1.000 år gamle københavnere fundet – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2018 > 1.000 år gamle københa...

07. marts 2018

1.000 år gamle københavnere fundet

Skeletter

Arkæologer har udgravet, hvad der kan være de hidtil ældste københavnere på Rådhuspladsen. Retsmedicinsk Institut er nu ved at finde ud af, hvilken slags liv, de har levet. Havde hun gigt? Var han fisker? Og hvor kom de alle sammen fra?

Se lektor Marie Louise Jørkov udforske knoglerne, der for nylig blev fundet under Rådhuspladsen.

Kraniet i papkassen er stadig dækket af en del af den jord, det har ligget i godt 1000 år. Alligevel er det let at identificere ansigtstræk. Den runde hovedskal, øjenhulerne og overkæben med hullerne, hvor tænderne engang har siddet.

”Det er som om, munden er åbnet til et gab eller et råb”, siger lektor og fysisk antropolog Marie Louise Jørkov fra Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Hun er hovedkvinden bag fakultetets undersøgelser af det sensationelle fund, som arkæologer for nylig har gjort godt halvanden meter under Rådhuspladsen midt i København. 20 skeletter blev fundet på en kirkegård fra cirka år 1000 – hvilket gør, at den populærhistoriske myte om, at det var biskop Absalon, der grundlagde København endegyldigt må skrinlægges.

For at få mest muligt frem om, hvilket liv de hidtil ældste københavnere har ført, er 17 af skeletterne af både børn og voksne nu havnet yderligere fire meter under jorden hos Marie Louise Jørkov i Teilum-bygningens kælder, hvor hun forsigtigt rengør knoglerne.

Et velbevaret kranie venter i sin papkasse på at blive vasket.

Fine folk eller arbejdere
”Først skal de vaskes, og så op på laboratoriet, hvor vi køns- og aldersbestemmer dem og undersøger, om de har haft sygdomme, om det er slidte mennesker, eller om de har levet et skånsomt liv. Har de eksempelvis haft kraftig muskelvækst, kan det sige noget om, hvorvidt de har været hårdtarbejdende”, fortæller Marie Louise Jørkov.

På det rustfri stålbord foran hende ligger et puslespil af et menneske. I takt med at hun får skyllet jorden af knoglerne, bliver de lagt op i grupper: Lår, skinneben, knæskaller og ribben.

”Ribbenene er interessante, for der kan du se spor af visse infektionssygdomme. Ved for eksempel tuberkulose vil man i nogle tilfælde kunne se rester af inflammationen på indersiden”, siger Marie Louise Jørkov.

Det er ikke kun knoglerne, som kan afsløre sygdomme og fysisk fremtoning. Tænderne kan blandt andet fortælle om mundhygiejnen og bakteriefloraen, som indkapsles i tandstenen.

”Nogle gange kan man kvalificeret gætte på, at det er en skrædder, der har holdt en nål mellem tænderne, når han eller hun syede, eller om det er en fisker, der har holdt garnet med tænderne, når han har repareret det”, siger Marie Louise Jørkov.

Hun trækker en kasse ud af skabet med de 17 gæster fra fortiden og tager en lårknogle op af den.

Vaskede knogler som puslespil. Marie Louise Jørkov hælder til, at det er voksen kvinde.

”Det her kunne være en kvinde, for den er lang og slank. Men hun har godt nok været høj. Mit umiddelbare gæt er, at hun har været omkring 170 centimeter høj. Men altså: Det er svært at sige noget nøjagtigt, før jeg har kigget nærmere på det.”

Knoglerne afslører kosten
En nøjere undersøgelse af knoglerne kan fortælle noget om, hvad middelalderkøbenhavnerne har spist.

”Kosten influerer kulstofoptaget. Den er vidt forskellig, om du spiser mange grøntsager, ferskvandsfisk, saltvandsfisk eller kød. Så der kan tegne sig et overordnet billede, selv om du ikke kan sige, om det præcist er agurker eller tomater, hvis de ellers havde det i København i år 1000”, siger Marie Louise Jørkov.

Hun hælder til, at også knoglerne på bordet er en kvinde.

”Men den her er lidt svær. Enten er det en kvinde med markerede muskelhæftelser eller også en slank mand. Vedkommende har været voksen, nok over 30, men næppe over 60”, lyder gættet, der er baseret på slid og knoglernes størrelse.

”Problemet er, at jo ældre de bliver, des sværere er de at aldersbestemme. Det kan både være en ung voksen, en midaldrende, men også en ældre. Dog næppe tudsegammel. Når jeg har undersøgt det i laboratoriet, kan jeg nok ramme alderen plus/minus 10 år”, fortæller Marie Louise Jørkov, der af og til tænker over de ting, hun ikke kan se.

Lokalt fødte eller indvandrere
”Ind i mellem forestiller jeg mig det enkelte menneske. Hvordan har de set ud? Hvilken slags liv, har de levet? At det ikke har været rart at leve med en form for gigt, som jeg kan se spor af, eller at de må have haltet på grund af et dårligt helet brud”, siger Marie Louise Jørkov.

En anden opgave bliver at finde brugbart DNA. Dét – sammen med en såkaldt strontiumanalyse – kan sige noget om skeletternes herkomst. Har de været i landet i mange generationer eller er de indvandrere?

Det og andre spørgsmål, er blandt dem, som Marie Louise Jørkov i de kommende måneder vil forsøge at lokke ud af de knogler, der engang var levende mennesker. Ved at fastslå, hvor gamle de var da de døde, om det var mænd og kvinder, nedslidte arbejdere eller ej, bidrager hun til at give arkæologer og historikere et tusind år gammelt billede af det, der i dag er København.

”Var det de første københavnere, var det folk østfra eller lokalt fødte, var det et lille leje eller et større, aktivt bysamfund? Jeg vil virkelig gerne finde ud af, hvem de var” siger Marie Louise Jørkov.

Marie Louise Jørkov med en pose med knogler fra en fod.

På Retsmedicinsk Institut hjælper fortiden nutiden
Retsmedicinsk Institut hjælper ofte med at opklare både nutidige og fortidige gåder.

”De teknikker, vi bruger til vurdering, er de samme, hvad enten det er et stenalderskelet eller noget, politiet lige har fundet i skoven. Myndighederne har brug for hurtigt at få noget overordnet at gå efter, køn, alder og etnicitet, selv når der kun er et skelet tilbage”, fortæller institutleder for Retsmedicinsk Institut og professor Niels Lynnerup.

Men det er ikke kun arkæologer og politiet, der kan bruge undersøgelser af knogler. Eksempelvis har Retsmedicinsk Institut haft et projekt, hvor de kiggede på epidemier i Middelalderen, som giver viden, der kan komme nutidens samfund til gode.

”Det kan måske også sige noget om fremtidige epidemier. Spedalskhed var meget udbredt i 11-1200 tallet. Hvorfor fik vi sådan en epidemi? Nogle tænker nok ’det var dengang’, men spedalskhed fandtes i Norge helt op i 1800-tallet, selvom det forsvandt i Danmark i 1500-tallet. Og der tilkommer stadig epidemier – fx Ebola og SARS. De gamle skeletter kan lære os, hvorfor de opstår, og hvorfor de forsvandt”, sagde Niels Lynnerup blandt andet i 2015, hvor han også kunne fortælle, at Grauballemanden indirekte har hjulpet til med at opklare et nutidigt drab.