19. februar 2013

Store gennembrud kommer gennem samarbejde

På Metabolismecentret på SUND forsker professor Torben Hansen i genernes betydning for udvikling af diabetes og fedme og for effekten af behandling. Hans særlige interesser er børnefedme og den sjældne diabetes-type MODY, en af de mest arvelige former for diabetes. Torben Hansen lægger vægt på at etablere forskningssamarbejder, for vil man skabe resultater, er man nødt til at tænke stort.  

Af Lise Penter Madsen

Hvorfor får nogen tidlig svær børnefedme? Og hvorfor er der nogen, der responderer på en behandling, mens andre ikke gør? Det er den slags spørgsmål, der optager professor Torben Hansen, afdelingen for metabolisk genetik på The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Research, kaldet Metabolismecentret, på SUND, Københavns Universitet.
Fedme bliver som regel omtalt som en livsstilssygdom, men det er ikke hele sandheden, for både børnefedme og voksenfedme er meget arvelig.
”Selvfølgelig er der en livsstilskomponent, men hvis vi kigger på variationen på f.eks. BMI i befolkningen, er mere end 50 procent af variationerne forklaret med arv. Det er kun den sidste del, der styres af vores livsstil,” siger professoren.
Han har siden begyndelsen af 1990’erne forsket i, hvilken betydning vores gener har for metaboliske sygdomme, altså hvilken betydning vores gener har for forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer. Metaboliske forstyrrelser spiller en rolle ved udviklingen af f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme og fedme, og et af Torben Hansens helt store og aktuelle forskningsprojekter handler om genernes betydning for udvikling af børnefedme og for effekten af behandling.

Målet er individuel behandling

For at finde svar på spørgsmålene kortlægger og analyserer Torben Hansen og hans samarbejdspartnere (se Box 1) arvematerialet fra svært overvægtige børn og deres familier. Det er et omfattende arbejde, og til projektet, der hedder ”TARGET – vores genomers betydning for individuel behandling af svært overvægtige børn”, har Torben Hansen modtaget en bevilling på 19,6 millioner fra Det Strategiske Forskningsråd.
En del af TARGET-projektet går også ud på at prøve at bestemme, hvilke tarmbakterier, der har indflydelse på udviklingen af overvægt, og i hvilken grad de har betydning for, om kostomlægning og motion hjælper. ”Et udenlandsk studie har nemlig vist, at de bakterier, vi har i vores tarmsystem, kan bidrage til, hvor meget energi der optages fra kosten og dermed til risikoen for udvikling af overvægt,” siger Torben Hansen.

"”I 70 procent af tilfældene kan vi give en specifik diagnose. Det er meget tilfredsstillende, og det gør, at jeg og vores forskningsgruppe har lyst til at finde flere gener, så flere mennesker kan få en præcis diagnose.”

Torben Hansen

Det overordnede formål med TARGET-projektet er at nå frem til at kunne give en individuel behandling, og det patientnære er også en rød tråd i en anden af Torben Hansens forskningsinteresser, den særlige form for diabetes, der kaldes MODY, som står for Maturity-Onset Diabetes in the Young.

MODY er genetik

MODY skyldes en nedarvet fejl i ét enkelt gen, men det er ikke et og samme gen, der er muteret hos samtlige MODY-familier. Siden begyndelsen af 1990’erne er der identificeret 13 MODY-gener, og Torben Hansen og hans kolleger har været med til at finde flere af dem.
MODY udgør kun 1-2 procent af samtlige diabetes-typer, men den skal ikke behandles som type 1-diabetes og type 2-diabetes, og det er derfor vigtigt, at diagnosen er korrekt.
Der skal ringe en klokke, hvis en person før sit 25. år får konstateret diabetes, som umiddelbart hverken ligner type 1-diabetes eller type 2-diabetes, og hvor der i de tidligere generationer er familiemedlemmer, som også fik konstateret diabetes enten som børn eller unge voksne.
Ved mistanke om MODY bliver familiens arvemateriale analyseret på Steno Diabetes -Center, hvor Torben Hansen er konsulent en gang om ugen.
”Der møder jeg familierne, og jeg sætter stor pris på at have den direkte patientkontakt. I 70 procent af tilfældene kan vi give en specifik diagnose, altså afgøre hvilket gen, der har en defekt, og dermed også foreslå en effektiv og individuel behandling,” siger han.
”Ved nogle MODY-former kan man ophøre med insulinbehandlingen, og patienterne kan leve helt normalt uden medicin. Det er meget tilfredsstillende og betyder, at jeg og vores forskningsgruppe har lyst til at fortsætte arbejdet med at finde flere gener med henblik på, at flere mennesker kan få en præcis diagnose og optimeret behandling.”
Der er stadig 30 procent MODY, som forskerne ikke kan forklare genetisk, og de ved, at der må være flere MODY-gener.
”Vi kalder dem MODY X, og i 2011 fik vi en bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til at identificere dem ved hjælp af såkaldt total exom sekventering i udvalgte familier.”

Man er nødt til at tænke stort

Ligesom i sine øvrige forskningsprojekter, samarbejder Torben Hansen i jagten på MODY X, med andre forskningsgrupper, i både ind- og udland.
”Inden for genetikfeltet forholdt man sig i mange år til sin forskning, som Gollum forholder sig til Ringen i ”Ringenes herre”. Man ville eje og finde sine resultater helt alene og blive berømt. Men sådan skaber man ikke gennembrud.  Det er nødvendigt at tænke stort, og det kræver samarbejde med hele det internationale videnskabelige miljø inden for genetik,” siger han.
En af Metabolismecentrets tætteste udenlandske samarbejdspartnere er Beijing Genomics Institute, BGI.
”I gamle dage sekventerede vi selv dna, men de mængder, vi sekventerer i dag, kræver adgang til fabrikslignende sekventeringsfaciliteter, så vi outsourcer og har etableret alliancer, specielt med BGI.”
I øvrigt er BGI’s leder, Jun Wang, tilknyttet både Metabolismecentret på SUND og Biocentret på SCIENCE som deltidsprofessor.

Guldmedalje blev startskuddet til forskerkarrieren

Torben Hansen blev bidt af forskning, da han i slutningen af medicinstudiet i midt 1980’erne sammen med studiekammeraten Flemming Pocoit, der er i dag er professor på Glostrup Hospital, bedrev et forskningsprojekt, som de modtog en guldmedalje for.
Projektet handlede om detektering af cancer og havde intet at gøre med det, som Torben Hansen beskæftiger sig med i dag, men i forbindelse med forskningen blev de to studiekammerater introduceret til kræftforsker Lennart Olsson på Panum. Lennart Olsson flyttede siden til USA, hvor han samarbejdede med forskere på Stanford University, og i to omgange af et år, fik Torben Hansen mulighed for at komme over og samarbejde med ham. Her arbejdede han bl.a. med små peptider, der så ud til at have en indvirkning på insulin-receptoren, og hans forskningsinteresse begyndte så småt at nærme sig diabetes. Da han kom hjem fra USA i 1990, opsøgte han det Novo Nordisk-ejede Steno Diabetes Center i Gentofte, hvor overlæge Oluf Borbye Pedersen var interesseret i et samarbejde.

På vej til Mærsk Tårnet

Lige siden har Oluf Borbye Pedersen, der i dag er videnskabelig direktør på Metabolismecentret, og Torben Hansen haft et tæt samarbejde. Frem til 2010 på Steno Diabetes Center, og fra 2010 på SUND, da Metabolismecentret blev oprettet med en donation på 885 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
P.t. har afdelingen for metabolisk genetik adresse i Universitetsparken 1, men kommer til at bo i den nye Mærsk Bygning, når det er færdigbygget.
”Vi er glade for at være blevet en del af KU,” siger Torben Hansen.
”Vi har fået nye samarbejdspartnere, og vi er vokset fra 25 til 40 medarbejdere. Jeg vil også tro, at det faktum, at vi nu er en universitetsgruppe på et stort fakultet, har bidraget til, at vi har kunnet tiltrække væsentlige forskningsbevillinger.”

Forskningen er til fordel for patienterne

Torben Hansen har aldrig fortrudt, at han er gået forskningsvejen i stedet for at praktisere lægegerningen. ”Hvis jeg er heldig, kan noget af min forskning blive brugt til fordel for patienterne, og den molekylærgenetiske diagnostik er jo reelt helt patientnær.”
Arbejdsugerne kan hurtigt komme op på 70-80 timer, der går med at vejlede ph.d.-studerende, skabe alliancer med andre forskningsgrupper, søge forskningsmidler og skrive artikler, flere af dem er publiceret i Nature og Nature Genetics.
”Arbejdet er meget dominerende, men sådan er betingelserne. Jeg savner dog at have tid til at læse skønlitteratur. Det får jeg kun gjort i mine ferier, men så sluger jeg også en bog om dagen.”
”Vores tre efterhånden voksne børn hiver os indimellem i biografen, og det hænder også, at vi går i teatret eller i operaen. Men alt for sjældent.”
Torben Hansen kone har også lange arbejdsdage, men én ting er ikke opgivet på arbejdets alter – de gamle venner. Og hvis det kikser med at få set dem i løbet af året, så mødes de i hvert fald nytårsaften.
”Lige siden vi var 25 år, har vi holdt nytårsaften med de samme venner.”