Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Liselotte Højgaard

01. februar 2008

Liselotte Højgaard

Fysik og teknik anvendt i sundhedsvidenskabens tjeneste 

^{Af Malene Steen Nielsen Flagga
Informationsmedarbejder, SUND}

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er specialet, der anvender læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker og nuklearmedicinske undersøgelser til at finde ud af, hvad patienterne fejler, og hvorfor de er blevet syge. Det forklarer professor i medikoteknik, klinikchef ved Rigshospitalet samt ridder af Dannebrogsordenen Liselotte Højgaard. "Vi er en slags nørdlæger."

Professor Liselotte Højgaaard
Institut for Diagnostiske Fag

"Min far var læge, og vi har flere læger og tandlæger i familien," fortæller Liselotte Højgaard. "I gymnasiet var jeg rigtig god til at skrive, og jeg ville egentlig have været journalist, men jeg turde ikke tage springet til et nyt miljø. I første omgang valgte jeg den trygge vej, lægegerningen, af ren bekvemmelighed og manglende kreativitet."

Begejstring som kompas
"Jeg var den flittige pige på første række," fortsætter Liselotte Højgaard med et smil. "Jeg havde altid læst på tingene, var vældig opvakt, og blev matematisk-fysisk student i 1975. Da jeg begyndte på medicinstudiet her i København, mødte jeg min kommende mand den første dag, da vi skulle af sted på ruskursus. Vi har været sammen lige siden. Han er i dag professor i ortopædkirurgi på Bispebjerg og leder Institut Ortopædi og Intern Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, mens jeg er professor i Medikoteknik og klinikchef her på Rigshospitalet.

Jeg har aldrig bevidst gået efter et bestemt, langsigtet mål og planlagt mit liv efter det. Når jeg skulle træffe et valg, så valgte jeg det for mig mest spændende, det jeg var mest begejstret for, og fortsatte ad den vej. Så blander jeg mig desuden i mange ting og nogen gange måske i for meget," forsætter hun med et glimt i øjet.

Fra studieforskning til speciallæge
I 1991 forsvarede Liselotte Højgaard sin doktordisputats om mavesækkens syreproduktion og dens betydning for sygdomme i den øvre del af fordøjelsessystemet. "Jeg udførte min tidlige studieforskning på medicinsk gastro-enterologisk afdeling på Hvidovre Hospital," fortæller hun. "Afdelingen havde et fantastisk forskningsmiljø, hvor lederne, Ejner Kragh og Erik Juul satte en masse unge mennesker i gang. Jeg blev interesseret i mavesyren, dens ph-værdi og elektrofysiologi i maven." Den type forskning krævede dyremodeller, så Liselotte Højgaard fik kontakt til Panum Instituttet, til medicinsk-fysiologiske institut og Jens Bülow, Joop Madsen og professor Niels Torn.
"Jeg blev følgende speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin på Hvidovre Hospital, og fortsatte studierne af, hvordan galdesten opstår. Jeg forskede sammen med gastrokirurger og gastromedicinere, og blev i 1995 overlæge i en alder af 36."
Fem år senere blev hun headhuntet af Rigshospitalet til en ledig overlægstilling, der omfattede varetagelsen af de nye PET-undersøgelser.

Idag en af Europas største afdelinger
Siden hendes ansættelse, er Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin vokset til 100 ansatte, som omfatter både læger, ph.d.-studerende, kemikere, ingeniører, teknikere, computerspecialister, bioanalytikere, radiografer, sygeplejersker, sekretærer og studentermedhjælpere.
"Vi synes i dag, at vores patientundersøgelser har meget høj kvalitet og vi foretager meget god forskning," fortæller Liselotte Højgaard. "Vi er vokset til en af de største afdelinger i Europa på området, og har 22 000 patientundersøgelser om året. Desuden producerer vi årligt over 70 videnskabelige publikationer, hvilket er meget for en afdeling med kun godt 10 læger. Vores forskning retter sig mod PET-scanninger, onkologi og alle organsystemer. Desuden arbejder vi med "molecular imaging", vi undersøger nye sporstoffer, vi kan bruge til at diagnosticere patienterne med. Vi har det privilegium at have professor i teoretisk fysiologi Anders Kjær fra Biomedicinsk Institut, som leder core faciliteten for 'molecular imaging', dvs. den nuklearmedicinsk afdeling for små dyr på Panum. Han er ansat som overlæge hos os, og er en translationel forsker par excellence, der bringer ny viden fra Panum til klinikken. Vi har i fællesskab bygget forskningsenheden op her på Rigshospitalet og det har været en fornøjelse."

Fysikprofessorer laver ph.d. om synkrotron
"I øjeblikket har jeg to ph.d.-studerende fra Niels Bohr Instituttet," fortsætter Liselotte Højgaard. "Professor Jens Als-Nielsen og professor Robert Feidenhans'l fra NBI har fået 25 mio. af John og Birte Meyers Fonden til at købe en mini-synkrotron, en 'Compact Light Source'. Den forbereder de sig på at arbejde med. Den kan naturligvis ikke måle sig med de store synkrotroner på fx Paul Scherrer Institut i Schweiz eller i Grenoble, men vil blandt andet kunne bruges til medicinsk billeddannelse i diagnostik. Vores ph.d.-studerende har fået tid ved Paul Scherrer Institut-synkrotronen, så nu laver vi præparater til deres eksperimenter dernede. Når NBI får deres CLS, skal forsøgene gentages, så vi kan se om de samme ting kan lade sig gøre i mindre målestok."

Redaktør, underviser og medigangsætter af ny uddannelse
"Ved siden af har jeg haft mulighed for at dyrke min skrivehobby, hos Ugeskrift for Læger fra 1991 til 2002. Jeg var først assisterende redaktør og fra 1996 chefredaktør for den videnskabelige del af UfL. Jeg rettede i teksterne, og det kan jeg stadig ikke lade være med," griner Liselotte Højgaard. "Vis mig en tekst, og hvis den ikke er trykt i en bog, og jeg har en kuglepen i nærheden, så kan jeg ikke lade være med at lave korrektur."
Desuden har hun været lektor i klinisk fysiologi, bl.a. undervist i uddannelsesprogrammet Humanbiologi, og står bag mere end 150 videnskabelige artikler.
"En af de nok mest spændende ting jeg har lavet i mit liv, er at deltage i opbyggelsen af den nye fælles KU-DTU uddannelse for civilingeniører i medicin og teknologi," slutter Liselotte Højgaard. "Uddannelsen begyndte i 2003, og her til sommer bliver de første hold studerende færdige."

Core Faciliten for Molecular Imaging >
Institut for Diagnostiske Fag >
Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin >