Sov godt: Derfor kan søvnløshed være farligt

Du har sikkert prøvet det før. Det var svært at falde i søvn i går. Så i dag er du træt, irritabel. Måske mere klodset end normalt. Og dårligere til at koncentrere dig. Hvorfor skulle man ønske det frivilligt? Det er dejligt at sove! Men for et halvt århundrede siden gik der sport i at holde sig vågen så længe som muligt. Og når kroppen ikke sover, begynder den at opføre sig mærkeligt. Det skulle den 17-årige Randy Gardner komme til at mærke på egen krop.

I 1963 stillede Randy Gardner op til den lokale videnskabsmesse i San Diego, USA. Få år tidligere havde en radiovært i New York skabt landsdækkende sensation, da han i mængden af fodgængere og gule taxaer fra sit lille studie ved Times Square holdt sig vågen i 201 timer i træk. Gennem ruden i byens pulserende centrum kunne forbipasserende observere det mærkværdige eksperiment, mens han sendte direkte radio til hele USA. ”No big deal,” tænkte den 17-årige Randy Gardner om rekorden. “Alle kan klare sig uden søvn. Søvn er jo et gode, ikke en nødvendighed." Og Randy slog rekorden. Men hans forsøg blev det sidste, der blev optaget i Guinness Rekordbog. I dag er rekorden fjernet på grund af sundhedsfare. Sådan gik det i de 11 dage, Randy holdt sig vågen:

DAG 1

Ingen problemer. Randy fokuserer på at holde sig fra sengen og at stå op så meget som muligt.

DAG 3

Begyndende hallucinationer og synsproblemer. Talevanskeligheder. Let til irritation

DAG 6

Randy mister kontrol over sine muskler. Han har fået svære problemer med sin korttidshukommelse, og han glemmer hurtigt, hvad der netop er sket.

DAG 9

Randy tænker fragmenteret, afbrudt og hakkende. Han færdiggør ikke sine sætninger og forsvinder i drømmelignende tilstande med kraftige hallucinationer. Øjnene generer ham meget. Han er udtryksløs i ansigtet og er helt stoppet med at smile.

DAG 10 & 11

Synet er sløret og det højre øje laver ufrivillige bevægelser til siden. Hans alfa-rytmer i hjernen er signifikant reducerede. Hjerterytmen er hurtigere end normalt. Det tyder på, at Randys hjerne mikrosover.

Det virker altså til at være en dårlig idé at springe søvnen over. Men hvorfor egentlig?

Men hvad er det så egentlig, din hjerne laver, når du sover?

Eftersom du gennemgår alle fire faser adskillige gange i løbet af en nat, er der ifølge eksperterne ikke noget i vejen med at sove mindre end otte timer.

Ja, du kan faktisk opdele sin søvn i blokke, uden det påvirker dit helbred. Det har endda lagt navn til tre forskellige søvnmønstre: Monofasisk, hvis du sover i ét hug. Bifasisk, hvis du deler den op i to. Og polyfasisk, hvis du sover flere gange på en dag.

Så måske er forestillingen om, at den gode søvn varer otte timer i træk, bare en myte?

I gamle dage sov vi flere gange på en dag

Gennem historien har man altså sovet i mindre blokke. Og ifølge den moderne søvnforskning er der faktisk ingen biologisk fare ved at sove opddelt. Ja, man ville sådan set uden problemer kunne sove én time ad gangen op mod otte gange om dagen!  Men man skal nok holde sig fra at gøre som renæssancekunstneren Leonardo Da Vinci. Det er måske en skrøne, men det siges, at han sov 15 minutter hver anden time!

Uanset årstallet eller metoden har vi mennesker altid været optaget af den gode søvn. Men det er først inden for de seneste 20 år, at den videnskabelige interesse for søvn er eksploderet.

Der er stadig meget, vi ikke ved om søvnen. Men i 2017 præsenterede den danske professor Maiken Nedergaard en opsigtsvækkende teori.

Teorien fortæller, at vores hjerne om natten fungerer som en vaskemaskine, der skyller hjernen igennem for affaldsstoffer.

Så husk derfor at få din søvn!

Og hvis du har problemer med at sove om natten, har forskerne et tip til dig:

Lad være med at blive liggende i sengen. Tænd lyset, stå op og gør noget andet. Læg dig først til at sove igen, når du igen føler dig træt.  

Sov godt!