16. august 2018

Forskere opdager ny metode til at diagnosticere kræft med malariaprotein

Malariaprotein

I et opsigtsvækkende, nyt studie har forskere fra Københavns Universitet fundet en metode til at diagnosticere et bredt spektrum af kræfttyper på et tidligt stadie. Det sker ved brug af et særligt malariaprotein, der binder til kræftceller i en blodprøve. Forskerne håber, at metoden i nærmeste fremtid kan bruges til at screene for sygdommen.


Kræft slår hvert år knap ni millioner mennesker ihjel verden rundt, og en tidlig diagnosticering er ofte afgørende for en effektiv behandling og overlevelse. Nu har forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i et studie opfundet en ny metode til at opdage kræft hos mennesker på et tidligt stadie med et malariaprotein – VAR2CSA - der binder sig til kræftceller. Alt forskerne skal bruge til at finde ud af, om en person har kræft, er en blodprøve.

”Vi har udviklet en metode, hvor vi tager en blodprøve og med meget høj sensitivitet og specificitet kan hive de enkelte kræftceller ud af blodet. Vi fanger kræftcellerne i større antal end eksisterende metoder, og det giver mulighed for at opdage kræft tidligere og derved forbedre udfaldet. Man kan bruge metoden som en bred diagnostik, fordi den er ikke afhængig af, hvilken kræfttype det er. Vi har allerede for en række forskellige kræfttyper påvist, at der er kræftceller i blodet. Og hvis du har en kræftcelle i blodet, så har du en knude et eller andet sted,” fortæller professor Ali Salanti, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, og medforfatter til studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Der findes i dag flere metoder til at påvise kræftceller i blodet. De fleste af de metoder er baseret på en særlig markør fra kræftcellens overflade. Men det er ikke alle kræftceller, der har den markør, og derfor kan den ikke bruges til at påvise om kræftcellerne er ved at sprede sig til andre organer som lever, lunge eller knoglerne i modsætning til metoden baseret på malariaproteinet.

Det var for et par år siden, at Ali Salanti sammen med sine medforskere opdagede en ny metode til at behandle kræft med det særlige protein VAR2CSA, der produceres af malariaparasitter. Det er de opdagelser, som har skabt bund for forskergruppens nye metode til at diagnosticere. De har blandt andet påvist, at malariaproteinet binder sig til et bestemt sukkermolekyle, som findes på mere end 95 procent af alle former for kræftceller. Hvilket vil sige, at den nye diagnosticeringsmetoden kan bruges ved stort set alle former for kræft.

Cirkulerende tumorceller
En kræftknude består af flere forskellige kræftceller. Nogle af dem kan sprede sig ved at vandre gennem vævet og ud i blodet. De kræftceller, der befinder sig i blodet, bliver kaldt cirkulerende tumorceller. De kan udvikle sig til metastaser, som er årsag til op til 90 procent af alle dødsfald relateret til kræft. Hvis kræft, der er opstået i lungerne, spreder sig til hjernen, er der eksempelvis tale om hjernemetastaser.

Det er de cirkulerende tumorceller, som forskerne kan trække ud af en blodprøve med malariaproteinet. Da forskerne udviklede den nye metode, tog de ti kræftceller og puttede ind i en blodprøve på fem milliliter. Ni ud af de ti kræftceller kunne de hive ud af blodet igen.

”Vi tæller, hvor mange kræftceller der er, og så kan man lave en prognose på baggrund af det. Eksempelvis kan man vælge at skifte behandling, hvis tallet af cirkulerende tumorceller ikke ændrer sig under den behandling, som man har i gang. Metoden giver os også mulighed for at hive kræftcellerne ud levende. Man kan så dyrke dem og teste behandling på dem for at se, hvad en patients kræftceller reagerer på”, fortæller postdoc Mette Ørskov Agerbæk, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, og medforfatter til studiet.

En kolorektal kræftcelle farvet med rVAR2 (grøn) ses i en baggrund af normale, hvide blodlegemer (røde).


Screeningsprogram i fremtiden
Forskerne er allerede langt med at følge op på deres resultater med et stort, klinisk forsøg på et hospital i Storbritannien. Her er en lang række patienter med kræft i bugspytkirtlen på forskellige stadier blevet testet med metoden. ”I alle kræftpatienterne har vi fundet et bemærkelsesværdigt højt antal cirkulerende kræftceller, hvorimod vi ingen har fundet i de forskellige kontrolgrupper,” fortæller Professor Christopher Heeschen, School of Medical Sciences, UNSW, Sydney, Australia, som er medforfatter på det publicerede studie.

Det er forskernes vision, at metoden i fremtiden kan blive brugt til at screene folk, der er i højrisikogruppe for at udvikle kræft. Men de ser også metoden brugt som en biomarkør for om en patient, der kommer til lægen med udefinerbare symptomer, har en tumor eller ej. Her kan metoden bruges diagnostisk men også til at finde frem til, hvilket stadie sygdommen er på.

”Det er i dag svært at finde frem til, hvilket kræftstadie en patient er på. Med vores metode har vi fundet stadie et, to, tre og fire. Her vil man baseret på, hvor mange cirkulerende tumorceller en person har i blodet, kunne se, om det eksempelvis er en relativ aggressiv form for kræft eller en mildere form og tilpasse behandling efter det,” fortæller professor Ali Salanti, som tilføjer at et langt større klinisk studie er påkrævet før med sikkerhed kan forudsige tumorstadie baseret på antallet af cirkulerende tumorceller.

Nogle af forskerne bag studiet har tidligere indleveret en patentansøgning på at bruge diagnosticeringsmetoden, der er beskrevet i det nye studie. Ali Salanti har arbejdet og forsket i malariaproteinet gennem en længere årrække, og det har ført til flere spinout-virksomheder, som biotekvirksomheden VAR2pharmaceuticals, der arbejder med at udvikle kræftmedicin med malariaproteinet. Virksomheden er ejet og stiftet af Ali Salanti og forskerne bag opdagelsen malariaproteinet og Københavns Universitet.

Studiet er støttet af Det Europæiske Forskningsråd (ERC), Kræftens Bekæmpelse, VAR2Pharmaceuticals, Harboefonden, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Kirsten og Freddy Johansens Fond, Sven Andersen Fonden, Agnes og Poul Friis Fond, Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden. Sammen med Mette Ørskov Agerbæk har Ali Salanti og fire andre forskere, der har været med til at udarbejde det nye studie, aktier i VAR2pharmaceuticals.

Videnskabelig artikel: The VAR2CSA malaria protein efficiently retrieves circulating tumor cells in an EpCAM-independent manner”.

Kontakt:
Professor Ali Salanti
Telefon: +45 28757676
Mail: salanti@sund.ku.dk

Postdoc Mette Ørskov Agerbæk
Telefon: +45 26409667
Mail: mettea@sund.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Cecilie Krabbe
Telefon:
+45 93565911
Mail: cecilie.krabbe@sund.ku.dk