25. maj 2018

Nyt kromosomstudie kan give bedre rådgivning til gravide

Graviditet

Fostre med en bestemt, sjælden kromosomafvigelse har 20 procents risiko for at få udviklingsforstyrrelse eller anden sygdom i hjernen. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Studiet kan give bedre rådgivning og udredning for gravide, mener forskerne.


Fostre med såkaldte nyopståede balancerede kromosomafvigelser har større risiko for at udvikle sygdom, end man hidtil har troet. Risikoen for at udvikle lidelser som autisme og mental retardering er 20 procent for fostre med denne afvigelse. Det afdækker et nyt studie fra Københavns Universitet.

Forandringerne er meget sjældne og påvises i fosteret hos en ud af 2000 undersøgte gravide kvinder. Når man på hospitalet opdager en sådan forandring, har man indtil nu oplyst de gravide kvinder om, at fosterets risiko for at udvikle medfødte misdannelser er 6-9 procent.

”Vi har fundet alle, der som foster har fået påvist denne kromosomafvigelse i Danmark, og vi kan se, at de er mere syge end andre. Det tidligere studie, der fandt 6-9 procents risiko så primært på medfødte misdannelser og medtog ikke neurokognitive sygdomme som autisme og mental retardering, som ofte først viser sig senere. Vi har derfor ikke tidligere været klar over, hvor stor risikoen samlet set er,” siger en af forfatterne til studiet Iben Bache, som både er ansat som lektor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og som afdelingslæge på Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet.

Arvemateriale der har byttet plads
”Vi kalder disse afvigelser for balancerede kromosomforandringer, fordi alt i arvematerialet sådan set er tilstede. Der er ikke for få eller for mange gener. Problemet er, at dele af arvematerialet har byttet plads, hvorved gener kan være blevet ødelagt,” siger Iben Bache.

Studiet er den største systematiske kortlægning af denne sjældne kromosomafvigelse hos fostre og belyser også, hvilke metoder man kan bruge til at undersøge dem med. Man påviser forandringerne ved moderkage- eller fostervandsprøver med den klassiske kromosomanalyse, hvor man ser på arvematerialet i et mikroskop. Det er en metode, som man har mere end 40 års erfaring med, og som stadig anvendes til de fleste gravide på verdensplan.

Men det er en metode, som på hospitalerne i Danmark i stigende grad erstattes med metoden kromosom mikroarray, som udelukkende undersøger for manglende eller ekstra kopier af arvematerialet. Kromosom mikroarray kan dermed ikke finde de sjældne balancerede afvigelser, som dette studier handler om. Til gengæld finder forskerne, at moderne genomsekventering i de fleste tilfælde kan påvise de balancerede kromosomafvigelser og vise, om der er ødelagte gener.

Studiet er et samarbejde mellem grundforskerne på Københavns Universitet, alle klinisk-genetiske afdelinger i Danmark og afdeling for epidemiologisk forskning på Statens Serum Institut. Forskerne har kigget dybt i de danske sundhedsregistre for at finde alle de personer, der er blevet født med en nyopstået balanceret kromosomafvigelse siden 1975. Hver gang, de har fundet en person med afvigelsen, har de lavet en kontrolgruppe på fem personer uden afvigelsen, der blev født nogenlunde samtidig af en jævnaldrende mor.

Herefter har forskerne besøgt størstedelen af personerne for at lave en helbredsundersøgelse og få blodprøver til moderne genetiske analyser. Sammenholder man sundhedsdata fra personerne med kromosomafvigelsen med de tilsvarende data fra kontrolgruppen, finder forskerne 2-3 gang højere risiko for neurokognitiv sygdom.

Desuden finder forskerne, at de nye fuld-genom sekventeringsteknikker langt bedre end andre teknikker kan anvendes til at vurdere den helbredsmæssige betydning af kromosomforandringerne. Det konkluderer de efter stort set enslydende vurderinger fra to uafhængige forskergrupper, blandt andet fra Harvard Medical School.

”Vi har ikke vidst hvilke analyser, som kan bruges til at identificere de fostre, som vil blive raske og de som senere vil udvikle sygdom. Men vores studie viser, at det er muligt i en del tilfælde. Det kan få stor betydning for den genetiske udredning og rådgivning af gravide med denne kromosomafvigelse fremover,” siger Iben Bache.

Studiet er støttet af Lundbeckfonden og udsprang oprindeligt fra en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond.

Læs hele studiet, der netop er udgivet i American Journal of Human Genetics Risks and Recommendations in Prenatally Detected de novo Balanced Chromosomal Rearrangements from Assessment of Long-Term Outcomes

 

Kontakt
Lektor Iben Bache, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin
Tlf. 35 33 38 50
Email: ibache@sund.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Mathias Traczyk
Tlf. 93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk