Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Christian Torp-Pedersen
31. oktober 2011
Christian Torp-Pedersen
Hjertet slår i et excellent miljø
Turen til og fra arbejdspladsen på Center for Hjerte- og Karsygdomme på Gentofte Hospital, bliver tilbagelagt i løb. Professor og overlæge Christian Torp-Pedersen er i god form, og det gælder også hans forskningsprojekter. I august modtog centret en Global Excellence-pris af Region Hovedstaden. Prisen gives til et fagligt miljø, der arbejder med sundhed på et niveau i verdensklasse.
Døren ind til professor og overlæge Christian Torp-Pedersens kontor står imødekommende pivåben.
Professor i klinisk kardiologi
msfp iskæmiske sygdomme
Christian Torp-Pedersen.
Han sidder i møde, men derfor kan andre jo godt lige stikke hovedet ind, hilse, give en besked eller stille et spørgsmål. Men trods åbenheden lykkes det dog ikke at lokke en hemmelighed ud af ham. Han ved, hvordan det går med udbredelsen og brug af hjertestartere, men han har lovet Sundhedsstyrelsen og TrygFonden, at det ikke kommer ud før en hjertestarterkonference en uge senere. Den finder sted den 4. november, altså efter at denne artikel er skrevet og publiceret.
Vi er på kardiologisk afdeling P på Center for Hjerte- og Karsygdomme på Gentofte Hospital, hvor Christian Torp-Pedersen og hans forskergruppe har fokus på hjertesvigt, blodprop i hjertet og hjerterytmeforstyrrelser. Det var netop en undersøgelse herfra, der for et par år siden påviste en paradoksal placering af hjertestartere. For eksempel var der ikke en eneste hjertestarter på Hovedbanegården, der er et af de steder i København med den højeste forekomst af hjertestop.
Derefter donerede TrygFonden en hjertestarter til Hovedbanegården, og ifølge Hjertestarter.dk er mindst et menneskeliv siden blevet reddet.
Har vundet forskerpris
Analyser af data fra det danske hjertestopregister er blot en enkelt brik i det forskningsarbejde, der bliver udført på Gentoftes hjertecenter. Forskningen omfatter både kontrollerede, kliniske undersøgelser af lægemidler og undersøgelser af forskellige risikofaktorers betydning for udviklingen af en blodprop i hjertet. Hos Region Hovedstaden bliver indsatsen vurderet at være i verdensklasse, og i august modtog Christian Torp-Pedersen på centrets vegne en af regionens 'Global Excellence'-priser.
Forskning førte til forbedret behandling
I dag sidder Christian Torp-Pedersen i et excellent miljø, som han har været med til at opbygge, men det begyndte ganske anderledes ydmygt for 25 år siden. I hans vaskekælder. Eller rettere sagt i et lille rum, som man skulle forbi vasketøjet for at komme frem til. Der sad han og kollegaen, nuværende professor og overlæge på Rigshospitalet, Lars Køber, ved en oldnordisk pc'er og analyserede resultaterne fra en stor randomiseret undersøgelse, de havde gennemført. Den handlede om behandling af store blodpropper i hjertet med såkaldte ACE-hæmmere.
ACE står for Angiotensin Converting Enzyme, der findes naturligt i kroppen. Enzymet spalter hormonet angiotensin til bl.a. angiotensin II, som har en sammentrækkende virkning på blodkarrene. I 1975 opdagede tre amerikanske forskere en komponent i en slangegift, der førte til blodtryksfald. Det blev udnyttet til at udvikle ACE-hæmmere.
"Men i slutningen af 1980'erne var ACE-hæmmer kun afprøvet på mus. Museforsøgene viste, at ACE-hæmmere beskyttede efter en blodprop, og vi ville undersøge, om de også havde en positiv effekt hos mennesker," siger Christian Torp-Pedersen.
Det lykkedes at få en aftale med et fransk medicinalfirma, der ville udvikle stoffet, og i 1990 gik undersøgelsen i gang. Resultaterne var overbevisende. Undersøgelsen blev publiceret i New England of Medicin Journal i 1995 og udgør sammen med to andre udenlandske undersøgelser baggrunden for, at ACE-hæmmere i dag er standardbehandling i hele verden.
Samarbejdet fortsætter
Christian Torp-Pedersen omtaler Lars Køber som sin våbenbror, og den dag i dag samarbejder de stadig. Aktuelt er de i gang med en randomiseret undersøgelse af 1000 hjertesvigtpatienter, hvor de sammenligner overlevelse og bivirkninger mellem en gruppe, der får en avanceret pacemaker, den såkaldte ICD, der står for Implanterbar Cardioverter Defibrillator, og en gruppe der får medicinsk behandling. En anden undersøgelse skal kaste lys over, om små blodpropper i hjertet bør behandles lige så hurtigt som store blodpropper, hvor man straks udfører en ballonudvidelse af kranspulsåren.
Biologilærer inspirerede
Christian Torp-Pedersen blev ansat som overlæge på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital i 1990 og i 2003 blev han ansat som professor ved Københavns Universitet i et 5-årigt professorat på Bispebjerg Hospital. Da han i 2008 blev fastansat i et varigt professorat ved Københavns Universitet, vendte han tilbage til Gentofte Hospital.
Den udvikling havde han hverken drømt om eller forestillet sig, da han begyndte på medicinstudiet på Københavns Universitet.
"Jeg valgte medicinstudiet på grund af en inspirerende biologiundervisning i gymnasiet, men jeg havde ingen anelse om, i hvilken retning det skulle gå."
På tredje år i studiet fik han et forskningsarbejde på Fysiologisk Institut og efter embedseksamen i 1976 fortsatte han på instituttet i et tre-årigt kandidatstipendiat. Her forskede han i og skrev disputats om rotteneurohypofyser.
Da han opdagede kardiografen
Efter disputatsen var han grundigt træt af rotteneurohypofyser.
"Der måtte ske noget andet, men endnu vidste jeg kun, at jeg ville være mediciner. Det forekom mig at være mere tænksomt, og jeg kunne godt lide tonen på de medicinske afdelinger".
Christian Torp-Pedersen turnerede rundt i klinikkerne på hovedstadens hospitaler, indtil han på et tidspunkt landede på kardiologisk afdeling på Glostrup Hospital (der dengang hed Amtssygehuset i Glostrup). Så var han solgt.
"Jeg opdagede ekkokardiografen, og at man kunne lave billeder af hjertet. Dengang for 25 år siden var ekkokardiografen forholdsvis ny. Før da havde hjertet været noget, du kunne lytte til, men ikke rigtigt gøre noget ved. Pludselig kunne du sætte en dims på og få billeder. Du kunne se, hvordan det fungerede, se utætte hjerteklapper og se, når der var en blodprop. Det blev inspirationskilden til ACE-hæmmer-undersøgelsen, som skabte springbrættet til alt, hvad jeg siden har beskæftiget mig med," siger han.
Intet går til spilde
Siden ACE-hæmmer studiet har han været involveret i 10-15 andre store kontrollerede, kliniske undersøgelser af lægemidler til behandling af hjertesygdomme. Nogle af undersøgelserne har ført til, at lægemidler er lagt i graven. Det gælder for eksempel et afmagringsmiddel til diabetikere med åreforkalkning af hjertet. Stoffet viste sig at øge risikoen for blodpropper.
"Selvom det er godt at finde ud af, er det brandærgerligt. Det er trods alt sjovest, når en undersøgelse viser, at et lægemiddel er godt og kan hjælpe patienterne som i eksemplet med ACE-hæmmerne."
Men uanset udfaldet af en klinisk undersøgelse, så giver den en stor mængde data, og dem har Christian Torp-Pedersen udnyttet til epidemiologiske studier.
Det begyndte også med ACE-hæmmer-undersøgelsen.
"Vi stod med en database med 7000 blodpropper, og det materiale kunne vi takket være de danske muligheder for at samkøre registre bruge til at undersøge, hvordan det gik med overlevelsen, og betydningen af forskellige faktorer som for eksempel saltene i blodet, hjertekammerfunktionen, om der var tale om en stor eller lille blodprop, om det var mænd eller kvinder osv. Vi satte en masse ph.d.-studerende i gang, som hver skrev tre artikler om et af emnerne og fik en ph.d."
Den linje i Christian Torp-Pedersens forskning er blevet mere og mere betydelig gennem årene, ikke mindst efter, at det danske receptregister for otte-ni år siden blev tilgængeligt for forskningen. "Da vovede jeg en strategisk beslutning om at gå i gang med at lave undersøgelser via forskerordningen i Danmark Statistik. Siden har vi gennemført et stort antal registerbaserede undersøgelser. Tre fjerdedele af de ph.d-studerende og forskerstuderende, der sidder op og ned ad gangen her på afdeling P, laver klinisk epidemiologi på landsdækkende registre."
Forskning er en langsom proces
Alene det seneste år har produktionen på afdeling P ført til omkring 50 artikler, og nogle af dem har været publiceret i British Medical Journal og Lancet.
"Men forskning er jo en langsom proces. Mange af de artikler, vi publicerer i dag, er tænkt for mange år siden. Derfor er det vigtigt, at vi allerede nu lægger kimen til det arbejde, vi skal udføre i fremtiden, og vi har besluttet at bygge på vores store ekspertise i registerforskning og kombinere med genetik," siger Christian Torp-Pedersen.
"Vi er derfor begyndt en kæmpe indsamling af genetisk materiale af hjertepatienter. Der vil være 50.000 blodprøver om tre-fire år, og så vil vi kombinere registerforskningen med genetik og undersøge for genetiske årsager til atrie- og rytmeforstyrrelser og pludselig død."
Christian Torp-Pedersen og overlæge Gunnar H. Gislason, også fra afdeling P, har allerede været i Italien på en uges kursus i statistik og genetik, de har skrevet nogle små artikler og er så småt ved at opbygge et netværk med amerikanske laboratorier via ph.d.-studerende.
"Så har vi noget track record og etableret en del viden, når vi om formentlig et års tid skal i gang med at søge penge til projektet," siger han.
Han forventer, at etablere mange krydssamarbejder. Bl.a. med de danske diabetes-forskere, som også er ved at indsamle genetisk materiale, og med professor Børge Nordesgaard afdeling for klinisk kemi på Herlev Hospital. Her arbejder man med den store befolkningsundersøgelse, der har data fra næsten 100.000 danskere.
Lader op på Læsø
Man kan godt blive lidt svedt, når man hører om alt det, Christian Torp-Pedersen har gang i. Han når også at rejse til kongresser og seminarer i sammenlagt en uges tid om måneden. Men det er ikke for at kunne klare mosten og passe på helbredet, at han løber de otte kilometer til og fra arbejde hver dag.
"Der er mange kardiologer, der løber, men ingen siger, at det er for hjertets skyld," siger han og ler.
"For mit eget vedkommende er det for velværens skyld og for at være i form. Jeg har ingen illusioner om, at jeg løber hurtigt. Men jeg bliver sådan en lille smule høj. Det er en dejlig tur, for den går gennem Utterslev Mose."
Han kender ruten så godt, at det ikke har nogen betydning, når vinteren byder på kulsorte morgener.
Men det bedste er at løbe en tur langs vandkanten på Læsø, hvor familien har sommerhus.
"Der er bedøvende smukt, og jeg møder ikke et eneste menneske på vejen."
Han bliver aldrig træt af Læsø.
"Der er så stille. Jeg trænger mest til at have fred, når jeg har fri. Jeg ser ikke ret mange mennesker bortset fra min kone og fire døtre."
Arbejder hver dag
Helt fri holder han dog aldrig.
"Jeg tager ikke på sommerferie og undlader at svare på mails. Så ville jeg komme tilbage til tusinder af mails. Det orker jeg ikke. Det ville være rædselsfuldt. Så vil jeg hellere tage et par timer hver dag i min ferie. Når de øvrige i familien er optaget af hver deres sysler, så kan jeg sidde der ved spisebordet, kigge ud over heden og åbne computeren et par timer."
Lige nu er der dog ikke meget fred. For eksempel venter omtalte Hjertestarterkonference 4. november om nye nationale anbefalinger for udbredelse og brug af hjertestartere. Konferencen er arrangeret af Sundhedsstyrelsen, Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden, der ikke kun har doneret en hjertestarter til Hovedbanegården men i alt 100 hjertestartere til stadioner, lufthavne og andre trafikknudepunkter.
Forskerne på afdeling P har analyseret data, og på konferencen skal Christian Torp-Pedersen præsentere de i skrivende stund hemmelige resultater ...