvæggen. Det var det, jeg endte med at skrive disputats om."

Forskellige forskningstraditioner

Mens han arbejdede på Rigshopsitalet, undersøgte Børge Nordestgaards vejleder mulighederne for et lærerigt studieophold i udlandet. Så en måned efter militærnægter-tjenesten var aftjent, drog han til Cornell Universitet i new York, hvor han arbejdede de næste to år. "Her lavede jeg fire arbejder, som sammen med det, jeg havde lavet i Danmark blev til min disputats."

Derefter søgte han til London, og opholdt sig med et stipendium fra hjerteforeningen på St Thomas' Hospital hos professor Barry Lewis. "Det var en rigtig fin forlængelse af mit arbejde i København og USA," fortæller Børge Nordestgaard. "Jeg havde set på dyremodeller, men her i London havde de også store befolkningsundersøgelser, og det var et utroligt lærerigt ophold.  I Danmark havde jeg lært den skandinaviske tilgang til forskning, i USA havde de en anden indfaldsvinkel, og i England lærte jeg en helt tredje. Amerikanere er mere pushy end vi er, mens englænderne er mere intellektuelle. Og har man først prøvet forskellige forskningstraditioner, og har man besøgt nogle af verdens bedste steder, så finder man ud af, at de ikke er så meget dygtigere end dem, der er i lille Danmark."

Forskning frem for alt

Under sit ophold i London begyndte Børge Nordestgaard samtidig at lave videnskabeligt arbejde sammen med danske Anne Tybjærg. Sammen skrev de deres første artikler om genetikken bag åreforkalkningssygdomme, og samarbejdet fortsatte da de begge vendte tilbage til Danmark igen.
Men efter i fem år at have udskudt turnus, måtte Børge Nordestgaard nu gennem den. Det første halve år tilbragte han på en gastro-entologisk afdeling, så beskæftigede han sig med hjertesygdomme og her begyndte at indstille sig på en karriere som kardiolog.
"Men da jeg så fik tilbudt kursusstillingen i kardiologi tænkte jeg mig rigtigt godt om," husker han." Dengang var det umuligt at være halvtidskliniker og halvtidsforsker, alle kardiologerne arbejdede på fuld tid, men jeg vidste jo, at jeg ville forske. Det var der slet ingen tvivl om, jeg ville være med til at finde ny viden, sende artikler til tidsskrifter, kæmpe med at få dem antaget, kommunikere viden og så videre. Det gav mig større personlig tilfredsstillelse end at gå stuegang og have vagter."

Børge Nordestgaard så sig om, og da han tidligere havde arbejdet på Rigshospitalets kliniske, biokemiske afdeling og det under præcis de vilkår, han ledte efter. "Siden da har jeg arbejdet indenfor det speciale," fortæller han. "Sammen med Anne Tybjærg begyndte jeg at opbygge de store befolkningsundersøgelser, hvor hun havde den store genetiske viden, og jeg fra London havde lært, hvordan man sætter store, humane studier op og kører dem, altså hvordan man udnytter klinisk biokemi til at lave studier på stor skala."

Hvilke gener påvirker hjertekarsygdomme? 

"Det hele begyndte i starten af 90'erne med, at Anne overtalte styregruppen i Østerbroundersøgelsen til at tage DNA fra folk," fortsætter Børge Nordestgaard. Dengang var det helt fantastisk stort - vi fik 9000 menneskers DNA. Og det på et tidspunkt, hvor man maksimalt arbejdede med case-kontrolstudier, som omfattede 100-500 deltagere. Vi vidste, at skulle vi frem i tiden, så skulle vi udføre genetik på så stort og godt et niveau som muligt - og for at afgøre, hvorfor folk får åreforkalkning og dermed hjertekarsygdomme."

Allerede dengang vidste forskerne, at høje kolesteroltal giver åreforkalning og det øger risikoen for hjertesygdomme. 
"Men der var en kæmpe variation mellem mennesker," forklarer Børge Nordestgaard. "To mennesker kan godt have samme høje kolesteroltal, men kun den ene får åreforkalkning, den anden gør ikke. Forskellen er en kombination af arv og miljø, men på det tidspunkt havde man kun rigtigt godt kendskab til de miljømæssige risikofaktorer. Den anden del, generne, havde man ikke ordentligt fat i.
Det er det jeg har beskæftiget mig med lige siden: At finde de genetiske faktorer, der gør folk særligt disponerede for forskellige store folkesygdomme, så vi kan forebygge dem.

Fra 9000 til 100 000 deltagere 

I begyndelsen af 1990'erne, da Børge Nordestgaard og Anne Tybjærg startede sammen på Herlev, havde hospitalet ingen afdeling, der kunne studere DNA. Så de to unge forskerede gik igang helt fra bunden. 

"Vi fik opbygget en rigtig stor gruppe," fortsætter han. "Senere kom Anne ind på Rigshospitalet, og nu har vi to parallelle forskningsgrupper. Vi kom oprindeligt på banen med de store befolkningsundersøgelser, og de er idag på meget, meget stor skala sammenlignet med resten af verden.
I begyndelsen af 1990'erne startede vi med 9000, og i dag er vi gang med en undersøgelse, den såkaldte Herlev-Østerbroundersøgelse, der skal omfatte mindst 100 000 mennesker. Det er et gigantisk organisatorisk arbejde, hvor du skal invitere deltagerne, tage prøver, isolere DNA, have velfungerende databaser, skaffe udtræk fra nationale registre, og skaffe pengene - for det er rimeligt omkostningstungt og tidskrævende.
Fra da Anne og jeg startede i 1991 og indtil vi kunne publicere vores første artikel gik der seks år. Det var op ad bakke nogen år, men vi brændte for det, og så begyndte resultaterne og publikationerne at komme." 

Store mængder data og registre giver ny viden 

Helt grundlæggende søger Børge Nordestgaards forskning efter biokemiske og arvemæssige årsager til store folkesygdomme som hjertekarsygdomme, cancer, og kronisk lungesygdom mm. 

Oplysningerne fra de store befolkningsundersøgelser kører han og hans forskergruppe sammen med data fra landspatientregistret, dødsårsagsregistret og andre databaser som fx cancerregistret. "Vi kan trække oplysninger helt tilbage til dengang disse centre begyndte, cancercentret går fx helt tilbage til 1947. Det kan vi så koble med de DNA informationer vi har på alle, og vi kan måle biokemiske markører i blodprøverne fra dem. "

"Ved at genotype folk kan se på hele deres livsforløb, og hvad de har fået af sygdomme. Vi har stor statistisk styrke, og når vi nu ved, at fgenerne spiller en 30-60 %'s rolle, så prøver vi at forstå, hvilke specifikke gener, der betyder noget helt konkret. Og om det kan bruges i klinikken, til at forbygge eller behandle."

Amerikansk Ph.d-tradition

Børge Nordestgaard har 20 ph.d.-studerende, der alle laver projekter indenfor store folkesygdomme.

"Når de studerende kommer her, så prøver jeg at finde ud af, gvad præcist de interesserer sig for," siger han. "Når jeg har fået en idé om, hvordan den studerende er, så prøver jeg at finde et projekt, som jeg tror, han eller hun vil brænde for.
Hvis den studerende så siger ja, så vender jeg bevisbyrden og beder den kommende ph.d.-studerende om at overbevise mig om, at der er forskning og viden og artikler i projektet. Jeg forventer, at arbejdet kan blive til mindst tre gode artikler på rimeligt højt niveau, at det indeholder nok læring til, at de kan blive indskrevet som ph.d.-studerende ved KU-SUND, og godt nok til, at man kan skaffe sig tre års løn.
Jeg anvender en måde at vejlede ph.d.-studerende på, som jeg har lært fra de bedste steder i USA, og vores mål er at vores ph.d.-uddannelse er på samme niveau som de bedste steder i USA og England.

Målet er at vores ph.d. uddannelse er på mindst samme niveau som de bedste steder i USA og England. Omvendt er kravene til den enkelte ph.d.-studerende også meget store i vores forskningsgruppe."

Fri forskning fremmer de dygtige 

Endelig peger Børge Nordestgaard på, at forskningen skal være så fri som mulig.

"Politikere og administratorer må ikke lægge bånd på, hvad der skal forskes i, for det dræber kvaliteten. Den frie forskning gør det muligt at finde de dygtigste og bedste forskere, og alle får lov at tænke helt nye, og alternative tanker lige som de har lyst.
Strategisk beder man forskerne om at tænke inden for en vis ramme, og fokusere på et bestemt mål. Bare fordi der politisk er penge i et område lige nu, har jeg ikke pludselig lyst til at forske i fx ludomani, for det interesserer mig ikke.
Jeg vil være med, hvor jeg kan bidrage med ny viden, fordi det er mit område og fordi jeg er dygtig til det. Bestemte strategiske forskningsområder får et udvalg af forskere, som er meget dårligere - forskeren, som får penge fra et strategisk forskningsprogram er måske anderledes end den, der søger og får frie forskningsmidler i helt åben konkurrence.

Administratorer og politikere kan sætte rammerne for forskning, men de kan ikke styre den i detaljen. "

Østerbroundersøgelsen >
Herlev-Østerbroundersøgelsen >