Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Tidligere profiler
Tidligere profiler
Niels Tommerup
30. november 2011
Johannsen Center, hvor der forskes i at finde hidtil ukendte sygdomsfremkaldende gener. I et nyt stort projekt på centret, vil forskerne indkredse nogle af de genetiske mekanismer, der ligger bag udviklingen af dysfunktioner i hjernen.
Christian Torp-Pedersen
31. oktober 2011
Turen til og fra arbejdspladsen på Center for Hjerte- og Karsygdomme på Gentofte Hospital, bliver tilbagelagt i løb. Professor og overlæge Christian Torp-Pedersen er i god form, og det gælder også hans forskningsprojekter. I august modtog centret en Global Excellence-pris af Region Hovedstaden. Prisen gives til et fagligt miljø, der arbejder med sundhed på et niveau i verdensklasse.
Lis Adamsen
30. september 2011
Ikke blot kan kræftpatienter, der er i kemoterapi, tåle hård fysisk træning. Det øger tilmed både deres fysiske og psykiske velbefindende. Det har professor Lis Adamsen, der er leder af Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF), dokumenteret i forskningsprojektet "Krop og Kræft". Lis Adamsen leder nu et nyt stort 30 millioners multidisciplinært forskningsprogram, CIRE, der bygger oven på erfaringerne fra "Krop og Kræft"
Vov at vide
01. september 2011
Den 22. august uddelte det frie forskningsråd over 250 Sapere Aude-millioner til yngre, danske forskere. Blandt modtagerne er Claus Juul Løland, Jesper Velgaard Olsen, Klaus Lindegaard Høyer og Rune W. Berg fra SUND og de er sammen månedens profil i september
Robert Gniadecki
29. juli 2011
I 1992 fik Robert Gniadecki et stipendium til en ph.d. ved Leo Pharma. Han rejste fra Polen til Danmark, og kun otte år senere tiltrådte han Danmarks ældste dermatologiske professorat, som i dag hører hjemme på Bispebjerg Hospital. Han glæder sig over at kunne være med til at tegne specialet i Danmark, og han er bl.a. optaget af at sikre, at udviklingen af den medicinske dermatologi ikke bliver tilsidesat på grund af den profitable udvikling inden for den kosmetiske dermatologi.
Christian von Buchwald
04. juli 2011
Kombinationer fascinerer professor, dr.med. Christian von Buchwald fra Rigshospitalets Øre-næse-halskirurgiske afdeling og Institut for Neuro- og Sansefag. Både når forskellige specialer kombinerer deres respektive viden og finder nye spændende sammenhænge, og når teknologiudviklingen kan kombineres med udviklingen af kirurgiske teknikker, der er effektive og skånsomme for patienterne.
Chunaram Choudhary
06. juni 2011
Kroppens celler bliver langt overvejende styret af proteiner, og proteinernes funktioner bliver bl.a. reguleret af molekylære modifikationer, der fungerer som tænd- og sluk-kontakter. Nogle gange bliver kontakterne kontrolleret på en uhensigtsmæssig måde, og det kan forårsage sygdomsudvikling. Lektor, ph.d. Chunaram Choudhary på Novo Nordisk Center for Protein Research forsøger at finde sygdomskontakterne ved hjælp af massespektrometri.
Palle Holmstrup
02. maj 2011
Forskningsaktiviteterne på Afd. for Parodontologi på Tandlægeskolen har bidraget til afgørende ny viden om sammenhænge mellem paradentose og udviklingen af sygdomme som diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Ifølge afdelingsleder, professor, dr.odont. Palle Holmstrup understreger den nye viden endnu engang, at der er behov for at gøre op med den politiske opdeling af sundhedsvæsenet og dermed den brugerbetalte paradentosebehandling.
Cord Brakebusch
04. april 2011
Foruden sin egen molekylærbiologiske forskning på BRIC leder professor Cord Herbert Brakebusch Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Core Facilitet for Transgene Mus. "Genmodificerede mus som sygdomsmodeller er det tætteste, vi kommer på grundforskning i sygdomme hos mennesket," siger han.
Søren-Peter Fuchs Olesen
01. marts 2011
Hjertet trækker sig sammen mere end 2,5 milliard gange i løbet af et gennemsnitlig langt liv, og uophørligt pumper det blod rundt i kroppen. Men i sjældne tilfælde kan det ske, at det pludselig løber løbsk. Professor dr.med. Søren-Peter Fuchs Olesen forsøger sammen med en række forskningsgrupper og klinikere på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Hjertearytmi at finde de genetiske og molekylære årsager.
Anders Juul
03. februar 2011
På Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, forsker professor og klinikchef Anders Juul fra Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri i væksthormoner. Især søger han forklaringer på, hvorfor danske børn nu kommer tidligere i puberteten end for 20 år siden, hvorfor danske mænds sædkvalitet er faldende og hvorfor antallet af testikelkræfttilfælde er stigende.
Henrik Semb
03. januar 2011
Gennem hele sin forskningskarriere har udviklingsbiolog og stamcelleforsker Henrik Semb haft sine helt klare ideer om, hvad han gerne ville lave, og arbejdet målrettet få at dem gennemført. 1. januar åbnede det nye DanStem center på SUND og med Henrik Semb som leder, skal der nu opbygges laboratorier og et inspirerende miljø omkring verdensklasseforskning i stamceller.
Lars Juhl Jensen
01. december 2010
Bevæbnet med en moderne computer og sin viden om matematik og molekylær biologi arbejder Lars Juhl Jensen på at lave brugbare forudsigelser af, hvordan kroppens byggeklodser, proteinerne vekselvirker med hinanden i store komplekse netværk. Bioinformatik drejer sig netop om at lade moderne computerkraft regne på enorme biologiske datasæt, og her er hans arbejde så fremragende, at Lundbeckfonden giver ham årets Yngre Forsker 2010 pris.
Børge Nordestgaard
01. november 2010
Når det drejer sig om de store folkesygdomme, så spiller arvelige forhold en 30-60 %'s rolle. Men præcis hvilke gener drejer det sig om, og kan de identificeres og bruges til forebyggelse og behandling af fx kræft og hjertekarsygdomme? Det er spørgsmål, professor Børge Nordestgaard arbejder med at besvare fra sin arbejdsplads på Herlev Hospital. Han er månedens profil i november.
Anne Tybjærg Hansen
01. oktober 2010
Mere end en mio. danskere indløser hvert år en recept på hjertemedicin. For høje niveauer af kolesterol i blodet giver åreforkalkning, som kan føre til iskæmisk hjertesygdom, en lidelse, der er blandt de største dræbere i vores moderne samfund. Siden 1994 er forbruget af kolesterolsænkende medicin mere end tidoblet, men hvad er fakta, og hvad er myter, når det drejer sig godt kolesterol og dårligt kolesterol? Professor Anne Tybjærg Hansen er månedens profil i oktober, og hun giver her sit bud på svaret.
Lars Bjerrum
01. september 2010
Lars Bjerrums vej til almen praksis og videre ind i forskningens verden var hverken lige eller planlagt. Men da han først var i faget lærte han både om alle dets udfordringer, en viden han siden har haft god brug for, og om faren ved de stadigt mere resistente sygdomsfremkaldende bakterier, der truer vores sundhed, og nu også har forladt hospitalerne. Derfor har han bl.a. sat gang i store internationale projekter, der skal mindske vores forbrug af antibiotika.
En stærk front mod livsstilssygdomme
01. august 2010
Fedme er en kronisk sygdom. Iaktivitet er lige så sundhedsskadeligt som rygning. Ubehandlet diabetes kan medføre hjerte-kar-sygdomme, blodpropper, nyresvigt, og blindhed. Og hjertekarsygdomme er blandt de lidelser, der medfører de største økonomiske omkostninger for samfundet.
I dag arbejder SUNDs forskere på højtryk med at kortlægge de biokemiske signalveje i kroppen, som bl.a. styrer sult, mæthed, insulinproduktion og andre af metabolismens funktioner.
Mette Rosenkilde
01. juli 2010
Liv er grundlæggende en konstant og kompliceret biokemisk proces. Kroppens celler skal kommunikere med hinanden for at opretholde de organiske processer, og det sker blandt andet med en gruppe signal-antenner kaldet 7TM receptorer. Dem har professor Mette Rosenkilde beskæftiget sig med siden studietiden, for de spiller en rolle for immunsystemets funktion, intelligens, hukommelse, appetitregulering, metabolisme og fedme. Ved at afkode 7TM-antennenrne og forstå hvordan de virker, kan det bane vejen for helt nye og opsigtsvækkende lægemidler.
Hans von der Maase
01. juni 2010
Overlæge og professor Hans von der Maase leder Onkologisk Klinik på Rigshospitalet. Han har bl.a. været med til at sætte nye, internationale standarder for behandlingen af kræft og hans forskning spænder over flere kræftformer i forsøget på at optimere diagnostik og behandling. Og så er han en læge for hvem etik og omsorg for patienten står højt på dagsordnen.
Hans von der Maase er månedens profil i juni.
Carsten Geisler
28. april 2010
Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ledes af professor i molekylær immunologi Carsten Geisler. Navnet rejste for nylig kloden rundt med historien om D-vitamin som helt afgørende for immunsystemets specialiserede dræbere, T-cellerne. Opdagelsen blev gjort ved et tilfælde, og fandt sted efter mange års fri grundforskning, som stadig fortsætter i Carsten Geislers gruppe og som vedbliver med at rejse nye, videnskabelige spørgsmål.
Thomas Söderqvist
06. april 2010
Hvordan kan fuglekikkeri, evolution, økologiens historie, og forskerbiografier føre til et professorat i medicinhistorie og lederskab af Medicinsk Museion? Svaret er Thomas Söderqvist. Fra sit kontor i Bredgades gamle fakultetsbygninger skal han nu også opbygge og forske i nye måder at kommunikere biomedicinsk videnskab, for nogle af de 885 mio. kr. Novo Nordisk Fonden netop har doneret til SUND.
Sten Madsbad
01. marts 2010
Gastrisk kirurgi får svært overvægtige til at tabe 30-40 kg i løbet af et par måneder. Endnu mere forunderligt er dog det faktum, at indgrebet kurerer diabetes-2 på under et døgn. Hvorfor det sker, og hvilke biokemiske hormon-ændringer i kroppen, der står bag, er et af hovedemnerne i professor Sten Madsbads forskning. Han er månedens profil i marts.
Ian Hickson
01. februar 2010
Ved Center for Sund Aldrig studerer SUNDs nye professor i molekylær aldring den tætte sammenhæng mellem kræft og aldring, og hvordan kroppen beskytter sig mod begge.
Henrik Kehlet
04. januar 2010
Operationen kan forløbe teknisk fint og uden komplikationer. Alligevel har en vis procentdel af de kirurgiske patienter efterfølgende behov for hospitalisering eller dør af medicinske komplikationer. I mere end 40 år har professor Henrik Kehlet undersøgt kroppens reaktion på at blive opereret og har udviklet den internationalt kendte fast-track kirurgi, som i dag hjælper både hjælper patienter og hospitaler.
Flemming Konradsen
01. december 2009
Flemming Konradsen er professor i International Miljøsundhed, viceinstitutleder på ISIM og leder af den nye Copenhagen School of Global Health. Han ser på sundhedseffekterne ved den stigende brug af insektmidler i udviklingslande, på malaria og sanitet, arbejder med at få etableret en platform for den nye skole og dens uddannelser så KU kan markere sig som en stærk medspiller på den internationale scene.
Nils Billestrup
02. november 2009
Én ting er sikkert. Både type-1- og type-2-diabetikere ville være godt hjulpet, hvis det var muligt at påvirke bugspytkirtlen, så den enten producerede flere betaceller eller hvis cellerne selv kunne skabe mere insulin. Og det er netop forskningsemnet for SUNDs nye professor i betacellebiologi Nils Billestrup.
Lene Juel Rasmussen
01. oktober 2009
Professor i molekylær aldring ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Lene Juel Rasmussen er samtidig direktør for Fakultets nye Center for Sund Aldring: En tværfaglig forskningsenhed, der vil kulegrave de mekanismer som ælder os - fra det sociopsykologiske til det molekylærbiologiske - og afdække vejene til sundhed og livskvalitet senere i livet.
Peter Eigil Nielsen
01. september 2009
På Institut for Cellulær og Molekylær leder professor Peter Eigil Nielsen efter molekyler, som kan genkende specifikke steder på DNA. Det har ført til et helt nyt "livsmolekyle", PNA, der kan få en rolle i fremtidens genetiske lægemidler, og som samtidig peger bagud til selve livets oprindelse på Jorden.
Jakob Balslev Sørensen
31. juli 2009
Neuronernes kontaktpunkter - synapserne - er helt afgørende for nervecellernes evne til at kommunikere med hinanden og dermed hjernens evne til at fungere. Men hvordan - helt præcist og på molekylært niveau - finder denne inter-neuronale kommunikation sted?
Forskerne ved, at små membranvesikler (membranblærer) med signalstoffer inde i nervecellen smelter sammen med dens overflademembran og frigiver deres indhold. Men for professor Jakob Balslev Sørensen på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi er udfordringen nu at forstå alle aspekter af denne mekanisme, og hvordan vi reparerer defekte dele.
Birte Glenthøj
30. juni 2009
Glostrup Psykiatriske Center er i dag hjemsted for en forskningsenhed som har et formål: At afdække de sammensatte biologiske mekanismer bag de skizofrene symptomer, for dermed at finde bedre og mere målrettede behandlinger til en lidelse, som har vist sig at være særdeles kompleks. Professor i neuropsykiatri Birte Glenthøj vil være med til at afdække skizofreniens gåde og har allerede bidraget til at sætte forskerne på rette spor.
Niels Lynnerup
02. juni 2009
Niels Lynnerups forskningsområde dækker både fortiden og nutiden. Politi, arkæologer og ph.d.-studerende bruger hans ekspertise og hans viden om skeletrester, knogler og gangarter, som er uden sidestykke i Danmark.
Dette er samtidig historien om, hvordan en enkelt kronik i et ugemagasin kan ændre alt.
Merete Nordentoft
30. april 2009
Ved Institut for Neuro- og Sansfag er en lang række psykiske sygdomme i centrum for professor Merete Nordentofts forskning og arbejde. Hun fokuserer især på socialpsykiatri, psykiatrisk epidemiologi og forebyggelse af både skizofreni, psykoser samt selvmord og ønsker at få de psykiske lidelser anerkendt som sygdomme på lige fod med andre. Psykiatrien er kommet langt de sidste 40 år, og indenfor de næste ti år bliver det måske muligt at afdække de faktiske årsagsforhold er for fx et område som skizofrenien.
Thue Schwartz
02. april 2009
Thue W. Schwartz, professor i Molekylær Farmakologi fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, har været den drivende kraft i at skaffe en UNIK-bevilling på næsten 120 millioner kr. fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til et nyt stort forsknings- og undervisningsprogram på Københavns Universitet. "Food, Fitness og Farma" retter sig mod at at finde nye metoder til at forebygge og behandle levevilkårssygdomme. Thue Schwartz har studeret mavetarmhormoner og receptorer under hele sin forskningskarriere og bl.a. medvirket til, at KU i dag er verdens førende i forståelsen af funktionen af de livsvigtige 7TM-receptor, den største protein familie i det humane genom.
Steffen Loft
04. marts 2009
Den 10.-12. marts løber KUs klimakongres af stablen. Den skal fokusere på universitetets intensive forskning i klimaforandringerns konsekvenserne og give et overblik over emner, som det videnskabelige samfund mener politikerne bør tage hensyn til, når de skal beslutte, hvordan samfundet reagerer på de klimatiske ændringer.
På Institut for Folkesundhedsvidenskab sidder et medlem af KUs klimapanel - professor i miljømedicin Steffen Loft. Her handler det om toksikologi - om hvordan kroppen håndterer giftstoffer i både luft, kost og vores miljø og hvilke sundhedsmæssige effekter de kan have.
Ib Bygbjerg
02. februar 2009
Mandag den 2. februar åbner Københavns Universitet sin School of Global Health. Og aldrig før har der i den grad været brug for tværfaglighed i den internationale sundheds tjeneste. De sygdomme, som rammer verdens samfund, kommer i bølger, og de svarer i forbløffende grad til de sygdomme det enkelte menneske kan pådrage sig i løbet af livet, fra barndommens infektioner til alderdommens kræft og demens. Den globale sundhed er i forandring. Men hvordan skaber hungersnød diabetes, hvad er sammenhængen med malaria, og hvorfor kan sukkersyge aktivere tuberkulose?
Signild Vallgårda
05. januar 2009
I stedet for reagensglas, biokemiske formler og celleprøver bruger professor Signild Vallgårda bøger, historisk teori og politiske dokumenter i sin sundhedsvidenskabelige forskning. Her drejer det sig om analyser af sundhedsmyndighedernes brug af magt, politikernes valg af sundhedsvæsen og hvad de op gennem det 20. århundrede og frem til i dag har lagt vægt på. Faget sundhedspolitiske analyser byder på mange overraskelser.
Albert Gjedde
01. december 2008
For professor i neurobiologi og farmakologi Albert Gjedde drejer det sig om hjernens stofskifte, dens respiration og energiforbrug. Han har været med siden blod-hjerne-barrieren blev opdaget, er blandt kolleger kendt fra Gjedde-Patlak-plottet og bliver nu leder af Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.
Han vil bl.a. styrke det neurologiske samarbejde i hele hovedstadsområdet og sætte et samlet angreb ind på at afklare, hvordan de få millimeter bark, som omgiver menneskehjernen, stadig er sædet for en af de allerstørste gåder: Bevidstheden.
Inger Kjær
01. november 2008
Professor og specialtandlæge Inger Kjær har gennem snart tre årtiers forskning opnået dyb indsigt i hvordan udviklingsforløb i fostertilstanden hænger uløseligt sammen med udviklingsforløb efter fødslen. Hun har vist, hvordan embryologien "bærer spor" og kan bruges som nøgle i vores diagnostik. Undervejs kom hun forbi anatomi, neurologi, endokrinologi, genetik, antropologi, patologi, pædiatri og embryologi, - og hun skabte et helt nyt fag: Neuroosteologien.
Michael Givskov
01. oktober 2008
For mange år siden oplevede professor Michael Givskov, hvordan en gruppe cystisk fibrose-børn, kæmpede en hård kamp mod ondartede infektioner. Han besluttede at vie sit liv til at finde nye metoder i slaget mod en multiresistente mikrobe, som hvert år angriber tusindvis af mennesker. Månedens profil i oktober tegner et portræt af SUNDs nye professor i biomedicinsk mikrobiologi, som gennem grundig forskning tilsat et stænk af tilfældigheder har et nyt våben klart i kampen mod bakterien Pseudomonas aeruginosa.
Bente Klarlund Pedersen
01. august 2008
Inaktivitet er en risikofaktor på linje med rygning. Professor Bente Klarlund Pedersen har de sidste ti år klarlagt, at musklerne ikke kun formidler bevægelse, de producerer talrige, forskellige hormonlignende stoffer kaldet myokiner. De bliver kun dannet, når vi rører os, og har vist sig bl.a. at øge insulinfølsomhed, samt forebygge tarm- og brystcancer, hjertesygdomme og diabetes, demens og depression. Forskningsområdet er stadig i rivende udvikling, og profilen tegner i august et portræt af foregangskvinden og forfatter til mere end 400 artikler og bøger om de helbredsmæssige gevinster ved at røre musklerne.
Niels Borregaard
01. juli 2008
I maj måned blev professor i hæmatologi, Niels Borregaard, udnævnt til æresdoktor ved Lunds Universitet: 30 års forskning i den undergruppe af de hvide blodlegemer, som kaldes granulocytterne, har gjort ham til en verdensautoritet indenfor det medfødte immunforsvar, og gennem en pionerindsats har han åbnet nye sundhedsvidenskabelige forskningsområder.
Månedens profil i juli tegner et portræt af Danmarks mest betydningsfulde hæmatolog.
Niels Keiding
02. juni 2008
På Institut for Folkesundhedsvidenskab, har professor Niels Keiding i snart 30 år bearbejdet komplekse matematiske formler, for at understøtte den sundhedsvidenskabelige forskning. Det begyndte med en bog fra Skotland, fortsatte med opbygningen af Biostatistisk Afdeling og har nu ført til et æresmedlemskab af International Biometric Society.
Ole William Petersen
01. maj 2008
Med base på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin forsker professor Ole William Petersen i kræft. Helt præcist prøver han at finde forskellene mellem raske celler og tumorceller i brystkræft med det perspektiv for øje, at finde helt nye behandlingsprincipper. Skal vi finde de mest præcise forskelle mellem normale celler og kræftceller, er det nødvendigt at sammenligne de rigtige par og eliminere "støjen" fra de øvrige celler.
Allan Randrup Thomsen
03. april 2008
Hvert år tager virussygdomme livet af mange millioner mennesker. Ingen anden livsform er så dødbringende for mennesker, som de mikrober, der forårsager fx AIDS, lungebetændelse, og influenza. På Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi er professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen i gang med et omfattende detektivarbejde: At afdække virus' overlevelsesmekanismer for at aflure deres strategier og finde nye måder at bekæmpe dem på.
Allan Krasnik
03. marts 2008
Sundhed er afgørende for vores livskvalitet, og sundhedsvæsnet en vigtig del af vores velfærdssystem. Men hvordan tackler moderne institutioner nye befolkningsgrupper, It-systemer, behandlings- og forebyggelsesmetoder samt strukturreformer, mens gamle sygdomme erstattes af nye, kroniske lidelser og danskerne samtidig lever længere? Disse spørgsmål er genstand for forskning på Institut for Folkesundhedsvidenskab, som professor Allan Krasnik var med til at oprette i 1997. Han er desuden studieleder for Master of Public Health-uddannelsen og var én af pionererne der satte folkesundheden på den politiske dagsorden i 1990'erne.
Liselotte Højgaard
01. februar 2008
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er specialet, der anvender læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker og nuklearmedicinske undersøgelser til at finde ud af, hvad patienterne fejler, og hvorfor de er blevet syge. Det forklarer professor i medikoteknik, klinikchef ved Rigshospitalet samt ridder af Dannebrogsordenen Liselotte Højgaard. "Vi er en slags nørdlæger."
Stjerneforskere
01. januar 2008
Tre forskere ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fik i efteråret status som stjerneforskere. Professor Lars Hviid går til angreb på den ondartede malariaparasits arsenal af proteinkroge, professor Ulrik Gether vil forstå, hvordan hver af hjernens nerveceller organiserer sin signallering, og professor Henrik Clausen vil afkode livets tredje sprog.
Jens D. Lundgren
30. november 2007
1984 var året hvor amerikanske og franske forskere identificerede et retrovirus som fik navnet hiv. Samtidig befandt en ung, dansk medicinstuderende sig på National Institute of Health, og siden da har infektionsmediciner samt professor i virussygdomme Jens Lundgren studeret og forsket i de befolkningsmæssige konsekvenser af en sygdom, som ikke har noget fortilfælde i historien: Aids.
Rigmor Højland Jensen
01. november 2007
Verdenssundhedsorganisationen WHO rapporterer, at hovedpinesygdomme fortsat er dårligt anerkendte og ubehandlede overalt i verden. På Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital, forsøger professor Rigmor Jensen og hendes kollegaer at forstå en lidelse, som plager flere millioner danskere.
Jens Juul Holst
23. oktober 2007
De sidste 30 år har professor Jens Juul Holst forsket i mavetarmhormoner. Hvad der begyndte som et forskningsprojekt på Bispebjerg hospital har både direkte og indirekte ført til adskillige nye præparater til behandling af type-2 diabetes.
Jens Frederik Rehfeld
22. august 2007
Professor i klinisk biokemi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt overlæge på Rigshospitalet Jens Frederik Refeld er blandt modtagerne af dette års riddekors af 1. grad af Dannebrogsordenen.
Niels Skakkebæk; professor ved KU og overlæge ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet
16. oktober 2006
Professor Niels Erik Skakkebæks historie og karriere fra børnelæge til ledende ekspert på fertilitet og reproduktion er historien om forskningens fremdrift og udvikling og om samarbejde. Drivkraften har været de huller af viden, som den årelange og omhyggelige forskning selv har blotlagt.
Astrid Plamboeck; stud.med.
14. juni 2006
Stud.med. Astrid Plamboeck fra medicinuddannelsen ved Københavns Universitet er blevet tildelt den amerikanske forskerpris The Endocrine Society's Medical Student Achievement Award.
Elisabeth Bock og Vladimir Berezin; professorer ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi
01. maj 2006
Forskerne har aldrig været i tvivl om stoffets betydning: Molekylet NCAM findes overalt i nervesystemet og spiller en afgørende rolle for hukommelse og celleregeneration. Derved har stoffet potentiale til bekæmpelse af sygdomme som Alzheimer og Parkinson. Dannelse af virksomheden ENKAM Pharmaceuticals A/S fritager forskerne for den administrative del af produktudviklingen og frigør ressourcer til forskning.