03. april 2018

Seks SUND-forskere får bevillinger af Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden

Seks dygtige forskningsledere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har modtaget bevillinger på cirka 10 millioner kroner hver fra Novo Nordisk Fonden. Formålet med bevillingerne er at sikre, at de bedste forskningsledere får mulighed for at forfølge ambitiøse og betydningsfulde projekter.


Bevillingerne er de første i Novo Nordisk Fondens nye ’Research Leader Programme’, der blev oprettet sidste år. Programmet fokuserer på grundforskning inden for det biomedicinske og biovidenskabelige forskningsfelt og består af tre forskellige typer bevillinger: Hallas-Møller Emerging Investigator, Hallas-Møller Ascending Investigator og Distinguished Investigator.
Bevillingerne er uddelt til i alt 12 forskningsledere på forskellige karrieretrin, heriblandt seks SUND-forskere fra Københavns Universitet.


Distinguished Investigator

Distinguished Investigator stipendierne er målrettet professorer på højeste internationale niveau.

Anders H. Lund
Alder: 52
PhD: 1996
Nuværende stilling: Professor, Biotech Research and Innovation Centre, Københavns Universitet
Projekttitel: In vivo investigations of the ribosome code

Hvad handler projektet om?

Ribosomer er ansvarlige for at fortolke genetisk information i alle levende organismer. Trods deres afgørende rolle ved man meget lidt om, hvordan ribosomet er reguleret. Dette projekt afprøver den hypotese, at modifikationer af det ribosomale RNA regulerer ribosomets funktion og påvirker proteintranslation. En forståelse af, hvordan ribosomet er reguleret til at afstemme translationen, vil hjælpe os til bedre at forstå, hvordan genekspressionsprogrammer gennemføres. Det kan også give os indsigt i sygdomme, hvor kontrollen af oversættelsen er blevet patologisk kapret.

Hvorfor er det vigtigt at forske i?

Projektet undersøger, hvordan produktionen af proteiner reguleres i vores celler. Det er en helt essentiel biologisk proces, der dels påvirker vores normale liv og udvikling, men også er vigtig i mange sygdomme. Det er mit håb, at resultaterne kan være til gavn for både grundforskning og anvendelsesorienteret forskning.


Niels Mailand

Alder: 44
PhD: 2003
Nuværende stilling: Professor og gruppeleder, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet
Projekttitel: Regulation of DNA-protein crosslink repair in health and disease

Hvad handler projektet om?

Mange kemoterapeutiske stoffer fører til dannelsen af såkaldte DNA-protein krydsbindinger, en yderst toksisk form for DNA-skade, der kan ligge til grund for varige genetiske ændringer. Formålet med mit projekt er at undersøge, hvordan humane cellers forsvar mod DNA-protein krydsbindinger er organiseret og reguleret på det molekylære plan, og hvordan målrettet hæmning af sådanne processer kan udnyttes til at forbedre strategier for kræftbehandling.

Hvorfor er det vigtigt at forske i?

Detaljeret molekylær indsigt i det cellulære forsvar mod DNA-protein krydsbindinger er vigtig, da vi stadig ved meget lidt om hvordan humane celler reagerer på og overvinder disse DNA skader. Derudover er det vigtigt, fordi denne viden kan have væsentlig betydning for udviklingen af mere målrettet og skånsom terapi mod kræft.


Hallas-Møller Ascending Investigator

Formålet med Hallas-Møller Ascending Investigator-stipendierne er at støtte og styrke excellente yngre og midaldrende lektorer i Danmark i deres karriere og i deres bestræbelser på at nå deres fulde forskningspotentiale. 


David Gloriam

Alder: 39
PhD: 2006
Nuværende stilling: Lektor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet
Projekttitel: GPCR biased signaling: Illuminating the pathways to function and disease

Hvad handler projektet om?

Projektet har til formål at hjælpe os med at forstå, hvordan en enkelt celleoverfladereceptor kan fremkalde meget forskellige biologiske, terapeutiske effekter og bivirkninger, afhængigt af, om den aktiveres af naturlige, medicinske eller misbrugte stoffer. Mine kolleger på instituttet vil integrere farmakologi, krystallografi og kemi i projektet, ligesom internationale forskergrupper vil bidrage med unikke metoder.

Hvorfor er det vigtigt at forske i?


Min gruppe vil udvikle en ny databaseplatform med henblik på at konsolidere den voksende mængde data i dette nye forskningsområde og lave molekylære modeller til at identificere molekylære mekanismer og stoffer. Den viden, vi opnår, vil hjælpe os til at forstå receptorens dybt forskellige responser bedre og kan hjælpe med at udvikle mere sikre behandlinger.


Hallas-Møller Emerging Investigator

Formålet med Hallas-Møller Emerging Investigator-stipendierne er at støtte og styrke udviklingen af unge og lovende forskningsledere i Danmark.


Agnete Kirkeby

Alder: 37
PhD: 2009
Nuværende stilling: Lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology, Københavns Universitet
Projekt titel: Mapping human neural lineages in a novel in vitro model of the developing neural tube built with morphogenic gradients

Hvad handler projektet om?

Vi anvender en avanceret stamcellemodel af den tidlige menneskelige hjerne på fosterstadie til at kunne undersøge de detaljerede cellulære processer, der styrer hjernens kompleksitet under fosterudviklingen. Med de nyeste teknikker vil vi undersøge hver enkelt nervecelle i vores stamcellemodel helt ned til mindste detalje. Dermed vil vi kortlægge, hvordan de hundredevis af forskellige undertyper af nerveceller, der findes i vores hjerner, udvikler sig.

Hvorfor er det vigtigt at forske i?

Jeg vil med min forskning prøve at forstå, hvordan hver enkelt af vores hundredevis af forskellige specialiserede nerveceller i hjernen dannes og modnes under fosterudviklingen. Denne viden kan vi bruge til at producere menneskelige nerveceller fra stamceller som celleterapi mod neurodegenerative sygdomme og til at finde nye lægemidler mod hjernesygdomme.


Morten Salling Olesen

Alder: 44
PhD: 2011
Nuværende stilling: Lektor, PhD, Head of Laboratory, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet og Laboratory og Molecular Cardiology, The Heart Centre, Rigshospitalet
Projekttitel: Nationwide study of the genetics behind atrial fibrillation

Hvad handler projektet om?

Atrieflimren er den hyppigst forekommende form for arytmi. Det er en tilstand, hvor hjertet slår for hurtigt, og dermed har patienten øget risiko for slagtilfælde. Vi ved ikke meget om de biologiske mekanismer bag sygdommen. Vi har identificeret atrieflimren-patienter, der er særligt genetisk prædisponerede for at udvikle sygdommen, og vi vil studere denne gruppe af patienter ved hjælp af DNA-sekvensering med henblik på at identificere de gener, der er involveret i sygdommens udvikling. Vi vil derpå undersøge disse gener i zebrafiskmodeller for at øge vores molekylære forståelse af, hvordan variationer i disse gener kan føre til atrieflimren.

Hvorfor er det vigtigt at forske i?

Atrieflimren er den mest almindelige hjertearytmi og en vigtig risikofaktor for slagtilfælde og hjertesvigt. Forskningsprojektets formål er med en genetisk tilgang at øge den molekylære forståelse af sygdommen for på den måde at kunne forbedre mulighederne for at udvikle mere effektiv behandling.


Nicholas Taylor

Alder: 31
PhD: 2011
Nuværende stilling: Lektor og gruppeleder, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet
Projekttitel: Structure and mechanism of a contractile nanoinjection system and its redesign for targeted therapy

Hvad handler projektet om?

Bestemte bakterier udskiller store proteinmaskiner, som specifikt kan binde sig til eukaryote celler og indsprøjte toksiner ind i disse celler. Det vides dog ikke, hvordan disse indsprøjtningssystemer bliver aktiveret, og hvordan de er i stand til at føre toksiner gennem biologiske membraner. Disse systemer har stort potentiale, hvis de tilpasses til brug for målrettede terapier.

Hvorfor er det vigtigt at forske i?

Forskningen er vigtig fra et basalt videnskabeligt standpunkt, da den undersøger hvordan en stor familie af ”molekylære sprøjter” fungerer. De har en vigtig biologisk rolle, men er ikke blevet undersøgt ret meget. Hvis vi bedre kan forstå, hvordan denne type systemer fungerer, kan vi muligvis en dag adaptere dem til for eksempel at injicere toksiner specifikt ind i kræftceller, hvilket vil åbne for muligheder for mere målrettede behandlinger.