Niels Keiding – Københavns Universitet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet
Resize Print Bookmark and Share

Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Niels Keiding

02. juni 2008

Niels Keiding

Et liv som biostatistiker 

På Institut for Folkesundhedsvidenskab, har professor Niels Keiding i snart 30 år bearbejdet komplekse matematiske formler, for at understøtte den sundhedsvidenskabelige forskning. Det begyndte med en bog fra Skotland, fortsatte med opbygningen af Biostatistisk Afdeling og har nu ført til et æresmedlemskab af International Biometric Society.

Professor Niels Keiding
Institut for Folkesundhedsvidenskab

Af Malene Steen Nielsen Flagga 

Niels Keidings vej til et professorat i biostatistik begyndte tre år efter hans fødsel i 1944. Da udgav den skotske matematiker David Finney sin bog "Probit analysis: a statistical treatment of the sigmoid response curve", som indeholdt en bestemt statistisk metode, som den unge Keiding skulle komme til at stifte indgående kendskab til.

Matematiske redskaber til at bekæmpe skadedyr vakte interesse
Niels' far var entomolog og havde på Statens Skadedyrlaboratorium viet sin professionelle karriere til forsøget på at dræbe stuefluer. Han skaffede sig Finneys bog for 20,- kr., for værkets statistiske metoder kunne bruges til at afgøre, hvor stor en dosis ville slå en bestemt stamme af fluer ihjel, afhængig af, hvor resistent den var overfor et bestemt pesticid.

"Mens jeg gik i gymnasiet i 1960'erne, sad min far om aftenen og arbejdede med disse statistiske teknikker," fortæller Niels Keiding. "Han viste mig de fascinerende kurver på millimeterpapir og ad den vej, fik jeg interesse for området."

I 2001 modtog Niels Keiding "The Martin Zelen Leadership Award" fra Harvard School of Public Health. Prisen er oprettet for at ære Dr. Marvin Zelens lange og fremtrædende karriere som statistiker og for hans afgørende rolle i at forme det biostatistiske fag.
The award recognizes an individual in government, industry, or academia, who by virtue of his/her outstanding leadership, has greatly impacted the theory and practice of statistical science. While individual accomplishments are considered, the most distinguishing criterion is the awardee's contribution to the creation of an environment in which statistical science and its applications have flourished. The award recipient will deliver a public lecture on statistical science at the Harvard School of Public Health and will be presented with a citation and an honorarium.

Niels Keiding tog en universitetsuddannelse på Matematisk Institut, og efter endt eksamen i 1969 udgav han sammen med professor Anders Hald sin første artikel "Asymptotic properties of Bayesian decision rules for two terminal decisions and multiple sampling". Derefter fulgte ni år som adjunkt og lektor, indtil Forskningsrådet i 1978 gav ham en fem-årig bevilling til at opbygge en statistisk afdeling for læge- og samfundsvidenskab.

"Det slog bedst igennem i lægevidenskab," fortæller Niels Keiding. "Det daværende Lægevidenskabelige Fakultet overtog den enhed jeg havde bygget op, og jeg blev i 1984 ansat  som forskningsprofessor ved fakultets Statistiske Forskningsenhed. Opbygningen af Biostatistisk Afdeling er nok det, jeg er mest stolt af i min karriere. Det var en stor organisatorisk indsats at få sat biostatistik på landkortet i København og i Danmark, men til oktober har afdelingen 30-års jubilæum."

Statistiske metoder støtter sundhedsvidenskaben
Niels Keiding har siden 1990 haft et ordinært professorat i Biostatistik, og leder i dag afdelingen med 39 ansatte på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

"Den sundhedsvidenskabelige forskning skaber mange spørgsmål, som kræver brug af statistiske metoder," fortsætter han. "Et af de simpleste eksempler er kliniske undersøgelser af et nyt præparat ved en lodtrækningsundersøgelse af to grupper. Her skal man undersøge, om resultaterne fra de to grupper er så forskellige, at det kan tilskrives en effekt af de to forskellige behandlinger, eller der blot er tale om tilfældigheder. Det er det, vi kan regne på."

Statistik bygger på resultater fra sandsynlighedsregning, forskellen mellem de to discipliner er, at sandsynlighedsregning bygger på en kendt population, og kan bruges til at lave beregninger for et udsnit, Statistik derimod baserer sig på et kendt udsnit af en ukendt population (fx hele den danske befolkning) og kan bruges til at lave beregninger for den ukendte population.

"Jeg beskæftiger mig især med død som effektmål," fortæller Niels Keiding. Skal forskerne fx undersøge behandlingseffekten af et nyt præparat, vil ikke alle patienter være døde, før tallene og data skal gøres op. Og så er det ikke umiddelbart muligt at afgøre, hvad der vil ske med de overlevende. Metoden til at finde svaret, har givet anledning til en hel analysedisciplin kaldet overlevelsesdata - og den kan bruges på en lang række områder.

Analyser af død og overlevelse
Overlevelsesanalyse forsøger at besvare spørgsmål, så som: Hvilken brøkdel af befolkningen eller en given gruppe vil overleve hinsides et givet tidspunkt t? Af de der overlever hinsides t, hvornår vil de så dø? Skal flere forskellige årsager til død tages i betragtning? Hvordan øger eller mindsker forskellige omstændigheder eller karaktertræk muligheden for at overleve.

Sukkersyge er fx kendt for at øge risikoen for et hjerteanfald. Men med hvor meget, og over hvilket tidsrum? Hvis statistikerne følger en gruppe diabetikere kan de fx efter fem år undersøge, hvor mange er døde. Er det hjerteanfald eller en anden årsag? Er der nogle af patienterne, som har adfærd, der også øger risikoen for hjerteanfald (fx rygning, højt blodtryk, for højt kolesterol og visse typer medicin).


Selv tørre tal kan vække opstandelse
I 1992 analyserede Niels Keiding de første data til artiklen "Evidence for decreasing quality of semen during past 50 years" i British Medical Journal. Tal, der pegede på, at mænds sædkvalitet er faldende.

Da andre forskere pegede på forskellige kemiske kandidater, bl.a. stoffer som bruges i olieindustrien, fik industrien deres egne folk til at re-analysere de statistiske data.

"Det udviklede sig til en utrolig situation," fortæller Niels Keiding. "Professor Skakkebæk, en skotsk kollega og jeg blev inviteret på weekendophold i Houston, Texas, angiveligt for at deltage i et videnskabeligt symposium. Det viste sig, at det blev afholdt af olieindustrien, som forelagde os et dokument vi skulle underskrive og dermed i bund og grund erklære, at vi afsvor indholdet i vores artikel. Vi nægtede naturligvis og fløj hjem dagen efter."

En lignende polemik fulgte efter studier af færøske børn. Professor i miljømedicin Phillippe Grandjean fra Odense fulgte i mange år færøske børn fra før fødslen, for at undersøge om kviksølv, der er bundet i store mængder i grindehvaler, påvirkede børnenes kognitive udvikling. Samtidig udførte amerikanske forskere et lignende studie på Seychellerne, hvor kviksølvet mentes at stamme fra tunfisk. De danske forskere indsamlede flere og mere præcise data, og de to undersøgelser gav forskellige resultater.

"Jeg blev involveret i sagen, fordi de statistiske metoder, der blev brugt, var afgørende for resultaterne," fortæller Niels Keiding. "Det endte med at National Academy of Sciences i USA besluttede sig for at følge de resultater, vi havde opnået og den officielle amerikanske kviksølvanbefaling er baseret på vores arbejde. Men der var ind i mellem ret følelsesladede diskussioner mellem vores gruppe og de amerikanske forskere, som ikke mente kviksølv påvirkede børnenes udvikling."

Til sidst arrangerede den amerikanske regering en høring, hvor fem paneler udspurgte de to forskergrupper. Nu udleder elektricitetsværker kviksølv i deres industrielle røg, og da høringerne var offentlige, fik elektricitetsindustrien nys om problematikken og deltog ivrigt, da de ikke ønskede en ressourcekrævende sænkning af grænseværdierne for kviksølv i miljøet.

Den videnskabelige proces er det vigtigste
"Den kontakt jeg har haft med industrifolk i disse eksempler har været meget lærerig," fortæller Niels Keiding. "Men det er heldigvis ikke hovedkomponenten i mit faglige arbejde."

Det er til gengæld selve den videnskabelige forskningsproces. Ved hjælp af deres matematiske kompetencer kommer Niels Keiding og hans biostatistiske kolleger i kontakt med alle de forskere, de samarbejder med, som får værktøjer, der bringer deres erkendelse videre.

"Det er i høj grad den proces, der er så fascinerende," fortæller han. "Og for mig, som nu har 30-års jubilæum, som leder af denne afdeling, har det været kontakten med alle de unge mennesker, som jeg selv har ansat. De har alle haft gode år i dette arbejde, lært noget og forhåbentligt  beriger de den danske statistiskverden."

Niels Keiding beretter videre, at på Biostatistisk Afdeling henter de deres nye medarbejdere blandt de dygtigste studerende på Matematisk Institut. "Vi skal selvfølgelig kunne vores matematik," fortæller han." Men vi skal også kunne kommunikere både den og vores resultater. Det er et fag hvor man skal bruge begge hjernehalvdele."

Fremtidens udfordringer for biostatistikere
Niels Keiding skuer ud over en fremtid, hvor mængderne af data bliver stadig større og større, antallet af variable vokser, og udfordringen bliver at skabe helt nye, statistiske teknikker. Derfor glæder det ham, at afdelingen kan holde på nogle af de dygtigste matematisk-statistiske studenter - og har opnået bred international anerkendelse.

"Det handler om at realisere sig selv," forklarer han. "Det har hele tiden været mottoet for denne afdeling. At sørge for, at opgaverne passer til folks evner og interesser, så de bliver stimuleret af arbejdet. Det er vigtigt, at vi bevarer den stemning, hvor forskning og nytænkning trives, og sikre, at det ikke bliver ødelagt af forskellige økonomiske og politiske mekanismer. Det drejer sig om at finde og skabe ny viden, uden at skulle tage hensyn til alle mulige irrelevante ting. Det synes jeg er utroligt vigtigt."

Og bogen, der startede det hele...
I efteråret 2007 afgik professor Anders Hald ved døden. Han havde været mangeårigt medlem af Det Skotske Videnskabsakademi, som ønskede en nekrolog, og tilfældet ville, at opgaven gik til den nu 90-årige David Finney. Denne kontaktede Halds gamle student, Niels Keiding, som året forinden havde arvet 1.-udgaven af Finneys "Probit analysis: a statistical treatment of the sigmoid response curve" efter sin far.

I løbet af korrespondancen mellem de to statistikere udvekslede de også personlige historier, og i en e-mail skrev David Finney:

"The story you tell is one to delight any author: did Hans Christian A. or Leo Tolstoy ever receive a message that his book had determined a man's career?"

Den nu signerede udgave af "Probit Analysis" står i dag på Niels Keidings kontor.