Forskere afdækker op til 100 potentielle lægemiddelmål for kræft – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2018 > Forskere afdækker op t...

14. maj 2018

Forskere afdækker op til 100 potentielle lægemiddelmål for kræft

Proteinforskning

I et nyt studie baseret på forsøg med museceller har internationalt førende proteinforskere med højtavanceret teknologi fundet adskillige potentielle behandlingsmål for et fremtidigt lægemiddel mod forskellige typer af kræft og andre sygdomme.

Studiet er udarbejdet ved hjælp af den avancerede teknologi massespektrometri.


Proteinforskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet har med brug af den verdensførende teknologi massespektrometri afdækket et antal proteiner. Proteinerne kan spille en afgørende rolle i at propagere signaler i celler, som kan lede til ukontrolleret cellevækst – et af kendetegnene ved kræft.

Studiet, der er offentliggjort i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell Reports, er udarbejdet ved hjælp af såkaldte fibroblastceller fra mus.

Forskerne bag studiet vurderer, at resultaterne kan få stor betydning for udvikling af nye såkaldte tyrosinfosfatase-hæmmende lægemidler til patienter, der er ramt af forskellige typer af kræft – eksempelvis leukæmi - samt andre sygdomme som eksempelvis noonan syndrom.

Globalt set er kræft en af de førende dødsårsager ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det er hver tredje dansker, som bliver ramt af kræft ifølge statistik fra Kræftens Bekæmpelse.

Avanceret cellekommunikation kan hæmme kræftudvikling
Forskerne fokuserede på den kommunikation og signalering mellem proteiner, som sker inde i cellerne. En misregulering af proteinsignalering leder ofte til øget dannelse af tumorer. Ved at forstå mekanismerne og reguleringen af disse signaler kan forskerne målrette lægemidler mod de ansvarlige proteiner.

Ved hjælp af teknologien massespektrometri til at analysere proteiner i celler behandlet med forskellige væksthormoner i kombination med avanceret dataanalyse har forskerne fundet proteiner, der kan manipulere kommunikationsprocesserne inde i cellerne og dermed hæmme udviklingen af kræft.

Særligt et prominent protein tyrosinfosfatasen ved navn Shp-2 fangede forskernes opmærksomhed, når den blev hæmmet.

- Dette fører faktisk til deaktiveringen af en meget prominent cellevækst signalvej, som er den hovedsignalvej, folk ofte forsøger at ramme i kræftceller, forklarer professor Jesper Velgaard Olsen fra forskergruppen.

100 potentielle behandlingsmål
Ved forsøgets begyndelse kendte forskerne til en håndfuld proteiner, som er reguleret af Shp-2. Men ved hjælp af analyserne fra massespektrometret har forskerne opdaget omkring 100 nye potentielle mål, som viste sig at være langt mere komplekse end tidligere antaget.

Forskerne skal nu undersøge proteinerne nærmere for at klarlægge deres rolle og mekanismer. De er også allerede i fuld gang med at følge op på deres resultater med humane celler.

- Nu er vi i gang med opfølgningsprojekter, hvor vi kigger specifikt på leukæmi, hvor kræftcellerne har mutationer i disse forskellige receptorer, som kan blive reguleret af Shp-2, siger postdoc Tanveer Singh Batth.

Patienter med kræft bliver ofte behandlet med tyrosinkinasehæmmere, der blokerer signalveje inde i cellerne for at hæmme væksten af tumorer. Mange udvikler dog resistens mod nuværende kliniske hæmmere, og derfor er der stort behov for at finde nye proteiner, der kan bruges som mål for nye lægemidler.

Personlig medicin
Forskernes nye opdagelser kan bruges i udviklingen af personlig medicin, hvor forebyggende behandlinger kan målrettes til patientens personlige DNA- eller protein-ekspressions-profiler.

- Det vil være et lægemiddel, som kun kan blive brugt i en verden med personlig medicin, hvor man ikke vil give det til alle med leukæmi, men kun til dem med leukæmi med mutationer i en af de receptortyrosinkinaser, hvor vi nu ved, at det her Shp-2 protein opererer, fortæller professor Jesper Velgaard Olsen.

Personlig medicin er på vej frem i Danmark. I 2016 lancerede regeringen sammen med Danske Regioner en strategi for arbejdet med personlig medicin. Her er oprettelsen af et Nationalt Genom Center en helt central del.

Faktaboks: Forsøget, som nyheden er baseret på, er lavet i museceller. Forskerne bruger dyremodeller til at få mere viden om området, inden forsøget eventuelt laves i mennesker. Det betyder, at samme forsøg ikke nødvendigvis vil give samme resultater i mennesker. Forsøget efterlever gældende lovgivning om forsøg i dyr. Det er langt fra alle studier, der ender med konkrete behandlingsmetoder, og processen kan tage adskillige år.

Videnskabelig artikel:
Large-Scale Phosphoproteomics Reveals Shp-2 Phosphatase-Dependent Regulators of Pdgf Receptor Signaling”.

Kontakt:
Professor Jesper Velgaard Olsen
jesper.olsen@cpr.ku.dk
Tlf.: +45 35325022

Postdoc Tanveer Singh Batth
t.batth@cpr.ku.dk
Tlf.: +45 35330688