Sundhedsvidenskab > GamleNyhedliste > Ny professor skal bane...

05. september 2007

Ny professor skal bane vejen for fremtidens medicin

Af Malene Steen Nielsen Flagga
Kommunikationsmedarbejder, SUND

Med en bevilling på 10 mio. fra Novo Nordisk Fonden tiltrådte Thomas-Mandrup Poulsen 1. september en 5-årig stilling som professor i Medicinsk Forskningsmetodologi. Han skal finde bedre metoder, så nye videnskabelige opdagelser bringes hurtigere frem til patientbehandlingen.

Ny medicinsk viden skal hurtigere ud til patienten

Nye sundhedsvidenskabelige forskningsresultater er for længe undervejs fra laboratoriet til sengekanten. Samtidig kæmper medicinalindustrien med stigende udviklingsomkostninger og færre nye banebrydende lægemiddelkandidater.

"Hvorfor har vi ikke allerede en kur mod diabetes?" spørger overlæge og professor ved Biomedicinsk Institut Thomas Mandrup-Poulsen, der skal sætte fart i den lange proces medicinske opdagelser går gennem, før de når ud til patienterne. Det er kernen i det nye professorat - overføring eller translation af viden - fra laboratoriet til klinik.

Derfor er vejen lang fra laboratorium til patienter

Når en grundforsker gør en opdagelse i sit laboratorium, kræver hensyn til patienternes sikkerhed mange års undersøgelser før ny medicin er klar.
Efter diverse ansøgninger, godkendelser og administrativt arbejde kan opdagelsen afprøves på en dyremodel for at sikre, at stoffet ikke er giftigt. Derefter følger flere tests og kliniske forsøg på mennesker, som skal afgøre om stoffet virker efter hensigten, og ikke har farlige bivirkninger. Det sker sammen med endnu mere administrativt papirarbejde. Til sidst kan medicinalindustrien - efter et bjerg af regulatoriske ansøgninger og godkendelser - fortage en produktudvikling og massefremstille et nyt præparat.
Det tager sin tid.
Og på den nødvendigvis lange vej er der ofte grøfter som unødigt sinker fremdriften. De enkelte processer i translationen fra molekyle til medicin er af strukturelle grunde adskilt i organisatoriske enheder, hver præget af sin kultur og kompetenceprofil. For eksempel frembringer den moderne systembiologi i laboratoriet enorme mængder af data, som forskerne måske kan udnytte bedre, hvis de gennem målrettet, bioinformatisk analyse søger at finde de emner, som kan bruges til lægemiddeludvikling.

Samtidig har universiteterne sjældent kapacitet til at screene de lovende stoffer, så de potentielle lægemiddelkandidater kan afprøves på dyremodeller. Et andet eksempel er de dyre og krævende kliniske forsøg på mennesker, som måske kan gøres kortere, billigere og mindre risikofyldte ved brug af såkaldte biomarkører.

Professor Mandrup-Poulsens egen forskning var 22 år undervejs

Thomas Mandrup-Poulsen har selv oplevet translationens lange vej.  I 1985 opdagede han og kolleger hvordan et specielt immun-signalstof ødelægger de insulinproducerende celler i reagensglasforsøg. Først nu, 22 år senere, har Type-2 diabetikere deltaget i kliniske forsøg baseret på opdagelsen og fået bedret deres sukkerbalance og insulinproduktion.

De amerikanske sundhedsmyndigheder er opmærksomme på barriererne i udviklingsprocessen, og har via NIH givet 700 mio. dollars til forskning i translationel medicin i USA. I EU er translationel medicin en overskrift i det 7. rammeprogram for biomedicinsk forskning.

Grøfterne i den translationelle hovedvej skal fyldes ud

Professor Thomas Mandrup-Poulsen skal udvikle metoder, så medicinske opdagelser i fremtiden når hurtigere ud til patienter og kommer samfundet til gode.
Ideen er ikke, at forskere, læger, og produktudviklere nødvendigvis skal have mere fart på; det er selve den nye viden og de nye opdagelser som skal hurtigere gennem stadierne i processen fra laboratorium til sengekant.

"Ved at udvikle og undervise i de metoder som kan bidrage til at gøre viden nyttig for den efterfølgende proces på vejen kan universiteterne måske hjælpe til at fremme lægemiddeludviklingen", fortæller Thomas Mandrup-Poulsen. "Operationelt tænker jeg her på metoder til at bearbejde de enorme data-mængder fra kortlæggelserne af menneskets arvemasse, protein-netværk og stofomsætnings-processer. Her er det vigtigt at bringe basalforskere, farmaceuter, medicinalkemikere og klinikere sammen. Disse kompetencer findes allerede, men den nye enhed for medicinsk forskningsmetodologi kan måske hjælpe til at skabe nye samarbejdsnetværk mellem dem. Enheden kan måske også tilbyde farmakologisk ekspertise med henblik på screening og afprøvning af spændende lægemiddelkandidater som industrien synes er for tidlige i udviklingsprocessen. Yderligere kan man forestille sig at enheden etablerer udstyr og målemetoder til at identificere nye biomarkører som kan bruges i lægemiddelafprøvning i mennesker."

"Endelig må man ikke glemme at translationen går begge veje: fra molekyle til menneske - og tilbage igen," forsætter Thomas Mandrup-Poulsen. "Der ligger meget uudnyttet biologisk materiale i hospitalernes frysere fra patienter og forsøgspersoner som kunne interessere grundforskerne. Den nye enhed kan etablere metoder til at screene biologisk materiale for information som kan bringes tilbage til grundforskningen: herved sluttes den translationelle cirkel".

Thomas Mandrup-Poulsen bliver ansat som professor ved Biomedicinsk Institut med tilknytning som overlæge på Steno Diabetes Center. Tiltrædelsesforelæsningen finder sted torsdag den 25. oktober kl. 15.00 på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Besøg Biomedicinsk Institut >