Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Flemming Konradsen

01. december 2009

Flemming Konradsen

Copenhagen School of Global Health

Flemming Konradsen er professor i International Miljøsundhed, viceinstitutleder på ISIM og leder af den nye Copenhagen School of Global Health. Han ser på sundhedseffekterne ved den stigende brug af insektmidler i udviklingslande, på malaria og sanitet, arbejder med at få etableret en platform for den nye skole og dens uddannelser så KU kan markere sig som en stærk medspiller på den internationale scene.

Globale forhold, udviklingsprojekter og uddannelse på tværs af lande og kulturer har altid fyldt meget for  Flemming Konradsen, der i  januar 2009 med stolthed slog dørene op til Københavns Universitets tværfaglige og internationale platform for global sundhed, Copenhagen School of Global Health. 

Vejen ud i verden

Professor Flemming Konradsen
FOTO: SUND

Allerede efter folkeskolen læste og arbejdede han i udlandet - b.la. på High School i USA og udvekslingsophold i Chile og Japan, og interessen for sundhed og samfund prægede også hans studievej, da han senere begyndte sine studier på den daværende Landbohøjskole, men også valgte om. "Jeg kom til at mangle den humane dimension," fortæller han. "Så jeg skiftede til biologi på KU og hele vejen gennem, har mine interesser været globale og udviklingsorienterede." På biologistudiet beskæftigede FK sig med samspillet mellem miljø og sundhed, hvordan forvaltningen af vandressourcer og forurening påvirker folks helbred, hvad enten det var i urbane eller landlige områder.

"Under biologistudiet brugte jeg en del tid ved projekter i fx Malawi, Zimbabwe og steder i Asien," fortsætter han. "Samtidig arbejdede jeg som studentermedhjælp i Udenrigsministeriet, så da jeg skulle skrive speciale kombinerede jeg min viden om udviklingsbistand og miljøsundhed. Jeg skrev specialet i Zimbabwe med vejledning fra Dansk Bilharziose Laboratorium, som i dag er en del af Københavns Universitet på LIFE" Udover sit eget internationale studiemiljø, arbejdede FK også uden for studietiden for at gøre det lettere at uddanne sig på tværs af verden - gennem mere end 10 års foreningsarbejde med fokus på internationale udvekslings- og uddannelsesophold for unge. 

Miljøet ind i udviklingsprojekter
Efter universitetsstudiet hyrede Udenrigsministeriet ham til at forberede undersøgelser, der skulle se på miljøkonsekvenserne af danske bistandsprojekter.
Derefter fik han arbejde i en af de mange forskningsinstitutioner under Verdensbanken, Consultative Group on International Agricultural Research (CGIAR), der  arbejdede med forvaltningen af vandressourcer.

De nordiske lande ønskede at fokusere mere på sundhed og miljø i støtten til international landbrugsforskning, og derfor fik FK en økonomisk støtte til at opbygge et Environmental Health Programme på det CGIAR center der arbejder med vandressourcer og skulle igansætte projekter i en række afrikanske, sydøstasiatiske og centralasiatiske lande. Han flyttede til Sri Lanka i begyndelsen af 1990'erne og boede der, i Pakistan og andre udviklingslande de næste seks år. "Jeg forskede i landbrug og sundhed med fokus på vand og insektbårne sygdomme overvejende malaria," fortæller Flemming Konradsen "Men jeg så også på de sundhedsmæssige konsekvenser af at modernisere landbruget med pesticider."

Selvmord finder også sted i udviklingslande
"I 1994 var jeg på besøg på et hospital på Sri Lanka, hvor mange af patienterne havde voldsomme vejrtrækningsproblemer. Den lokale læge forklarede, at patienterne var indlagt med pesticidforgiftning. Patienterne havde brug for at komme i respiration, men hospitalet måtte holde to intensivenheder fri til trafikulykker, så de forgiftede lå på gangene og døde", fortæller Flemming Konradsen, der chokeret indså, at de fleste forgiftningstilfælde var som følge at selvforgiftninger. Faktisk havde Sri Lanka verdensrekord i selvmord.

"Den ultimative kritik du kan give dit omgivende samfund og din præsident er at tage livet af dig selv. Derfor etablerede præsident Ms. C. B. Kumaratunga en komite, som skulle forebygge selvmord, og vi blev rent fysisk låst inde. Forskere, landbrugsfolk, producenter af pesticider og læger. Og præsidenten insisterede på, at vi fandt en løsning," fortæller han.

Arbejdet med at forebygge den hyppigste årsag til selvmord globalt
Siden har Sri Lanka hvert år udfaset de pesticider, som tager livet af flest mennesker, og allerede det første år, faldt antallet af pesticiddødsfald med 1500. Forskerne udruller nu lignende programmer i andre udviklingslande, og efter 15 år forskning og dokumentation af problemets omfang og epidemiologiske studier anerkendte WHO officielt sidste år, at den hyppigste årsag til selvmord på globalt plan er pesticidindtagelse.

"Pesticider koster 300 000 dødsfald om året. Da vi for to år siden brød datasættet indsamlet af Christian Medical College over 7 år på husholds-niveau blandt 82 000 personer i det sydlige Indien, troede vi, det var løgn. 75 % af alle piger, der dør i studieområdet i alderen 5-24 år, skyldes selvmord, og hovedparten af selvmordene er med pesticider. Og, ja, børn forsøger selvmord med pesticider. Den yngste, for hvem det desværre lykkedes var 9 år," siger Flemming Konradsen.

Selvom de farligste pesticider er blev udfaset er der stadig for mange dødsfald efter selvindtagelse, derfor har FK startet et program, der skal gøre det mindre let tilgængeligt for sårbare individer i Sri Lankas landsbyer at få adgang til de livsfarlige pesticider. Programmet er ganske enkelt en sikret boks, hvor pesticiderne bliver opbevaret. Det har taget to års intenst arbejde at finde på et patenteret design, som bliver gravet ned i jorden ude på marken, så ingen hurtigt kan bryde boksen op med en økse.

Forårsager pesticider depressioner?
Udover de akutte effekter af pesticider skal vi i have mere forsknings fokus på de langvarige konsekvenser af pesticider for mennesker, især fostre. "Hvordan påvirker pesticider udviklingen af fostre og hvordan vil disse påvirker de senere funktioner hos den voksne? Er det muligt, at personer der arbejder med pesticider eller har været påvirket af pesticider på anden vis også vil være mere eksponerede for depressioner?" nævner han.

Enheden for International Sundhed åbner
Efter Flemming Konradsen kom hjem fra Asien fulgte en kort periode i Etiopien, før han endelig vendte hjem til Danmark og et arbejde for CARE med særlig fokus på deres aktiviteter i Uganda og Nepal. Og hjem til den kæreste han havde levet adskilt fra i over seks år.
På Københavns Universitet var enheden for International Sundhed (IS) kommet op at stå, og hertil blev Flemming Konradsen i 2001 rekrutteret af professor Ib Bygbjerg.

Enheden skulle bygges op om meget forskellige professionelle faglige uddannelser, geografiske knudepunkter og interesser, men samtidig havde de ansatte en del fællesnævnere.
"Vi havde alle været mange år i felten," fortæller Flemming Konradsen," ligesom vi havde en forkærlighed for den internationale og globale sundhed. Og så lagde Ib Bygbjerg vægt på, at vi skulle engagere os i uddannelse. Alle, som stadigvæk er engageret i enhedens arbejde, har en forkærlighed for undervisning, kapacitetsopbygning og internationale udviklingsspørgsmål." Derfor foregår langt de fleste af enhedens forskningsaktiviteter i et tæt partnerskab med institutioner i Afrika og Sydasien. De første opgaver på enheden var at lave curriculum for international sundhed på uddannelsen i Folkesundhedsvidenskab og bidrage til undervisningen og senere studieledelsen på Master of International Health (MIH).

Fremme af hygiejne og maling mod malaria
Gennem hele sin karriere har Flemming Konradsen fasthold sin forskningsinteresse for vand, hygiejne og sanitet både i en katastrofe- og i en udviklingssammenhæng, bl.a. for at understøtte Master of Disaster Management-programmet. Erfaringerne med vand og sanitet i katastrofesitutioner blev afprøvet i 2004 og 2005, hvor han igen boede på Sri Lanka for at starte et forskningsprojekt op.

"Vi har også phd-studerende, der opholder sig på landsbyniveau blandt etniske minoriteter i Vietnam, og i fattige slumområder i Ghana; aktiviteter, der sker i et tæt samarbejde med Danida og de nationale myndigheder for at understøtte deres hygiejnefremme, vand og sanitetsaktiviteter," fortæller Flemming Konradsen. "Ofte sker disse aktiviteter i et tæt samarbejde med mikrobiologerne på LIFE."

Endelig beskæftiger han sig stadig med det område han skrev sin phd i: Malaria.
"Vores malariagruppe her på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi er ekstremt stærk når det drejer sig om at udvikle vacciner, studere resistens og se på de kliniske aspekter. Jeg bidrager på miljøsiden, støtter epidemiologiske studier og ser på kontrolstrategier i forhold til myggene, så vi undgår, at folk bliver stukket. F.eks er gruppen sammen med verdens største malerfirma Akzo Nobel ved at udvikle en maling med insektmidler i. Ideen er, at folk i malariaplagede lande kan male deres huse med noget, som er skadelig for insekter, men ikke for mennesker, og som kan holde i årevis. Akzo Nobel har beregnet at der er omkring 500 millioner huse i Asien, der skal males nu. Og med de ændrede sygdomsmønstre som urbanisering og økonomisk udvikling medfører, bliver der gradvist mange flere millioner nye huse hvert år, som du KAN male", fortæller han begejstret.

En tværfaglig skole tager form
Det er samarbejdet på tværs af fakultetsskel, institutskel, og uddannelsesskel der i år udmøntede sig i Copenhagen School of Global Health (CSGH). "KU har utroligt meget at byde på i forhold til international og global sundhed, der er ekspertise om smitsomme sygdomme, ikke-smitsomme sygdomme, sundhedssystemer, klima, migranter og meget andet. Men vi får først det fulde udbytte af al den viden, når vi samarbejder på tværs af faggrænser og fakulteter. Derfor inddrager alle vores uddannelsesprogrammer folk fra Danida, fra NGO'erne, fra andre fakulteter, Seruminstituttet og Rigshospitalet, pointerer FK.

Én dør til KU's mange programmer i sundhed 
CSGHs styrke er både den store viden og erfaring, der bygges op i en tværfaglig skole, og som de studerende skal have lettere adgang til. Her er der dog stadigvæk et stykke vej. "Målet var fra start, at få én enkelt koordinerende enhed, da de studerende bruger alt for langt tid på at finde kurserne og vejledere," forklarer Flemming Konradsen. "Skal vi udnytte KU's potentiale fuldt ud, så skal vi have én indgang, én dør, hvor den studerende bliver ført hen til vores engelsksprogede masterprogrammer inden for international og global sundhed og relaterede emner."
Uanset hvilket fakultet man kommer fra, skal den studerende kunne se, at der findes langt mere end et par enkelte specialmoduler, men istedet op omkring 50 af slagsen. I dag samler skolen fysisk sine to masteruddannelser  MIH og MDMa (Master of Disaster Management) og får et tættere forhold til MPH (Master of Public Health), mens den nye Master of HIV får støtte, selvom den ligger på CHIP på Panuminstituttet. "Og på samme måde skal skolen arbejde tættere sammen med de andre fakulteter og deres masteruddannelser," slår Flemming Konradsen fast.

"Vi bygger en fælles studievejledning op, fælles markedsføringsplatform, en fælles kursusinformation, fælles sociale aktiviteter, indgår fælles praktikaftaler så der bliver større identitet på tværs af studieretningen. Det betyder, at når én studerende bliver færdig med vores programmer og tager hjem til fx Guinea Bissau eller USA, så fortæller de, at vi tilbyder mange forskellige fag, her er socialt godt at være, det faglige niveau er højt, lærerne engagerede, og at man kan finde et ok sted at bo. Det kan vi kun, hvis vi står sammen på tværs af fakulteterne," understreger han.

Tværfagligheden er rygraden i skolen, for når man arbejder med global sundhed, er der mange og komplekse aspekter, som har betydning for befolkningens sundhed. Adgang til sundhedsydelser, sundhedskommunikation, reproduktiv sundhed, infektioner med involdsorm, hygiejne, ernæring, diabetes, malaria og HIV, er nogle af de mest kendte sundhedsemner, som skolen beskæftiger sig med. Men global sundhed handler også om demografiske ændringer, urbanisering og klima ændringer. 

"Skolen er et forsøg på at finde de væsentlige temaer, hvor fx human ernæringsfolkene fra LIFE, de dygtige genetikere fra NAT og vi på SUND kan finde et fælles diskussionsforum. Vi er startet helt nede på jorden med kaffeklubber. Vores Reproduktiv-Sundheds-kaffeklub omfatter nu en befolkningsekspert, sundhedsantropologer, sundhedstjeneste-forskere, læger, og en mor-barn-ekspert, som er begyndt at tale sammen. Når forskellige faggrupper mødes kan de udfordre, støde og provokere hinanden til at tænke ud af boksen, og inddrage nye metodikker så man får en fordybning indenfor sit felt. Og de helt unikke forskningsfelter sker i en brydning," slutter Flemming Konradsen.

Mere info:
Copenhagen School of Global Health >
Flemming Konradsen på ISIM > 
Master of International Health >
Master of Disaster Management >
Master of HIV >
Master of Public Health >