Sundhedsvidenskab > GamleNyhedliste > Forskerne slår fast: V...

28. maj 2008

Forskerne slår fast: Vi har aldrig været rigtigt danske

En gruppe forskere fra Retsmedicinsk Institut har studeret rester fra gamle danske Jernaldergrave og opdaget en mand af arabisk oprindelse. De konstaterer samtidig, at vi genetisk set var lige så diverse for 2.000 år siden som nu. Det tyder på en langt større mobilitet hos vores jernalder-forfædre end hidtil antaget, og at folk ikke blev født, levede og døde i små isolerede landsbyer, men derimod var i konstant kontakt med omverdenen.

På Sydsjælland ligger to gravsteder fra den danske Jernalder (0-400 evt) Bøgebjerggård og Skovgaarde. Ph.d.-studerende Linea Melchior fra Forskningslaboratoriet på Retsmedicinsk Institut har med støtte fra Veluxfonden de sidste tre år studeret såkaldt mitokondrielt DNA fra 18 individer, og fundet en lige så store genetiske forskelle dengang som i moderne tider. Samtidig fandt hun og kolleger arvemateriale fra en mand, som stammer fra Arabien.

Vore forfædre havde kontakt med omverdenen
Arkæologer og antropologer ved i dag, at forestillingen om én skandinavisk genetisk type, om et folkefærd, som vandrede til Danmark, slog sig ned der, og så ellers levede i isolation fra omverdenen er forkert.

"Ser vi på Danmarks geografiske placering, er det oplagt, at vi har haft kontakt med andre folkefærd," fortsætter Linea Melchior. "Vi ved fra arkæologiske fund, at der har været en stor udveksling og handel med andre områder i Skandinavien og Europa." Kontakten må endda have strakt sig endnu længere sydpå, for i en af de danske jernaldergrave lå resterne af en mand, som genetisk set stammer fra Arabien.

Folk fra fjerne egne blev accepteret i jernaldersamfundet
I begyndelsen af den danske Jernalder lå romerske legioner så langt nordpå som ved Elben, og det kan tænkes at den arabiske mand fra gravstedet på Sydsjælland, var slave eller lejesoldat i den romerske hær. Han besad måske talenter eller færdigheder, som folkene i Bøgebjerggård eller Skovgaarde kunne bruge, eller han var efterkommer af en kvindelig arabisk slave, som af ukendte årsager drog over Elben og sluttede sig til landsbybeboerne på Sjælland.

"Vi ser det samme, som med en sibirisk type min forgænger Lars fandt på Kongemarken," fortæller Linea Melchior. "Han lå begravet i indviet jord. Ligeledes skilte den arabiske mand sig på ingen måde ud fra de andre begravelser." Fundet vidner om, at folk fra fjerne egne kunne og blev optaget i de danske landsbysamfund.

Jernalderfolk flyttede fra fødeby
"Alle vores forfædre, ligegyldigt hvornår de er kommet hertil, har bidraget til vores fortid og vores livsstil," fortsætter Linea Melchior. "Dansk er vel mere en definition af, hvor man fysisk er placeret, end hvor man har været før i tiden - for vi er jo alle sammen oprindeligt afrikanere. Vi er endt her ved et tilfælde og det er jo i sig selv fantastisk."

"Et andet interessant aspekt ved de ca. 50 gravsteder, vi har undersøgt er, at vi ikke finder nogen, der er familiært beslægtet," fortsætter Linea Melchior." Vi kan ikke se, at der ligger storfamilier begravet samme sted. Det tyder på, at man i jernalderen ikke blev født, gift og begravet i samme landsby. Man havde nok større udveksling med omkringliggende landsbyer, end vi hidtil har troet."

DNA-prøverne er ikke forurenet
Samtidig forklarer Linea Melchior, at forskerne er sikre på, at prøverne, som har været opbevaret på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, ikke er forurenet med forskernes eget DNA.

"Vi ved, at den arabiske type ikke er blevet introduceret af uforsigtige arkæologer eller folk fra Forskningslaboratoriet/Antropologisk Laboratorium," forklarer hun. "DNA er alle vegne. Vi har overholdt de strikte kriterier der er for arbejde med arkæologisk DNA, samt taget DNA-prøver fra alle, der var i kontakt med prøverne fra Bøgebjerggård og Skovgaarde, så vi kunne teste, at vores prøver ikke var forurenede. Derudover blev hvert enkelt individ fra de to jernaldergravsteder typebestemt ud fra tre tænder undersøgt af tre forskellige forskere."

Opdagelsen er udgivet i American Journal of Physical Anthropology og det videnskabelige on-line magasin PloS ONE.