Eksperterne udtaler sig om influenza A (H1N1) – Københavns Universitet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet
Resize Print Bookmark and Share

Sundhedsvidenskab > Eksperterne udtaler si...

Eksperterne: Epidemien er brudt ud i Danmark - virus er stadig relativt harmløs

Københavns Universitet har en række eksperter i virussygdomme, virologi og infektionsimmunologi, som følger med i udviklingen af den type H1N1-influenza, som har spredt sig fra Mexico.

Hvis patienter i risikogrupper udvikler influenza-symptomer, skal de have tamiflu, hvad enten de er vaccinerede eller ej
De danske dødsfald som følge af Influenza A (H1N1) er alle sket blandt patienter der har tilhørt én de såkaldte risikogrupper (lungesygdomme, hjertekarsygdomme, diabetes 1 og 2, medfødte eller erhvervede immundefekter som fx HIV, svær overvægt BMI>40, m.fl).

Professor i virussygdomme Jens Lundgren slår derfor fast, at hvis en person i én af risikogrupperne udvikler influenzasymptomer, skal personen straks kontakte læge eller vagtlæge for at få tamiflu. "Tamiflu virker bedst, hvis medicinen gives indenfor 24 timer efter symptomerne har meldt sig," siger han. "Venter patienten mere end to døgn, så virker tamiflu ikke længere mod influenza."
Samtidig peger Jens Lundgren på, at personerne i risikogrupperne skal kontakte læge/vagtlæge ved symptomer, lige gyldigt om de er blevet vaccinerede mod Influenza A(H1N1) eller ej.

Værd at vide om Influenza A (H1N1)-vaccine vs. sæsoninfluenzavaccinen
"I forsommeren, da myndighederne stadig ikke vidste, hvor farlig den nye Influenza A (H1N1) gjaldt det om at få sat gang i en hurtig vaccineproduktion for hurtigt at få en vaccine ud til befolkningerne i tilfælde af, at vi stod overfor en meget dødbringende pandemi," fortæller professor Jens Lundgren.

Influenza A (H1N1) har efterfølgende vist sig at give ellers raske mennesker et mildt sygdomsforløb, og vaccinen bliver kun tilbudt mennesker i risikogrupperne - folk med nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar. Disse mennesker kan risikere svære komplikationer og måske endda at dø af Influenza A(H1N1)-sygdom. Da vi ikke kan undgå en epidemi med den nye influenza-virus, og den sandsynligvis vil ramme en stor del af befolkningen, gælder det derfor om at beskytte sårbare mennesker mod smitte, og hvis de bliver smittet, mod et for dem potentielt set farligt sygdomsforløb. Disse grupper vil oftere skulle hospitalindlægges og det kan overbebyrde sundhedsvæsnet under en epidemi.

"Netop overbebyrdede sygehuse er den nok største trussel vi står overfor i forbindelse med en epidemi," fortsætter Jens Lundgren, som slår fast, at selvom epidemien endnu ikke har indfundet sig i Danmark, så kan den ikke undgås.

"Vi kan overbelastede sygehuse på flere måder. For at nedsætte accelerationsfasen, det vil sige antallet af personer, der er syge på et givet tidspunkt, kan vi informere om, hvordan folk undgår smitte. Samtidig kan vi vaccinere så mange i risikogrupperne som muligt. Og endelig er det vigtigt, at sundhedspersonalet lader sig vaccinere mod Influenza A(H1N1). Ikke kun for deres egen skyld, men for at sikre de kan komme på arbejde under en epidemi samt at undgå at de bliver smittespredere og derved overfører influenzavirus til indlagte, svækkede patienter."

"Som ved enhver anden medicinsk behandling, kan der være bivirkninger ved en vaccine," fortæller lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen. "Det er dog langt fra det samme som at påstå, at en vaccine skader mere, end den gavner. Influenza A (H1N1) er meget smitsom da den er helt ukendt for det menneskelige immunsystem. Og hvad gør vi som samfund, hvis meget store dele af befolkningen - bl.a. læger, sygeplejersker, politi og brandfolk - må lægge sig syge under en epidemi?"

"Vi er nu nået frem til tiden for de årlige sæsoninfluenzavacciner," påpeger professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen. "Det er værd at bemærke, at sæsoninfluenzavaccinen har gennemgået de normale test, ikke indeholder kviksølv, men heller ikke beskytter mod den nye 2009 influenza A (H1N1). I stedet beskytter sæsoninfluenzavaccinen mod sæsoninfluenza A(H1N1) og sæsoninfluenza (H3N2) virus. Selvom både den nye pandemiske Influenza A og sæsoninfluenza A bærer navnet (H1N1) er der altså ikke tale om den samme virusstamme

Det anbefales normalt, at sæsoninfluenzavaccinen gives til ældre over 65 år og mennesker med svækkede og nedsat immunforsvar. Det gælder også i år."

Under influenzasygdom - værd at vide om komplikationer
Da influenzavirus inficerer luftvejene, øger infektionen risiko for lungebetændelse forårsaget af potentielt livstruende bakterier som stafylokokker og pneumokokker. Hvis denne form for komplikationer opstår, sker det typisk forholdsvis sent i forløbet af influenzasygdommen - det vil sige mellem 3-6 dage fra de første symptomer har vist sig.

"Risikoen for komplicerende bakterieltforårsaget lungebetændelse er lav, men ikke nul," forklarer professor Jens Lundgren. "Og selvom patienter i risikogrupperne er prædisponerede, så er risikoen også til stede for i øvrigt raske mennesker."

Jens Lundgren påpeger samtidig, at bakteriel lungebetændelse ikke kan behandles med det antivirale middel tamiflu, men i stedet med almindelige antibiotika, som den praktiserende læge så vil udskrive.
Han slår derfor fast, at:

  1.  hvis du får influenza, skal du hjem under dynen - i langt de fleste tilfælde vil sygdomme gå over af sig selv i løbet af 3-5 dage. Du bør IKKE tage på arbejde, dels for at undgå at smitte andre, dels fordi din krop har behov for hvile til at bekæmpe infektionen.
  2.  hvis du i forløbet af influenzaen oplever at der tilkommer forværrede symptomer med stakåndethed eller på ny stigende feber, evt. kulderystelser og omtågethed, skal du umiddelbart få fat i en læge og oplyse om forløbet. Lægen vil så afgøre hvad den rette intervention er."

Endelig påpeger Jens Lundgren, at det lige fra begyndelsen af den mexicanske influenzapandemi har stået klart, at også eller raske personer vil komme til at dø. "Det sker også under en almindelig sæsoninfluenzaepidemi, om end tallet er lavet, og det vil også ske her," fortæller han.

Rapporterede tilfælde af Influenza A (H1N1)
Antallet af bekræftede tilfælde af Influenza A (H1N1) bygger på laboratorietests. Antallet af faktisk smittede er 10-100 gange højere end rapporterede og registrerede tilfælde, pga de forskellige landes strategier for influenza-virus-test. Mange lande bruger ressourcer på at behandle og beskytte udsatte befolkningsgrupper, og derfor vil antallet af registrede tilfælde være meget lavere end det faktiske antal smittede i landet.

Registrerede danske tilfælde (fra Statens Seruminstitut)> 
Registrerede tilfælde i EU (fra European Center for Disease Control)>
Registrerede tilfælde på verdensplan (fra WHO) >

Under sæsoninfluenzaen 08/09 døde 1000 mennesker alene i Danmark. På verdensplan tager sæsoninfluenza livet af mellem 250 000 og 500 000 hvert år (case-fatality-raten er < 0,05 %).
29/7: De amerikanske myndigheder har offentliggjort den amerikanske vaccine-strategi >
25/6: CDC anslår, at 1 mio. US-borgere kan have H1N1-influenza >

Professor Allan Randrup Thomsen og professor Jens Lundgren om risikoen for tamiflu-resistens på politiken.dk > 

Før epidemien - stadig ingen grund til panik
"Vi står overfor en epidemi, da der er tale om et nyt virus, som det menneskelige immunforsvar ikke kender," siger lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen. "Ved den årlige sæsoninfluenza er der tale om virus-typer, som har cirkuleret i den humane befolkning før, og det betyder både, at vi kan lave vacciner på forhånd, samt at der kan være en vis immunologisk beskyttelse i befolkningen fra tidligere møder med virus. Med Influenza A (H1N1) tyder meget på, at det er i familie med et virus som cirkulerede i 1957-58 - det er årsagen til, at folk født før de år lader til at have en vis beskyttelse. At vi bliver ramt af en epidemi betyder altså ikke, at Influenza A (H1N1) er særlig farlig. Tværtimod viser alle studier, at den stadig kun giver mild sygdom, som er overstået på tre-fire dage."

"Sundhedsstyrelsen har udpeget en række risiko-grupper," fortæller professor i virussygdomme Jens Lundgren. "Disse grupper er af forskellige årsager i fare for at få komplikationer ved eventuel influenza-sygdom. Da influenzavirus altid - både det nye og sæsonvarianterne - angriber luftvejene, er der bl.a. tale om patienter med kroniske lungesygdomme, nedsat lungefunktion og astma, samt gravide, da de grundet den øgede vægt kan have vejrtrækningsbesvær. Og da det er vores immunforsvar som skal bekæmpe en eventuel influenza-infektion omfatter risikogrupperne også patienter svækket af fx hjertekarsygdomme og sukkersyge, eller patienter med et svækket immunforsvar fx HIV-patienter eller mennesker i immunsupprimerende behandling (fx ved organtransplantationer).

Langt den overvejende del af influenza-dødsfaldene er sket blandt folk i risikogrupperne, som ikke i tide kom i behandling med antivirale medikamenter, samt blandt ekstremt overvægtige og kvinder sent i forløbet af deres graviditet. Det er vigtigt at understrege at tamiflu virker allerbedst indenfor to dage efter de første symptomer viser sig, så risikopersoner skal kontakte lægevagten hurtigst muligt efter de første symptomer på influenza. Mennesker, som ellers er sunde og raske, kan derfor tage det roligt. At mange vil blive ramt af den nye influenza-virus er ikke et udtryk for farlighed, men at det er et nyt virus, som vi må øge immunologisk beskyttelse mod, ved at blive syge."

Hvor stor er risikoen for gravide?
I følge Jens Lundgren har gravide ikke lettere ved at blive smittet med influenza A end andre. Det skyldes, at der er tale om en helt ny influenza-A-stamme, som ingen mennesker har immunologisk beskyttelse imod.
"Især i tredje trimester bør gravide undgå at blive smittet," fortæller Jens Lundgren. "Den gravide vil veje mere end normalt, og er derfor i risiko for komplikationer fra influenzasygdom på samme måde som svært overvægtige - svær vejrtrækning. I følge sundhedsstyrelsen har gravide ret til behandling med osaltamavir (tamiflu), og det vil især være tilrådeligt, hvis den gravide er i tredje trimester og oplever svær sygdom. Osaltamavir virker dog kun, hvis patienten kommer i behandling inden for 24-48 timer efter de første symptomer viser sig."

(13/7) Hvilken influenza-strategi skal vi vælge?
Efter de danske sundhedsmyndigheder har valgt at følge samme strategi mod H1N1-virus som USA og England (at droppe inddæmningspolitiken), er næste spørgmål i følge professor i virussygdomme, Jens Lundgren, hvilken vaccinestrategi vi vælger:
"Selv under de bedste omstændigheder kan vaccinen ikke være klar til brug før senere på efteråret," siger han. "Med mindre vi forbigår nogle af de sikkerhedstjek, der normalt finder sted i forbindelse med vacciner."

Men selv hvis Danmark vælger at gøre dette, så har myndighederne kun indkøbt så mange doser af H1N1-vaccinen, at omkring 1,5 mio. mennesker kan modtage den medicinske beskyttelse. Og epidemien som forventes at ramme herhjemme til sensommeren kan sende flere mio. mennesker i sygesengen.
"Det er måske ikke særligt hensigtsmæssigt at anvende den strategi vi bruger for sæsoninfluenzavacciner," påpeger Jens Lundgren. "Det ser fortsat ud som om mennesker født før 1958 har beskyttelse mod H1N1-virus fra tidligere, så ældre er ikke så udsatte som ved sæsoninfluenza."

Hvem bør vi vaccinere?
I stedet peger professor Lundgren på tre befolkningsgrupper, han mener bør beskyttes:

- Unge mennesker med svær underliggende sygdom (det er uden undtagelse her dødsfaldene ved H1N1 forekommer).

- Mennesker med vigtige samfundsmæssige opgaver (fx udrykningschauffører, brandfolk, læger/sygeplejersker, politi etc), så vi ikke løber ind i logistiske problemer under de uger en epidemi kan vare.

- "Super-sprederne", det vil sige mennesker, der i kraft af deres arbejde kommer i kontakt med rigtigt mange andre, fx buschauffører, kassedamer etc.

WHO: Produktionsproces og tidslinje for pandemisk influenzavaccine >

(16/6) Europa kommer til at kæmpe med små-epidemier de næste mdr.
"Der er nu også rapporter om smittespredning mellem Europæiske lande - intet af dette er specielt overraskende," fortæller professor i virussygdomme Jens Lundgren. "Det mest overraskende er, at epidemien fortsat bider sig fast i Mexico og USA nu på 6-12 uge. Forklaringen er, at der er tale om en række små epidemier, og hele tiden bliver nye dele af befolkningen inddraget, mens der opstår flok-immunitet i de først ramte. Dette viser, at den nordlige halvkugle højst sandsynligt - selv i en normalt ellers influenza fri sommer - kommer til fortsat at kæmpe med spredte epidemier over de næste måneder."

Dette er dog intet at sammenligne med situationen i Australien hvor der er udbredt smitte - tilsvarende foregår formentlig også i Sydamerika," fortsætter Jens Lundgren. "Men overvågningssystemerne er upålidelige i denne region. Hvis vi ikke får en epidemi nu, kan vi under alle omstændigheder forvente, at der kommer en epidemi til efteråret - og at den bliver udbredt. Så må vi håbe på, at virus i mellemtiden ikke er blevet mere ondartet."  

Smitte rammer yngre - dødsfald er blandt i forvejen svækkede personer
"Influenzaen rammer fortsat yngre personer, og de dødelige tilfælde er fortsat begrænset til at ramme personer, der i forvejen er kronisk syge af andre årsager. Forskellige dele af verden reagere forskelligt på situationen. I Europe er man meget aggressive i uddeling af Tamiflu til ramte og deres kontakter - i troen på fortsat at kunne inddæmme smittespredningen. Erfaringerne fra Nordamerika, England og Australien viser at denne strategi ikke i længden vil holde.

Det er uklart om det er fornuftigt, dvs. sikkert og effektivt, at give børn Tamiflu - personligt ville jeg ikke gøre det ved mine børn der er raske, men embedslægen gjorde det igår på Fyn sfa. regeringens beredskabsplan."  

Den nye influenza giver stadig mild sygdom
"Case-fatality raten (antal døde ift antal influenza syge) ligger på omkring 1:1000, på nær de oprindelige tal fra Mexico. Virus forårsager en relativt mild sygdom blandt dem, der bliver smittet," fortsætter Jens Lundgren. 

"De dødsfald, der er beskrevet udenfor Mexico, er samstemmende sket i personer med underliggende sygdom. Den lave case-fatality rate skyldes dels at virus ikke har virulens gener, der er beskrevet for andre mere aggressive influenza former, samtidigt med at den indtil videre næsten udelukkende har ramt yngre personer, hvor prævalensen af underliggende sygdom naturligvis er lav.

Screeningsberedskabet er og skal fortsat være højt på fx RH's forskellige afdelinger, der behandler yngre personer med diverse underliggende sygdom, og som præsenterer med øvre luftvejssymptomer, således at antiviral behandling kan startes tidligt i forløbet af infektionen. Indikationen for antiviral behandling af iøvrigt raske yngre personer er omdiskuteret - de Nordamerikanske myndigheder siger 'nej' mens de Europæiske myndigheder siger 'ja'."

USA forsøger ikke længere at inddæmme smittespredningen, da Influenza A (H1N1) i langt de fleste tilfælde har et fredeligt forløb. Kun mennesker i risikogrupper (immunkompromiterede og med hjertekarsygdomme) sættes i forebyggende behandling. CDC har vurderet, at kun en ud af 20 tilfælde bliver rapporteret.

Derfor rammes ældre ikke
"Forklaringen på, at gamle mennesker ikke rammes er, at de tilsyneladende har beskyttende antistoffer fra influenza-infektioner før udviklingen af Asien influenza'en i 1958," fortæller professor Jens Lundgren. "Dette er ekstremt gode nyheder. Dels fordi hele befolkningen således ikke kan bidrage til at holde epidemien ved lige (kun yngre), dels at dødeligheden forsat må forventes at være lav, fordi vi forventer den højeste dødelighed for ældre og svækkede, som altså tilsyneladende ikke er i risiko for at blive smittet. Og endelig, fordi vaccine-behovet falder og de forventede sparsomme vacciner kan bruges mere strategisk."
Læs mere hos Center for Disease Control >

WHO forventer at situationen udvikler sig over de næste uger, måneder eller år. Tidligere pandemier har ændret sig fra milde til alvorlige i løbet af en to-årig periode, derfor opforderer WHO de enkelte lande til at forberede de medicinske behov de kan få i løbet af de næste par måneder, istedet for at fokusere udelukkende på kortsigtet inddæmning af smitte.

Behandling

"Modsat den H1N1-type influenza, der cirkulere globalt gennem det sidste år - og som har været resistent over oseltamivir (Tamiflu) grundet en mutation i NA-genet (kodon 274) - har svineinfluenza type H1N1 lykkeligvis ikke rekombineret på en måde, så denne resistens mutation er ført med over," forklarer Jens Lundgren. 
Rekombination kan ske, når flere forskellige influenza-virus mødes i en vært, fx et svine-, fugle- eller menneskeinfluenzavirus, som derefter udveksler gener (egenskaber).

"Svineinfluenza'en kan behandles med Tamiflu, men denne medicin er kun effektiv hvis den påbegyndes i begyndelsen af infektionen." Tamiflu virker ved at forhindre virus i at formere sig. Stoffet har derfor ringe effekt hvis patienten tager det, efter han/hun er blevet meget syg, hvilket er et tegn på, at virus allerede har formeret i i kroppen, og immunsystemet er i gang med at bekæmpe virus.

"Under alle omstændigheder har svieninfluenzaen dårlige betingelser for at danne en stor epidemi på den nordlige halvkugle pga årstiden; hvis virus havde været taktisk fornuftig ville den være opstået for 5 måneder siden."

Overførsel af smitte

H1N1-svineinfluenza-virus overføres på samme måde som sæsoninfluenzavirus - det vil sige at virus spreder sig gennem luften ved host og nys, som skaber aerosoler, der indeholder virus. Influenzavirus kan desuden overføres via spyt, slim, afføring og blod, eller kontakt med overflader med disse kropsvæsker.

Bemærk: Fra en person bliver smittet med influenzavirus, og indtil de første symptomer viser sig kan der gå tre-fire dage (inkubationsperioden). De sidste 24 timer før personen bliver syg, kan han/hun smitte andre, helt uden at vide, at han/hun bære infektionen.