20. juni 2018

Forskere finder ny vigtig brik til forståelsen af Huntingtons sygdom

Huntingtons sygdom

Forskere fra Københavns Universitet har i et nyt studie fundet en hidtil ukendt fejl i transporten af glutamin mellem astrocytter og neuroner, som opstår i hjernen på mus med Huntingtons sygdom. Det er samtidig et område, hvor man kan fokusere jagten på en fremtidig behandling af sygdommen, mener forskerne.

Der findes ingen kur mod den arvelige hjernesygdom Huntingtons sygdom, som forårsager personlighedsændringer og tab af kontrol over ens bevægelser. Men nu er forskere kommet lidt tættere på at afdække, hvad der præcist sker i hjernen. I et nyt studie har forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet i et samarbejde opdaget en indtil nu ukendt fejl i transporten af glutamin, som opstår i hjernen på mus med Huntingtons sygdom.

I studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports, fremgår det, hvordan en vigtig udveksling mellem astrocytter og neuroner i hjernen bliver forstyrret under Huntingtons sygdom. Nærmere bestemt glutamat-GABA-glutamin-cyklussen. Det sætter ifølge forskerne en streg under, hvor vigtig en rolle astrocytterne spiller i hjernen.

- Tidligere har man troet, at arvelige hjernesygdomme – også Huntingtons sygdom – primært var forårsaget af problemer i neuronerne. Men her viser vi og bekræfter, at astrocytterne ligeledes spiller en væsentlig rolle. Glutamin bliver produceret i astrocytterne og transporteres til neuronerne, hvor det kan bruges til at lave neurotransmitter. De er vigtige for at kunne sende signaler på tværs af hjernen. Går transporten af glutamin fra astrocytterne tabt, så holder neuronerne op med at fungere optimalt, siger postdoc og førsteforfatter til studiet Niels Henning Skotte.

Huntingtons påvirker især striatum
Forskerne har analyseret, hvilke proteinændringer der sker i de fire hjerneregioner striatum, cortex, hippocampus og midthjernen på mus med fremskredet Huntingtons sygdom sammenlignet med raske mus. Her fandt forskerne, at striatum - ligesom det ses hos mennesker - var mest påvirket sammenlignet med de andre hjerneregioner. I alt var der omkring 900 proteinændringer. Det blev understøttet af forskernes såkaldte metaboliske undersøgelser, hvor der også var flest forstyrrelser i striatum.

Det vigtigste fund i studiet er ifølge forskerne den nedsatte udveksling af glutamin mellem astrocytter og neuroner. Det er også et forskningsområde, hvor de ser potentiale for fremtidig forskning om, hvorvidt en normal frigivelse af glutamin fra astrocytterne potentielt kan lindre symptomerne ved Huntingtons sygdom.

- Selv om Huntingtons sygdom er en genetisk sygdom, så kan vi i vores studie se, at der opstår en dysregulering af proteinerne samt de signaleringsveje, som disse proteiner fungerer i. Der findes for nuværende ikke nogen kur for Huntingtons sygdom. Men kan vi finde områder, hvor man potentielt kan forbedre eller formindske effekterne af sygdommen, så vil det være et stort skridt i den rigtige retning. Det her studie kan være et forslag til, hvad man fremadrettet kan fokusere på, siger professor Michael Lund Nielsen.

Det kræver mere forskning at præcisere, hvilken rolle den dysregulerede glutamintransport spiller i udviklingen af Huntingtons sygdom. Data tyder dog på, at cyklussen er forstyrret tidligt i sygdomsforløbet. Hvis dette holder stik, så spiller det muligvis en større rolle i udviklingen af sygdommen, og så er der også bedre muligheder for måske at gå ind og lindre symptomerne, ifølge forfatterne til studiet.


Huntingtons sygdom:
* Huntingtons sygdom blev beskrevet i 1872 af den amerikanske læge George Huntington, som sygdommen også er opkaldt efter.

* Sygdommen skyldes en mutation i et gen – det såkaldte huntingtin-gen. Genet koder for et protein, som forårsager sygdommen. Forskere ved endnu ikke præcis, hvilken funktion proteinet har, og hvilke biologiske processer det påvirker.

* Huntingtons sygdom er en arvelig sygdom, og personer med sygdommen har 50 procents risiko for at videregive genet til sine børn.

* I Danmark er der mellem 350 til 400 personer med Huntingtons sygdom. Det vurderes dog, at der er flere, der har genet, hvor sygdommen endnu ikke har udviklet sig.

* Huntingtons sygdom begynder som oftest at vise sig i alderen 30 til 50 år. Den kan dog også udvikle sig tidligere og senere i livet. Symptomer, der kan veksle fra person til person, er ændring af personlighed, intellekt og problemer med motorik.

* Der findes i dag ingen behandling, der kan kurere eller bremse sygdommen. Der findes blot medicin, som i nogle tilfælde kan dæmpe eller lindre symptomerne.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens.



Studiet er støttet af Novo Nordisk Foundation, Danmarks Frie Forskningsfond, Stadslæge Svend Ahrend Larsen og Grosserer Jon Johannesons Fond samt Peter og Emma Thomsens Legat.

Videnskabelig artikel:
Integrative Characterization of the R6/2 Mouse Model of Huntington’s Disease Reveals Dysfunctional Astrocyte Metabolism

Kontakt:
Professor Michael Lund Nielsen
Telefon: +45 35325019 / +45 24426470
Mail: michael.lund.nielsen@cpr.ku.dk

Postdoc Niels Henning Skotte
Telefon: +45 35332234
Mail: niels.skotte@cpr.ku.dk

Pressemedarbejder Cecilie Krabbe
Telefon: +45 93565911
Mail: cecilie.krabbe@sund.ku.dk