EPIGENETIK: Videnskaben bag omskrivningen af din genetiske skæbne
Du tror sikkert, at din genetiske kode forbliver den samme, fra den dag du bliver født. Men din krop er i stand til at ændre mere end du tror. Faktisk ser måden du lever dit liv på ud til at have indflydelse på hvordan dine gener kommer til udtryk i din krop gennem det, forskerne kalder epigenetik. Og noget forskning tyder på, at du kan give noget af den genetiske information videre til dine børn.
Her er en menneskekrop.
Inde i den har du milliarder og atter milliarder af celler. Hjerneceller, knoglemarvsceller, leverceller og mange andre helt forskellige typer celler.
De har (næsten) allesammen det samme DNA med nøjagtig de samme gener.
På den måde kan man sige, at dit DNA er opskriften på at bygge en menneskekrop. Lidt ligesom brugsanvisningen til at samle et møbel.
Måske lyder det forvirrende, at alle celler har den samme brugsanvisning, når vi har så mange forskellige slags celler i kroppen. Der allesammen udfører mange forskellige opgaver.
Men det er fordi, de ikke læser og fortolker dit DNA på samme måde. Der findes nemlig forskellige ting, som påvirker hvordan dine gener aflæses og fortolkes.
Det er blandt andet EPIGENETISK INFORMATION, som gør at dine gener kan fortolkes og udtrykkes på forskellige måder.
Epigenetik er græsk for ”ovenpå genetik”.
Man ser det ofte som markeringer på vores gener. De markeringer fortæller, hvilke gener der er vigtige for den specifikke celle.
Et epigenetisk mærke kan både tænde og slukke for et gen. Og ved at tænde og slukke for forskellige gener hjælper epigenetikken med at udvikle de mange forskellige celletyper som tarmceller, øjenceller og alle andre slags celler.
Vores gener bliver ved med at være de samme hele vores liv. Men de epigenetiske mærker ændrer sig lidt efter lidt. Og når den proces går galt, kan vi blive meget syge.
Kræft er en af de sygdomme, som er forbundet med epigenetiske ændringer. Anja Groth er en førende forsker i epigenetik, proteiner og kræft og professor på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet. Hun forklarer at epigenetik kan fungere lidt ligesom cellens hukommelse, for når cellen ”glemmer” vigtig information, går det galt.
Tanken fra forskerne er, at hvis epigenetikken selv kan ændre sig og føre til sygdom, så kan vi også ændre den for at gøre os sunde og raske.
Og det sker allerede: Der findes nogle godkendte lægemidler, som påvirker epigenetiske markeringer. Men forskere som Anja Groth forventer at se et langt større antal blive godkendt og komme på markedet i de kommende år.
Det kan virke skræmmende, men den måde, vi lever vores liv på, kan påvirke den epigenetiske information i vores celler.
De faktorer, som forskerne mener har indflydelse, er blandt andet rygning, kost, motion, forurening, fedme, alkohol, stress.
Nu tænker du måske, at det er indlysende, at forurening eller en usund livsstil som rygning kan have indflydelse på vores eget helbred. Men forskningen tyder også på, at vi kan give en del af vores epigenetiske information videre til vores børn.
Tidligere troede man, at generne i form af DNA var det eneste, vi arvede fra vores mor og far. Men med epigenetikken er der sket et nybrud i forståelsen af arvelighed. Det er måske ikke længere bare et gen-lotteri, hvor vi trækker nogle lodder fra vores mor og nogle fra vores far.
Forældrenes epigenetik når undfangelsen finder sted, ser ud til at have betydning. Det er veldokumenteret, at morens helbred direkte påvirker barnet i maven. Men det er mere uklart, hvordan farens helbred inden undfangelse kan påvirke fosteret.
Det var på den baggrund, at forskere fra Københavns Universitet for nogle år siden fik den idé at kigge nærmere på sædcellers epigenetiske information.
Romain Barrès er professor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og forsker i epigenetik og fedme
Han fandt sammen med sine kolleger frem til, at hos rotter hænger overvægtige hanners epigenetiske information i sædcellen sammen med ungens forringede glukoseomsætning, som man forbinder med type 2 diabetes og fedme.
I mennesker fandt forskerne ud af, at sædcellernes epigenetiske information er anderledes hos svært overvægtige mænd end hos normalvægtige mænd. Særligt fandt de forskelle omkring de gener, der regulerer appetit.
De fandt også ud af, at mænd godt kan få deres sædcellers epigenetik ændret. Svært overvægtige mænd, der havde gennemgået en gastric-bypass operation og derfor tabt sig ekstremt meget, havde ændringer i de epigenetiske mærker på deres sædceller et år efter deres operation.
Det samme gjorde sig gældende i et forsøg med normalvægtige, utrænede mænd, som blev sat i et træningsprogram. Her kunne forskerne også finde epigenetiske ændringer i sædcellerne omkring de gener, der regulerer appetit.
Hvis de epigenetiske ændringer nedarves i høj grad hos mennesker, kan man sige, at det ser ud som om, at forældrene kan give en lille del af deres nuværende liv videre til deres børn – både gennem epigenetiske ændringer af sædceller og ægget, inden det befrugtes, og senere gennem fosterets udvikling..
Dermed ligger der et ret stort ansvar på forældrenes skuldre. Hvis man selv har indflydelse på, hvad man giver videre til sine børn gennem det liv, man lever. Men så enkelt er det langtfra, forklarer Romain Barrès. For mens han har set den epigenetiske overførsel i dyr, skal der stadig forskes mere i mennesker, inden man ved præcis, hvad der foregår.
Kontakt: Professor Anja Groth
Professor Romain Barrés
Kommunikationsmedarbejder Mathias Traczyk