Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Christian von Buchwald

04. juli 2011

Christian von Buchwald

Fra ketcher til kniv

Kombinationer fascinerer professor, dr.med. Christian von Buchwald fra Rigshospitalets Øre-næse-halskirurgiske afdeling og Institut for Neuro- og Sansefag. Både når forskellige specialer kombinerer deres respektive viden og finder nye spændende sammenhænge, og når teknologiudviklingen kan kombineres med udviklingen af kirurgiske teknikker, der er effektive og skånsomme for patienterne.

Af Lise Penter Madsen

Man skal ikke tale ret længe med professor, overlæge, dr.med. Christian von Buchwald, før det står klart, at udadvendthed, energi og samarbejde kendetegner, hvad han beskæftiger sig med i sit speciale. Han samarbejder med andre afdelinger og andre specialer i både ind- og udland, og han har også en forkærlighed for samarbejder mellem klinik og de basale fag.

"Jeg har altid fundet det mest spændende at bevæge mig lidt væk fra de sikre mure på afdelingen og gå ud og møde de andre kliniske specialer. Kombinationerne giver ny interessant viden," siger han. Christian von Buchwald er professor på Øre-næse-halskirurgisk Klinik på Hovedortocentret på Rigshospitalet, og han er en flittig bruger af tunnelen, der løber mellem Rigshospitalet og Panum Instituttet, for han er også uddannelsesansvarlig for både de præ- og postgraduate studerende i specialet.

Drilske polypper

Hans eget bud på, hvordan fascinationen af kombinationer er opstået, lyder, at det var sådan, hans egen forskerkarriere blev skudt i gang. I starten af 1990'erne, da han var reservelæge på daværende Øre-næse-halsafdelingen på Gentofte Amtssygehus, opfordrede hans overlæge, professor, Mirko Tos, ham til at undersøge et stykke væv fra en patients næse/bihule. Christian von Buchwald så på vævsprøven og syntes ærligt talt, at det ikke tegnede til at blive et synderligt spændende projekt.

Men det blev det. I samarbejde med bl.a. patologerne og virologerne på Rigshospitalet og Panum påviste han som en af de første, at humant papilloma virus (HPV) var til stede ved polyplignende tumores i næsen, og han var med til at sandsynliggjorde, at tilstedeværelsen af HPV tillige var en afgørende faktor for visse former af cancer i næse/bihuler.

Arbejdet mundede ud i en doktordisputats i 1996, og i kølvandet fulgte invitationer til internationale kongresser, hvor han knyttede kontakter og lagde grundlaget for mange efterfølgende internationale samarbejder og opgaver som ekstern underviser.

Kirurgiens GPS

Parallelt med hans stigende interesse for øre-næse-halsspecialet gav teknologiudviklingen nye muligheder inden for den kirurgiske behandling af næse- og bihule-sygdomme for at operere stadig mere præcist og skånsomt for patienterne. Blandt andet blev navigationskirurgien, eller kirurgiens GPS, udviklet. Ved at kombinere operationsbilledet set via et kamera monteret på kikkert - et endoskop - med CT-skanningsbilleder i tre planer kan kirurgen operere uden at kigge ned i patienten, og i stedet følge sit arbejde med instrumenterne afbilledet på en skærm opstillet ved siden af operationslejet. Kirurgen kan benytte næsens naturlige åbninger, næseborene, og den vej indføre endoskop og øvrige instrumenter. Det står i en for patienten skånsom kirurgi modsætning til tidligere tiders udvendige adgange via midtansigtet.

"I begyndelsen af 1990'erne var det ofte nødvendigt at klappe næsen til side eller løfte huden af midtansigtet, hvis der skulle foretages et kirurgisk indgreb for alvorlige lidelser i næse/bihule eller tæt på øjne eller kraniekassens bund ," siger Christian von Buchwald, der var en af de første læger i Nordeuropa, der lærte at mestre teknikken, som har medført et gunstigt samarbejde med bl.a. neurokirurgerne og radiologerne.

"Jeg var så heldig i slutningen af 90'erne at blive inviteret til Harvard Massachusetts Eye & Ear Infirmary, hvor jeg lærte navigationskirurgien at kende," siger han. 

Siden har han været vært for kurser i teknikken i Danmark og på New York University i USA.

"Det kræver træning for kirurgen, at kunne fusionere CT-billedet, der viser, hvor dit instrument er, med et almindeligt operationsfelt."

Vellykkede kurser

Det var efter et af disse første kurser i 2001, at en af hans engelske kolleger fra Nottingham University Hospital spurgte, om de ikke også skulle prøve at stable et kursus i basal hoved-hals-kirurgi på benene. Kurset var meget vellykket, og i juni måned i år afholdt de kurset for tiende år.

"Vi har fået oparbejdet et rigtigt godt samarbejde med Panum. På kurset har vi nogle af de højst estimerede undervisere fra England. Nogle af dem har været med i alle ti år, og de får ikke andet for det end rejse og hotel betalt. De siger, at vores kursusfaciliteter på Panum er blandt de bedste i Europa, så det er en fornøjelse for dem at undervise på vore kurser. Desuden har vi god støtte fra industrien, der låner os mikroskoper og instrumenter, så alle kursister kan få "hands on."

Da journalisten mødes med Christian von Buchwald på Panum er kurset i fuld gang i kælderen under Panum Instituttet. Inde i dissektionssalen står yngre kommende speciallæger fra Danmark, Sverige, Tyskland, England og Italien dybt koncentrerede ved hver deres arbejdsstation og opererer på lig, der stammer fra Panum Insituttets donationsordning.

"Donationsordningens værdi for lægeuddannelsen kan ikke overvurderes. Selvom man i dag godt kan fremstille plastikhoveder, hvor tætheden og hårdheden er meget lig det originale inklusive for knogler, så kan det ikke blive det samme. Vore kurser giver mulighed for den bedste oplæring, idet denne undervisning er tættest på virkeligheden. Når de unge speciallæger skal operere en patient har de erfaring dvs har haft en superviseret træning i samme operation, hvor det var tilladeligt at gennemføre operationen trods risiko for at lave fejl. De får brudt nogle grænser på kurset og bliver stimuleret til at fortsætte deres kirurgiske træning og udvikling," siger han.

Fordel - medicinstudiet

Da Christian von Buchwald begyndte på medicinstudiet efter sin studentereksamen i 1976, var det ikke et mangeårigt ønske, der endelig tog sin begyndelse. Det var snarere et meget nyt ønske, der først var begyndt at tage form i løbet af gymnasieårene.

"Jeg tror, at jeg allerede dengang tænkte, at kirurgi kunne være interessant" siger han.

Men der var også noget andet, der trak i ham. I Buchwald-familien har man nemlig en passion for tennis. Selv blev Christian von Buchwald dansk juniormester i tennis i 1975 og fik tilbuddet af en amerikansk talentspejder, om et scholarship ved Georgetown University i Washington DC.

"Jeg var meget fristet. Men adgangskravene til medicinstudiet blev år for år gradvist skrappere, og jeg var bange for, at mit karaktergennemsnit fra studentereksamen ville være for lavt, hvis jeg ventede et år. Så jeg gik direkte fra gymnasiet til medicinstudiet, og det viste sig at være et godt valg, for årene efter var karakterkravet ganske rigtigt højere end mit eksamensgennemsnit," siger han og fortryder intet.

"Miljøet var spændende, og vi havde det sjovt på studiet, samtidig med at vi var rimelig fagligt flittige. Jeg gennemførte på normeret tid," siger han.

Tennisketsjeren bliver dog stadig luftet ude på det røde grus.

"Jeg kan ikke undvære at spille mindst en gang om ugen."

Han bed på

Inden sin turnus var Christian von Buchwald bl.a. vikar på en stor mave-tarmkirurgisk afdeling, men det var ikke det speciale, han fik lyst til at vende tilbage til efterfølgende.

"Når jeg tænker tilbage på den tid, husker jeg den mest for en lang række af indlæggelser uden mulighed for at følge de enkelte patienter. Det var ikke så tiltrækkende."

Efter endt turnus blev han opfordret til at henvende sig til professor, overlæge, dr.med. Mirko Tos på daværende Øre-, Næse-, Halsafdeling på Gentofte. Tos spurgte om han var interesseret i at blive øre-, næse- og halslæge, idet der var et vikariat på hans afdeling.

"Jeg svarede, at det vidste jeg ikke, for jeg havde ikke arbejdet med området før, og den tilgang kunne Mirko Tos godt lide. Vi aftalte, at jeg skulle prøve specialet, og jeg blev meget glad for at være der. Tos var inspirerende. Hans dør var altid åben, også over for studerende, når de kom med en problemstilling. Efter meget kort tid spurgte Tos, om jeg var klar til videnskab og forskning. Igen måtte jeg svare, at det vidste jeg ikke, men så var det, at han viste mig en vævsprøve fra en patient, der mistænktes for at lide af lidt specielle næsepolypper. Og jeg bed på," smiler han.

I 1994 blev han ansat på Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling på Rigshospitalet, og i 2008 blev han professor i sit speciale.

"Jeg havde tidligere søgt, men ikke fået en professorstilling på Gentofte. Det var jeg selvfølgelig skuffet over, men i dag er jeg ikke ked af som det gik for min stil passede vist bedre til Rigshospitalet. Her er alle specialer, og vi har fået nogle rigtigt gode samarbejder med for eksempel neurokirurgerne, patologerne, klinisk kemisk afdeling, mikrobiologerne, øjenlægerne, røntgenlægerne, tandlægerne osv. Jeg er lidt nysgerrig og kan godt lide at lære af andre, men jeg kan også godt lide at lære fra mig. Det er skønt, når de studerende stiller skæve spørgsmål om forhold, jeg ikke selv har tænkt på og når de rokker ved min viden. Det hele kommer lige et plan højere op."

Studenter kommer til Harvard

Det lykkedes ham at få en aftale med Harvard om, at han to gange om året kan sende to-tre studerende til Ear & Eye Infirmary på et måneds ophold.

"I øjeblikket har vi tre studerende derovre. De møder kl, 6-6.30 om morgenen, kommer først hjem ved 19-tiden om aftenen, og lørdag er også arbejdsdag, men jeg har endnu ikke haft en, der har været ked af opholdet. Det er virkelig en øjenåbner for dem at være der blandt de bedste af de amerikanske studerende."

"Så kan man spørge om jeg har bagtanker ved at sende danske studerende derover, og det vil jeg ikke helt benægte, for jeg vil selvfølgelig gerne tiltrække de rigtige til specialet, så de kan bære det videre. En af studenterne, der har været derovre, er nu fortsat som ph.d. i vores afdeling."

Vi har flere spændende forskningsprojekter i gang på afdelingen. Et af dem handler om cystisk fibrose, som stadig er en dødelig sygdom, selvom patienterne lever langt længere i dag.

"Men selv hvis de er blevet lungetransplanteret, så risikerer de at dø af den samme bakterie, som de oprindeligt blev smittet med. Den inficerer også de nye lunger. En af de ph.d.-studerende, jeg er vejleder for, har påvist, at der sker en tilpasning af den samme bakterie i bsihulerne til en bakterieform, som modstå antibiotikaen - også i lungerne. Så vi mener, at bakterien ligger og hygger sig oppe i bihulerne, hvor den får lidt antibiotika ad gangen og dermed bliver modstandsdygtig. På et givet tidspunkt, når patienten er svækket, så hopper den ned i lungerne igen. Arbejdet er lige blevet antaget i et stort internationalt tidsskrift, ISME Journal" siger Christian von Buchwald.

Mere end en tilfældig passager

Selvfølgelig er der også studier, der omfatter HPV. I et afsluttet ph.d.-projekt fulgte en af hans ph.d.-studerende op på hans tidligere undersøgelser. Den phd-studerende fik lejlighed til komme til Pasteur-instituttet i Paris, hvor man på daværende tidspunktet var blandt de første, der havde udviklet en metode til at bestemme og analysere visse celleforandringer forårsaget af HPV. I vævet fra næse/bihule-tumorerne indeholdende HPV kunne vi vise, at der foregik en aktiv oversættelse af HPV's DNA.

"Så nu havde vi ikke kun påvist tilstedeværelsen af HPV ved cancer i næse/bihuler. DNA-studierne viste, at HPV ikke bare var en såkaldt tilfældig passager," siger Christian von Buchwald, der siden også har været vejleder for en ph.d.-studerende, der påviste en sandsynlig sammenhæng mellem tilstedeværelsen af HPV og cancer i tårevejene. 

En ny cancersygdom

"Men det der tager megen opmærksom indenfor vort speciale for tiden er ny sygdom, som formentlig heller ikke har været kendt eller til stede tidligere. Vi har gennem mange år behandlet patienter med kræft i mandlerne forårsaget af tobak og alkohol. I dag ser vi, at også yngre mennesker og ikke-rygere, der ellers lever et sundt liv, kan få kræft i mandlerne grundet HPV.

Vi har nogle rigtig spændende studier i gang, hvor vi prøver at påvise, hvorledes virus går ind og ændre på cellens signalsystemer og derved blive til en kræftcelle. Hvis vi kan få kortlagt den kæde af processer, så kan vi måske en dag også finde en måde at bryde samme processer. Det er et stort internationalt og tværfagligt samarbejde, vi er med i."

En af Buchwalds ph.d.-studerende har allerede kunnet være med til at afdække en del af signalsystemet, idet hun har kunnet påvise et samspil mellem HPV DNA og nogle af de RNA, som bestemmer, hvilke gener, der bliver oversat og forårsager HPV-cancer. Arbejdet er publiseret i i British Journal of Cancer.

Et anden ph.d.-studerende er i gang med at undersøge, om det er de samme biologiske processer, som man ser ved livmoderhalskræft, som også er forårsaget af HPV.

"For så kan vi også lære af hinanden dér," siger Christian von Buchwald.