30. april 2009

Merete Nordentoft

Når hjernen bliver syg

Ved Institut for Neuro- og Sansefag er en lang række psykiske sygdomme i centrum for professor Merete Nordentofts forskning og arbejde. Hun fokuserer især på socialpsykiatri, psykiatrisk epidemiologi og forebyggelse af både skizofreni, psykoser samt selvmord, og hun ønsker at få de psykiske lidelser anerkendt som sygdomme på lige fod med andre. Psykiatrien er kommet langt de sidste 40 år, og indenfor de næste ti år bliver det måske muligt at afdække de faktiske årsagsforhold er for fx et område som skizofrenien.

Efter gymnasiet i år 1974 havde en ung Merete Nordentoft mange interesser. Studievalget endte med at falde på medicin af tre årsager: Fagets spændende naturvidenskabelige aspekter, samfundsrelevansen og desuden var der tale om en professionsuddannelse.

"Studiet ville give mig en meget tydelig rolle, og det passede mig godt, at man sådan nogenlunde vidste, hvad man ville blive bagefter," fortæller hun og fortsætter med et smil. "Og så var der jo også nogle ønsker i min familie om, at jeg skulle 'blive til noget'."

Professor i psykiatri Merete
Nordentoft.
FOTO: SUND 

En tid sigtede hun efter infektionsmedicinen eller plastikkirurgien, men da studiet nærmede sig sin afslutning, var interessen faldet på neurologi og arbejdsmedicin. "Jeg søgte stillinger indenfor områder som lå i nærheden af mine interesseområdet og havde fået ansættelse på en neurologisk afdeling. Men så fik jeg job som psykiater på hospital Gentofte. Jeg syntes det var meget spændende, og så sad jeg fast," griner hun.

Når hjernen fejlfortolker virkeligheden
Jobbet på dagshospitalet var meget roligt, men så udvidede afdelingen med en akut psykiatrisk modtagelse og pludselig stod Merete Nordentoft ansigt til ansigt med voldsomme og akutte tilstande. "Det var utroligt spektakulært og fascinerende, disse mentale sygdomme og deres symptombillede," husker hun. "Tænk, at hjernen kan skabe disse psykoser, at patienten kan tro at han eller hun er besat eller nogen forfølger dem. Det syntes jeg, var fascinerende."

Hun skrev disputats om selvmord, og gav i den anledning en klinisk definition på hændelsen: 'En selvmordshandling er en alvorlig, potentiel letal komplikation til en række sygdomme og tilstande, hvori sociale aspekter spiller en stor rolle'.

"Vi ser netop selvmordsadfærd ved en lang række forskellige psykiske tilstande, syndromer og sygdomme. Og denne adfærd er at betragte som en komplikation, lige som infektion i et sår er en komplikation. Denne måde at opfatte selvmords-handlinger på, giver dels mulighed for at betragte dem på tværs af forskellige tilstande, dels giver det også et forebyggelsesperspektiv - ved at sige, denne komplikation skal vi undgå. Og det kan vi jo godt.."

Selvmordsadfærd er kommet ind i en ond cirkel
Antallet af unge piger, der forsøger at tage livet af sig med smertestillende piller er mere end firdoblet de sidste 12 år. Gennem offentlig debat prøver Merete Nordentoft bl.a. at begrænse adgangen til store pilleglas på 100 og 300 stk., så vi kun kan få små pakninger i håndkøb.

"Vi oplever ikke kun stigningen, fordi hovedpinepiller er blevet drug of choice," fortæller Merete Nordentoft. "Der er tale om en reel stigning i antallet af selvmordsforsøg." Det er blevet en slags modeladfærd, en løsning på problemer, som ikke længere ligger fjernt. "Der findes kulturer, hvor det er helt utænkeligt at prøve at tage sit eget liv," forsætter hun, og fortæller om dengang et pakistansk forældrepar skældte hende ud, fordi hun spurgte datteren, om hun havde overvejet selvmord. Herhjemme er selvmordsforsøg blandt unge blevet så almindeligt, at i en mellemstor folkeskole, vil der på hvert af de højere klassetrin være én, som har forsøgt selvmord. Det betyder, at alle efterhånden kender én, som har prøvet."

I den forbindelse har Merete Nordentoft startet et stort lodtrækningsprojekt blandt de, som har forsøgt selvmord, hvoraf mange er unge. "Den ene gruppe vil blive fulgt tæt med hjemmebesøg, telefonkontakter, praktiske råd, og støtte efter selvmordsforsøget. Den anden vil - som i dag - blive sendt hjem med et godt råd og telefonnummer i hånden. Vi håber i den forbindelse at skabe mere evidens for hvilke interventioner der er effektive i selvmordsforebyggelsen."

Psykiske lidelser er sygdomme
I dag arbejder Merete Nordentoft som klinisk professor ved Institut for Neuro- og Sansefag og har sin daglige gang som overlæge ved Psykiatrisk Center Bispebjerg. Og hun slår én ting fast:

"Årsagerne til psykiske lidelser er ikke anderledes end sygdomme andre steder i kroppen. Det kan være en kombination af, hvilken udrustning den enkelte er født med, dvs. arvelige forhold, hvordan opvæksten har været, og de belastninger personen møder i løbet af sit liv. For 40 år siden var en af de fremmeste teorier for årsagen "the skizophrenogenic mother" (den skizofreni-fremkaldende moder), hvor fremherskende teorier omhandlede, at skizofreni skyldtes forkert opdragelse af børn.

"At begrebet kunne opstå, uden nogen form for empirisk grundlag, synes jeg er ret vanvittigt," fortsætter Merete Nordentoft. "Mange mennesker tror stadig, at psykiske sygdomme skyldes problemer under opvæksten. Naturligvis skal vi ikke underkende betydningen af stress, både hos børn og voksne, men det er ret usandsynligt, at skizofrenier er grundlagt i samspillet mellem mor og barn."

Nye muligheder for at forebygge skizofreni
For 40 år siden blev de biologisk orienterede psykiatere drillet med deres forslag om, at skizofreni skyldtes "skizocokken", altså en infektion. I dag peger nye undersøgelser på, at visse typer smitte under graviditeten kan øge risikoen for skizofreni hos barnet, måske specielt i familier, der er genetisk sårbare for lidelsen. Der er ikke én "skizocok", men flere; influenza, toxoplasmose, og Herpes Simplex Virus -2 og formentligt også inflammatoriske mekanismer i relation til autoimmune reaktioner.

"Det er jo et fantastisk spændende forskningsområde, at infektioner eller andre immunologiske mekanismer kan have en betydning for om man udvikler skizofreni," forsætter Merete Nordentoft. "Ikke mindst fordi der her er en metode til at forebygge."

Netop de faktiske årsager til sindslidelser, som stadig er uafklarede, er et af de områder hun ønsker at fokusere mere på i fremtiden. "Vi har enestående muligheder i DK, da vi har registre, biobanker og databaser uden sidestykke i resten af verden. Vi kan gennemføre nogle undersøgelser på det felt, som kan få en fantastisk betydning."

Vi kan ikke objektivere psykiske lidelser
I Danmark lider ca. 20.000 mennesker af skizofreni, og risikoen for at få sygdommen er ca. en procent. "Forskningen har nu bragt os derhen, hvor vi, måske i løbet af de næste 10 år, kan blive klar over, hvad årsagsforholdene er for fx et område som skizofrenien. For øjeblikket er denne lidelse defineret som en samling symptomer. Vi kan jo ikke tage en blodprøve, et røntgenbillede eller en biopsi og ad den vej stille diagnosen."

"Vi diagnosticerer skizofreni ved at tage udgangspunkt i, om der er hallucinationer, og vrangforestillinger, og fx mangel på emotionelt engagement. Det, der i psykiatrien kaldes negative symptomer, dvs. fravær et af noget, vi opfatter som normalt. Derfor blev lidelsen i gamle dage blev kaldt "ungdomssløvsind".

De positive symptomer, dvs. "bidrag" af noget, som ikke er normalt omfatter: Hallucinationer, hvor sanserne rapporterer forkert, så patienten ser, hører, lugter, smager og føler ting, som ikke er der. Og så vrangforestillingerne, hvor rapporten fra patientens sanser bliver misforstået, og patienten tror noget, som ikke er rigtigt.

"Bagved disse forvrængninger i informationsbearbejdelsen er der uden tvivl forandringer nede på celleniveau;" fortæller Merete Nordentoft, som netop har deltaget i en amerikansk kongres, hvor kolleger viste, at det var sværere for skizofrene at danne billeder inde i hjernen, hvis de fik en tegning, der var fragmenteret, og så blev mere og mere tydelig. Samtidig virker deres korttids- eller arbejdshukommelse også dårligere end raskes.

Derfor deltager Merete Nordentoft i et projekt, som har til formål at optræne de skizofrenes kognitive evner. "De øver nogle computeropgaver, prøver at identificere nogle strategier, som de kan bruge, når de skal planlægge opgaver i dagligdagen."

Psykiske lidelser forkorter levetiden
I et andet forsøg arbejder hun  med strategier, der skal få de skizofrene patienter til at tage deres medicin, og snart skal hun forhåbentligt starte et lodtrækningsforsøg, som skal forbedre de psykiatriske patienternes fysiske sundhed. "Folk med skizofreni lever 20 år kortere end raske mennesker," forklarer hun. "Psykiske sygdomme i almindelighed forkorter levealderen med 10-15 år, dels på grund af selvmordsrisikoen, dels på grund af dårlig fysisk form, som fører til hjertekarsygdomme og diabetes-2. Skizofreni er ikke en livsstilssygdom - lidelsen kan ramme alle i alle socialklasser. Patienter med skizofreni gennemgår ofte en social deroute, og også på livsstilssiden sker der en forværring. En tredjedel af alle hjemløse har alvorlige psykiske lidelser, fx skizofreni, og er nok havnet på gaden på grund af deres sygdom."

Endelig arbejder Merete Nordentoft med patienter, der har både psykose og hashmisbrug. "Ét projekt drejer sig om at få mennesker med psykoser til at holde op med at ryge hash," fortæller hun. " Antipsykotiske stoffer blokerer dopamin, for at mindske den overbelastning af hjernens systemer til at bearbejde information, som man ser ved psykoser. Derfor er brugen af stoffer som hash, kokain og amfetamin, som øger dopaminmængden i hjernen, ikke så smart hos folk med psykoser."

Den største udfordring
Set fra Merete Nordentofts professorstol, er de største udfordringer både at skabe respekt om faget psykiatri og få anerkendt psykiske lidelser som rigtige sygdomme.

"Psykiatri er et medicinsk fag, ligesom alle de andre," siger hun. "De sygdomsmekanismer og årsagsforhold, som ligger til grund for de psykiske sygdomme, adskiller sig ikke fra de somatiske.

Der er et biologisk beredskab, biologiske mekanismer, belastninger, og stressorer."

"Det er samtidig problematisk, at mange bredt i befolkningen stadig tror, at psykiske syge fx er uberegnelige hele tiden. De fleste kan sagtens bevare dømmekraften i 99 % af deres tid. Selv når jeg interviewer patienter under et psykotisk anfald, så ved langt de fleste godt, at de hører stemmer, som ikke er der, og de kan klart skelne det fra, hvad der bliver sagt i tv-avisen. Man er ikke forstyrret på alle områder hele vejen igennem.

Der mangler oplysning om faget i samfundet og om de forskellige psykiske sygdomme. De fleste mennesker tror, at skizofreni er uhelbredeligt, men sygdommen kan faktisk mildnes og i nogle tilfælde kureres.

Vi har lavet en 5-årig opfølgning på 265 patienter, som alle har været indlagt med en psykose. Jeg sad faktisk og regnede på data i går. 51 af dem går nu på arbejde igen eller er ved at uddanne sig, de bor for sig selv, har ingen nogen symptomer og et højt funktionsniveau. Det er 20 %."

Onsdag den 27. maj holder Merete Nordentoft sin tiltrædelsesforelæsning

"Indlysende interventioner og forjættede fremtidsvisioner"

i Lundsgård auditoriet kl 14:00. Det sker samtidig med markering af OPUS' 10 års jubilæum og præsentation af bogen "Psykose hos unge - symptomer, behandling og fremtid. Erfaringer fra OPUS".

Mere information:

Graviditetsinfektioner kan øger risiko for skizofreni i arvelige familier >
Begrænset adgang til hovedpinepiller får færre til at begå selvmord

Professor i klinisk psykiatri med særligt fokus på socialpsykiatri, psykiatrisk epidemiologi og forebyggelse Merete Nordentoft