Sundhedsvidenskab > Månedens profil > Palle Holmstrup

02. maj 2011

Palle Holmstrup

Paradentose har konsekvenser for det generelle helbred 

^{af Lise Penter Madsen} 

Forskningsaktiviteterne på Afd. for Parodontologi på Tandlægeskolen har bidraget til afgørende ny viden om sammenhænge mellem paradentose og udviklingen af sygdomme som diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Ifølge afdelingsleder, professor, dr.odont. Palle Holmstrup understreger den nye viden endnu engang, at der er behov for at gøre op med den politiske opdeling af sundhedsvæsenet og dermed den brugerbetalte paradentosebehandling. 

Hvis vi bare børster vores tænder ordentligt, får vi ingen problemer med huller eller med bakteriefyldte belægninger (plak), der kan udvikle sig til tandkødsbetændelse. Forkert, så enkelt er det ikke for alle mennesker.

"Nogle har plak i hele munden uden at få nævneværdige problemer med tandkødsbetændelse, mens andre, der passer deres tænder og holder dem klinisk rene, får aggressiv paradentose med hurtigt tab af tændernes støttevæv, hvilket kan føre til tab af tænderne i ung alder. Det er en kæmpe provokation at se på," siger professor, dr.odont. Palle Holmstrup, afdelingsleder ved Afd. for Parodontologi og formand for Dansk Selskab for Parodontologi.

Den provokation er en udfordring, der har styret en stor del af hans forskning de seneste 20 år, og den har også givet anledning til aktiviteter udadtil i pressen og henvendelser til diverse sundhedsministre og Folketingets Sundhedsudvalg om at gøre op med brugerbetaling for behandling af aggressiv paradentose (aggressiv marginal parodontitis). 

"Aggressiv paradentose kan forekomme både hos børn og unge voksne, og det er ikke til at bære at se dem miste deres tænder i ung alder og gennemgå omfattende behandlinger, som de oven i købet selv skal betale i dyre domme for. Det er udtryk for et stenaldersamfund, at tandsygdomme ikke bliver opfattet på linje med andre sygdomme, der bliver behandlet gratis," siger han.

Omfordeling tak

"Så snart det er noget med tænderne, siger mange, at det er selvforskyldt. Det er det for det første ikke, når det handler om aggressiv paradentose. Bl.a. peger flere store undersøgelser på, at arvelige faktorer bærer helt op til 50 procent af ansvaret. For det andet kræver man ikke brugerbetaling for selvforskyldte lidelser i resten af sundhedssystemet. Jeg forstår ikke den forskelsbehandling."

Palle Holmstrup er lige så lidt som mange andre interesseret i at betale mere i skat, men han synes, der skal ske en omfordeling. 

Hidtil har politikerne ikke villet lytte, men måske kan de seneste års forskningsresultater rykke deres holdning. Ikke mindst forskningen på Afd. for Parodontologi peger nemlig på, at bakterier fra paradentose med stor sandsynlighed kan forøge risikoen for udvikling og forværring af andre alvorlige sygdomme som iskæmisk hjertesygdom og diabetes.

"Det giver pludselig paradentose en ny status. Hvis man kan forbedre forløbet af andre alvorlige sygdomme ved at støtte behandling af paradentose, må det være til fordel for samfundsøkonomien," siger han. 

Etisk pegefinger

Palle Holmstrup har 40 års jubilæum i år, og gennem hele sin forskerekarriere har han lagt vægt på både den forskningsmæssige fordybelse og de samfundsmæssige og etiske aspekter i faget.

"Jo længere man trænger ned i et problem, desto mindre udsyn risikerer man at få. Men det hele hænger sammen, og jeg mener, at man bør forsøge at kombinere specialiseringen med udsyn."

Han deltager engageret i debatterne om brugerbetaling, har gjort en vedholdende indsats for at få tandsundhed på den politiske dagsorden, og han har både skrevet artikler og holdt kurser om fagets etiske udfordringer.

"Det er oplagt, at vi har at gøre med menneskers sundhed. I nutidens forbrugersamfund kan der være en tilbøjelighed til at opfatte tandbehandling på lige fod med anden form for 'konsumerisme'. En forkert eller unødvendig behandling kan bare sjældent erstattes som en anden defekt genstand," siger han.

Alle mulige sygdomsmanifestationer

Selv valgte Palle Holmstrup tidligt at gå forskervejen frem for at blive praktiserende. Opfordret og inspireret af professor dr.odont. Erik Dabelsteen, som blev hans første mentor, gik han efter sin kandidateksamen i 1971 i gang med et licentiatstudium, hvor han undersøgte årsager til inflammation i mundslimhinden ved hud- og slimhindelidelsen lichen planus.

På baggrund af sin forskning blev han ansat på Rigshospitalets Afd. for Tand-, Mund- og Kæbesygdomme, hvor han arbejdede i ti år. Undervejs blev han både specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi og dr.odont. med en disputats, der havde fokus på en del af baggrunden for forandringer i mundslimhinden.

"Det var en spændende periode, der gav mig en ny vinkel på tandlægefaget, og jeg fik set utallige forskellige sygdomsmanifestationer," siger han.

Hans chef på Rigshospitalet var et af den danske tandlægestands fyrtårne, professor, dr.odont. J.J. Pindborg (d. 1995), som blev hans anden store mentor. Pindborg var meget optaget af, at tandlæger også skulle have mulighed for at forske, og Palle Holmstrup gennemførte en lang række undersøgelser af mundslimhindelidelsers kliniske forhold, deres diagnostik, behandling og prognose.

Paradentose forværrer diabetes

I 1988 blev Palle Holmstrup professor i parodontologi, og siden han i 1989 blev afdelingsleder ved Afd. for Parodontologi har hans forskning primært haft fokus på at afdække årsagerne til udvikling af paradentose (marginal parodontitis), specielt aggressiv paradentose (aggressiv marginal parodontitis).

"For at kunne udvikle en behandling - som naturligvis er vores yderste mål - må vi først kende årsagerne til sygdommen, og dem kan vi måske blive klogere på ved at kigge på andre sygdomme. Vi har bl.a. interesseret os for leddegigt, som er en anden kronisk inflammationstilstand, der også nedbryder knogler og bindevæv. Der er udviklet en behandling, som agerer mod inflammationsmediatorerne og som bevirker, at patienterne får det bedre. Det inspirerede os til at prøve at udvikle en lignende metode rettet mod paradentose. Det kom der dog ikke nogen behandling ud af, men vi fandt ud af, at selv unge patienter med leddegigt har forøget risiko for også at få paradentose."

Det var en ny erkendelse, der føjer sig til andre eksempler af almensygdomme, som vides at have alvorlige konsekvenser for tændernes og mundhulens sundhed. Flere og flere forskningsresultater peger nu på, at det også kan gå den anden vej. Et eksempel er diabetes. Det er velkendt, at diabetes øger risikoen for paradentose, men eksperimentelle undersøgelser i rotter med type 2-diabetes har vist, at paradentose omvendt kan forværre diabetes. I en af de undersøgelser, der er blevet gennemført på Afd. for Parodontologi, blev blodsukkerværdierne hos type 2-diabetiske rotter forværret med 30 procent, når de også havde paradentose i forhold til rotter, der kun havde diabetes.

Forværrer hjerte-karsygdomme

Der er også forskningsresultater, der tyder på en sammenhæng mellem paradentose og iskæmisk hjertesygdom. I en stor undersøgelse, som Afd. for Parodontologi gennemførte i samarbejde med Bispebjerg Hospital, viste det sig efter korrektion for fælles risikofaktorer, at patienter med svær paradentose havde en 6,6 gange større sandsynlighed for også at have iskæmisk hjertesygdom i forhold til andre patienter.

"Efterfølgende har vi kunnet forklare en del af sammenhængen med en genetisk faktor, men der er formentlig forskning også til den næste generation, før den fulde forståelse er en realitet," siger Palle Holmstrup.

Undersøgelsen gav 'bare' et øjebliksbillede, hvilket betyder, at forskerne ikke kan afgøre, hvilken sygdom der kom først.

"Men der er ingen, der tror, at man får paradentose af iskæmisk hjertesygdom. Vores hypotese er, at det er paradentosebakterier i blodbanen, der kan forværre udviklingen af iskæmisk hjertesygdom. Når man har paradentose, dannes der nemlig sår på indersiden af de fordybede tandkødslommer. Det vil sige, at bakterierne kan gå lige over i vævet og ind i blodbanen, og vi har vist, at man kan få bakteriæmi, altså bakterier i blodbanen, bare ved at børste tænder og ved at tygge." 

I samarbejde med bl.a. en af sine ph.d.-studerende har Palle Holmstrup gennemført en ny undersøgelse af, hvad der sker med bakterierne. Det viser sig, at bakterierne kan binde sig til røde blodlegemer og derved beskytte sig mod at blive opslugt af de hvide blodlegemer (fagocytose). Det indebærer, at de senere kan blive frigjort et helt andet sted i organismen. Hvis de sætter sig i de forkalkede karvægge, kan de skabe inflammation dér og forværre en åreforkalknings-proces og formentlig medvirke til en blodprop i hjertet.

Afgørende samarbejde

Det er ikke tilfældigt, at Palle Holmstrup nævner netop koronararterierne som eksempel. I tidligere undersøgelser har forskerne nemlig fundet dna-spor fra orale bakterier i åreforkalkningsprocesserne i arterier. Men det er vigtigt at understrege, at forskerne ikke har fundet levende bakterier.

"Mange opfatter fundet af dna fra bakterier ude i arterierne som et tegn på, at bakterierne har været der, mens de var levende. Men det kan jo bare være, at de er blevet fagocyteret og senere er frigivet som fragmenter," siger Palle Holmstrup, der i øvrigt sender en venlig tanke til overlæge, ph.d., dr.scient. Claus.H. Nielsen og professor, overlæge, dr.med. Klaus Bendtzen på Institut for Inflammationsforskning på Rigshospitalet.

"Undersøgelsen har kun kunnet lade sig gøre takket være samarbejdet med dem. Uden dem havde vi vanskeligheder" siger han.

"Tandlægeskolen har ikke ressourcer til at følge med den voldsomme metodeudvikling inden for det immunologiske område, så hvis vi vil lave undersøgelser med moderne metoder og udstyr, er vi nødt til at gå ud i andre laboratorier. Jeg har heldigvis altid mødt meget venlige mennesker med meget åbne døre, ikke mindst ovre på Institut for Inflammationsforskning, hvor vi konstant har stipendiater arbejdende."

Livseliksir

Palle Holmstrup betragter det som en stor lykke at have mange ph.d.-studerende.

"Det er livseliksir. De unge mennesker kommer uden at vide noget som helst om forskning, og så i løbet af tre år opnår de den nødvendige kompetence. At se den udvikling er noget af det mest stimulerende, man kan komme ud for," siger han.

I de seneste tre år har han tilmed kunnet følge udviklingen tæt også i Aarhus, for i 2008 blev han gæsteprofessor og afdelingsleder også ved Afd. for Parodontologi på Tandlægeskolen i Aarhus.

"Det en fantastisk chance. Pludselig har jeg adgang til to ressourcemuligheder og til koordinering af vore aktiviteter," siger han og slår det hen som noget nemt overkommeligt at være leder to steder på én gang.

" Jeg tager til Aarhus en gang om ugen, og der er rigtig gode kolleger begge steder, der får tingene til at fungere" siger han.

Hvor mange arbejdstimer han har, synes han heller ikke at hænge sig i.

"Min kone siger, at jeg arbejder hele tiden, men jeg ville jo ikke gøre det, hvis jeg ikke fandt det interessant og spændende. Jeg kunne aldrig have drømt om at have en sjovere tilværelse, end den jeg har haft og stadig har."