Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Ib Bygbjerg

02. februar 2009

Ib Bygbjerg

"Verdens sygdomsbillede er i forandring"

Mandag den 2. februar åbner Københavns Universitet sin School of Global Health. Og aldrig før har der i den grad været brug for tværfaglighed i den internationale sundheds tjeneste. De sygdomme, som rammer verdens samfund, kommer i bølger, og de svarer i forbløffende grad til de sygdomme det enkelte menneske kan pådrage sig i løbet af livet, fra barndommens infektioner til alderdommens kræft og demens. Den globale sundhed er i forandring. Men hvordan skaber hungersnød diabetes, hvad er sammenhængen med malaria, og hvorfor kan sukkersyge aktivere tuberkulose?

Efter en sproglig gymnasieeksamen overvejede Ib Bygbjerg først at blive gartner. "Men jeg har nok et eller andets sted et Florence-Nightingale-gen," fortæller han, "og da mænd dengang ikke kunne blive sygeplejersker, så måtte jeg finde på noget andet. Så blev min far indlagt på amtssygehuset i Gentofte, og var ved at dø, da en meget dygtig kirurg fjernede den galdesten, som næsten havde taget livet af ham. Jeg syntes det var en heltemodig gerning, jeg fandt atmosfæren på sygehuset virkelig interessant, og da jeg samtidig ikke kunne forestille mig, at jeg skulle leve af at tjene penge på andre mennesker, gik jeg ind på medicinstudiet."

De første års uddannelse var noget af en udfordring for den unge Bygbjerg, men så kom de kliniske ophold. Han mødte IMCC - International Medical Cooperation Committee - og følte sig kaldet til at drage ud og hjælpe verdens syge og mest udsatte mennesker. "Jeg rejste til Indien i 1970, til et lille dansk missionshospital blandt stammefolk langt fra civilisationen og var der i otte måneder. Det ændrede mit liv."

Sundhedsmæssig ulighed blev øjenåbner
Den unge læge stod ansigt til ansigt med uligheden i verdens sundhed, og så med egne øjne, hvordan de fattige i den indiske provins døde af malaria, tuberkulose og andre infektioner, som enten var udryddet i Danmark eller ikke længere udgjorde en trussel mod danskernes sundhed.
"Jeg så også første gang hvor meget politik, der kan være i sygdomme og sundhed," fortsætter han. "Tilbage i begyndelsen af 70'erne måtte man ikke snakke højt om Indiens malariaproblem, for officielt var sygdommen under kontrol. Desuden ramte den oftest stammefolkene som udgjorde 60 % af provisens befolkning, og myndighederne ville gerne af med dem, De boede på de sidste uudnyttede, naturressourcestærke områder i Nordøstindien."

Mange år senere genoptog nogle af Ib Bygbjergs medstuderende, som også havde besøgt det lille indiske hospital, kontakten.
"Veluddannede, og motiverede indere fra én af Indiens bedste lægeskoler, som ligger nede sydpå - Christian Medical College har overtaget driften, og nu holder vi kursus i tropemedicin på 'mit' gamle hospital hvert år for danske praktiserende læger. Vores vigtigste uddannelse i international sundhed, MIH, med deltagere især fra Afrika, støttet af Danida, har hvert år siden 1999 med stort udbytte tilbragt 4-5 uger på CMC, der også har formået at integrere sundhedsarbejde fra landsby niveau over lokal sygehus til undervisningshospital. Det kan vi alle lære af..l. Så for mig begyndte det hele i Indien. Jeg var overbevist om, at når jeg var færdig med at studere ville jeg ud og frelse verden."

Det meningsfylde arbejde med at hjælpe
Han nåede da også kun lige at få sin eksamen og grunduddannelse (turnus), før han blev tilbudt en lederstilling på et hospital i det daværende Zaïre i Afrika. "For ar forberede sig til den ansvarsfulde stilling, flyttede IB til Liverpool i 4½, fik et diplom, nåede at gifte sig med en sygeplejerske fra Blegdamshospitalet og drog derefter til Afrika. De næste to år overså han og enkelte hjælpere hospitalets børneafdeling og den medicinske afdeling, samtidig med at han ledede en sygeplejeskole med 60 elever.

"Det var enormt spændende," husker IB, "når jeg ser bort fra det gennemkorrupte styre under Mobutu Sese Seko med administrativt kaos og løn, der forsvandt, så har arbejdet været noget af det mest meningsfyldte i mit liv."

Verdens sygdomsbillede forandrer sig
Tilbage i Danmark følte Ib Bygbjerg, at skulle han være specialist i tropesygdomme, så manglede han mere viden om mikrobiologi samt hud- og kønssygdomme og et længere ophold på en infektionsmedicinsk klinik.

"Det hele begyndte med mit lille, mærkelige fag, oprindeligt tropemedicin, som så blev til infektionsmedicin, derpå til international sundhed, og nu er det blevet til global sundhed," fortsætter IB. "I 1979 var jeg den eneste malariaforsker på hele Rigshospitalet og Københavns Universitet.
I dag har vi et helt malariaforskningscenter med en 40-50 mennesker, en hel afdeling eller enhed for Int Sund med 15-20 ansatte, vi har store forskningsgrupper, som interesserer sig for globale sundhedsproblemer som HIV/AIDS, tuberkulose, metaboliske lidelser og ernæring på KBH UNI. Alle verdens store sundhedsudfordringer er kommet på dagsordnen, og nu er der et sammenfald mellem noget af det, vi traditionelt har været meget gode til herhjemme og det, der foregår ude i verden. Pludselig er den danske diabetes-forskning blevet relevant for resten af verden, og vores HIV-forskning kan bruges i Afrika."

Professor Ib Bygbjerg underviser bl.a. ved sommerskolen
i tropemedicin.

Ib Bygbjergs mangeårige arbejde med at bekæmpe verdens største sundhedsmæssige udfordringer blandt verdens mest udsatte befolkningsgrupper har samtidig givet ham en enestående indsigt.

"Verden udvikler sig sygdomsmæssigt ligesom det enkelte menneske," fortæller IB. "Da verden var ung havde vi børnesygdomme, infektionssygdomme. Da verden blev gammel, så fik den gammelmandssygdomme. Når type-2 diabetes begynder at dukke op i et samfund, så kan vi godt regne med, at ti år senere får de forhøjede blodtryk, blodpropper i hjertet, og andre hjertekarsygdomme. Fem-ti år efter kommer den næste bølge: Kræft. Og så kommer den sidste bølge: Demens."

Det betyder, påpeger professoren i International Sundhed, at den næste store bølge, som vil ramme udviklingslandene er levevilkårssygdommene. "Det er de sygdomme som starter blandt de rigeste og langsomt "siver" ned gennem de sociale lag," forklarer han. "Hvem har fx type-2 diabates i dag i Danmark. Folk i nordvest og pakistanske indvandrere, ikke dem, der vandrer rundt om Gentofte sø."

Sult kan programmere mennesker til type-2 diabetes
I Vesten forbinder vi type-2 diabetes med fedme, ekstrem overvægt og usund levevis. Men i de udviklingslande hvor urbaniseringen går fremad, og bistandsprojekter lykkes, ligger sukkersygen på lur efterhånden som mennesker flytter ind i byerne.

"Har du levet længe nok med sult og katastrofer, så kan din krop ikke klare usund mad og 'fast food'," forklarer IB. "Hvis din mor sultede da du lå i hendes liv, så er du næsten "programmeret" til at få metaboliske sygdomme i det øjeblik du får mere at spise og mindre fysisk arbejde. Vi ved, at når børn bliver født med undervægt så er de ofte insulinresistente. Det vil sige, at de ikke kan forbrænde sukker og fedt som os andre. De behøver altså ikke at være særligt overvægtige eller kropslade for at få blodtryksforhøjelse og type-2 diabetes.."

Den indsigt har fået IB til at brede sig ud fra faget infektionsmedicin, for den næste bølge fa sygdomme, der rammer tredjeverdens landene, det bliver kroniske lidelser. "Det er rystende nu at være vidne til, at de sygdomme som rammer den rige verden, når vi er 60-80 år, dem får de hastigst udviklende landes befolkninger allerede når de er 30-40 år. Pludselig hænger alle sygdommene sammen, og vil jeg fortsat tage mig af de største sundhedsproblemer i verden blandt de fattigste, så skal jeg udbygge mit felt til at omfatte mere end HIV, tuberkulose, malaria, mæslinger, og kolera. Verdens fattigste har fået dobbelt sygdomsbyrde, for nu har de både infektions- og metaboliske sygdomme at slås med".

Den international sundhed kræver nye tanker
Da graviditetsmalaria ofte medfører undervægt ved fødslen, peger Ib Bygbjerg på, at vi måske kunne undgå tidlig type-2 diabetes, hvis vi satsede på at undgå graviditets- og spædbørnsmalaria.

"Så bliver det interessant," påpeger han. "Kan vi forebygge type-2 diabetes i Afrika ved at bekæmpe malaria?"

"Og der er en anden kombination," fortsætter han efter en pause. "Ifølge WHO bærer en tredjedel af verdens befolkning på tuberkulosebakterier. Vi ved, at HIV-positivitet kan aktivere TB-sygdommen, men nu viser det sig, at hvis du får diabetes, reaktivere du næsten lige så hyppigt TB som hvis du er HIV-positiv. Og det sker sandsynligvis, fordi du bliver delvis immundefekt, når du har diabetes, forstået på den måde, at du får en afsporet kronisk betændelsestilstand i kroppen som dels ødelægger blodkarrene, dels svækker evnen til at nedkæmpe TB".

Nye midler til at forebygge og undersøge sygdomssammenhænge
Ib Bygbjerg er desuden med i World Diabetes Foundation (WDF), der støtter forebyggelse af diabetes i udviklingslande og som netop har bevilget et stort beløb til at undersøge sammenhængen mellem diabetes-2 og tuberkulose i Kina. Samtidig har han modtaget en donation fra Ministeriet for Videnskab og Teknologi, til at søge om at starte et EU-projekt med kolleger i Kina, for at forstå mekanismerne bedre bag sammenhængen."

Et andet projekt Ib Bygbjerg søger om støtte til er en integreret indsats mod hovedårsagerne til dødsfald i barselssengen i Tanzania. Mens 15 % døde af malaria og 25 % af blodmangel, så døde over halvdelen af svangerskabsforgiftning formentlig forårsaget af vitaminmangel. IB har fortrinsvis forsket i malaria hos gravide og børn i Tanzania, hvor en række forskere er blevet uddannet. Nu er malariaen måske på retur - men de gravide dør stadig og føder for små børn. "Derfor må vi holde op med at se på enkeltsygdomme, især hvis behandling af den ene øger risikoen for den anden".

"Den gyldne middelvej er løsningen," forklarer han. "Vi skal beskytte mod malaria, men da parasitten lever af jern, skal kvinderne have jerntilskud, men ikke en for stor dosis. Og så vitaminpiller. Og så skal vi have en infrastruktur, for det hjælper ikke at vi har piller, jern og imprægnerede myggenet, hvis de ikke kommer ud til de udsatte kvinder".

Myndighederne må se udviklingen i øjnene
Den største udfordring for verdens sundhed er ifølge professor Ib Bygbjerg, at myndigheder og beslutningstagere endnu ikke har indset, at det internationale sygdomsbillede ændrer sig, og samarbejde på tværs af landegrænser er helt afgørende. "Vi er nødt til at få de politiske dimensioner mere ind i vores arbejde," fortæller han. "Vi kan ikke skille folkesundhed og politik, tag bare den nuværende diskussion om lavere moms på frugt og grønt som eksempel."

"Det hele hænger sammen," slår Ib Bygbjerg fast. "Vores nye School of Global Health omfatter samtlige fakulteter på Københavns Universitet, og vi skal nu prøve at samle vores verdensklasseforskning, kurser og grupperinger rundt om på campus. Center for Afrikastudier ligger på fx TEO, mens studier af klimaændringer, voksende ørkner m.m. findes på NAT.
Desuden handler det ikke kun om naturkatastofer som orkaner eller tørke, det handler også om menneskeskabte katastrofer som krig og hungersnød. Derfor er vores nye Master of Disaster Management blevet højaktuel."

"Jeg kunne godt tænke mig at fx nationaløkonomistuderende og sociologistuderende kom lidt mere ind på hinandens områder, for det undrer mig, at de ikke har nogen fælles kurser eller meget fælles forskningssamarbejde," slutter IB. "Men når du går ned på studenterniveau så er 20 % af de medicinstuderendes organisations medlemmer politter. De unge kan godt finde ud af det."

Mere info:
P1 Morgen: Verdens sundhedstilstand er kritisk >
Copenhagen School of Global Health >
Center for International Sundhed og Udvikling >
International Health Unit>

Master i International Sundhed >
Master of Disaster Management >