Studie: Ny allergivaccine mod høfeber viser lovende resultater – Københavns Universitet

sund.ku.dk > Nyheder > 2018 > Studie: Ny allergivacc...

26. september 2018

Studie: Ny allergivaccine mod høfeber viser lovende resultater

Høfeber

Ved hjælp af sukkermolekyler har forskere fra Københavns Universitet udviklet en ny vaccine mod høfeber, som potentielt kan medføre kortere behandlingstid og større effekt end nuværende behandlinger. Vaccinen, som stadig er på tidligste forskningsstadie, er blevet testet på mus. Metoden kan potentielt også bruges til at udvikle andre former for vacciner til eksempelvis behandling af autoimmune sygdomme.

Et mikroskopibillede af et vævssnit af hud fra et menneske farvet med fluorescerende markører. Billedet viser målrettet optag af sukkermodificeret allergen i immunceller lokaliseret i huden. Hudens overfladeceller er farvet med blåt, mens relevante immunceller i underhuden er farvet røde. Det sukkermodificerede allergen er farvet grønt. Flere steder ses, hvordan de rødfarvede immunceller har optaget det grønfarvede sukkermodificerede allergen.

Allergi er blevet en folkesygdom, og op mod en million i Danmark lider af høfeber med gener som snue, træthed og røde, kløende øjne. Nu er forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kommet lidt tættere på at kunne sætte en stopper for plagen. Forskerne har udviklet en vaccine, som forhindrer, at mus udvikler allergi. Den er baseret på specifikke sukkermolekyler, som potentielt kan øge behandlingens effekt og medføre kortere behandlingstid.

”Vi mener, at den måde, vi vaccinerer på i dag, kan optimeres. Da vi begyndte, var vores mål at lave en kunstig produktion af de proteiner, som allergivacciner er baseret på, og optimere proteinerne, så de virker hurtigere og mere effektivt. Det har vi så gjort ved hjælp af sukkermolekyler. På sigt er vores mål at få halveret behandlingstiden og samtidig sænke behandlingsdosis,” fortæller seniorforfatter til studiet Hans Wandall, professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og Copenhagen Center for Glycomics.

Der findes i dag vacciner mod nogle former for allergi, blandt andet høfeber. Behandlingen strækker sig typisk over tre til fem år, hvor man jævnligt skal have indsprøjtninger. Det er dog ikke alle, som vaccinen virker på. Nogle bliver kureret for deres allergi, nogle får færre symptomer, mens andre slet ikke oplever nogen effekt. En anden behandlingsmulighed mod eksempelvis græspollen er en smeltetablet, som skal tages dagligt i tre år.

Birk som forsøgsallergen
Forskerne har testet den nye vaccine, som blev givet som en injektion, på mus og med såkaldte in vitro-forsøg med menneskeceller. I studiet har forskerne brugt birk som forsøgsallergen. Allergen er betegnelsen for et stof, som kan give allergi, når man kommer i berøring med det eller indtager det. Flere af de allergener, som eksempelvis giver høfeber, er såkaldte glykoproteiner. Det er på allergenet, som forskerne har koblet sukkermolekyler i forsøget på at opnå en bedre effekt ved vaccination.

”Vi viser i studiet, at sukkermolekylerne kan bruges til at sikre sig, at et allergen kommer ind til de rigtige celler i immunforsvaret og øger optaget af vaccinen, så man opnår en bedre effekt. Sukkermolekylerne øger samtidig aktiviteten af en anden gruppe af celler fra immunforsvaret, T-celler, som er med til at udføre den funktionelle side af sagen. Det næste skridt vil være at afprøve flere typer af sukkermolekyler for at udvide vores portefølje og forhåbentlig identificere flere sukkerstrukturer, der kan bruges til at videreudvikle vaccine-platformen,” siger adjunkt Caroline Benedicte K. Mathiesen, som har stået i spidsen for projektet, der er udført i tæt samarbejde mellem medicinalvirksomheden ALK og Institut for Cellulær og Molekylær Medicin samt Copenhagen Center for Glycomics.

Forskerne arbejder på at videreudvikle vaccinen, så den bliver effektiv nok til mulig behandling af mennesker, der har udviklet allergi. Metoden med at optimere en vaccine med sukkermolekyler kan også potentielt bruges ved behandlinger af andre sygdomme. I stedet for at koble sukkermolekylet på et allergen, kan forskerne blot koble det på et andet protein.

”Vi afdækker, hvilke sukkermolekyler der er hensigtsmæssige at anvende i en vaccinesammenhæng - og ikke kun i allergisammenhænge, men mere generelt for vacciner. Vi begynder at forstå sukkermolekylers rolle i, hvordan vores immunsystem reagerer på forskellige sygdomme. Eksempelvis kan vores metode potentielt også anvendes inden for andre områder som kræft og autoimmune sygdomme,” siger professor Hans Wandall.

Forskningsresultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Allergy and Clinical Immunology. Forskerne har samarbejdet med medicinalvirksomheden ALK-Abelló for at tage udgangspunkt i virksomhedens erfaringer med vaccineproduktion.

Studiet er hovedsageligt støttet af det tidligere Strategiske Forskningsråd, som nu er en del af Danmarks Innovations Fond. Derudover er studiet støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond, Carl Emil Friis og Hustru Olga Doris Friis’ Legat, Lundbeckfonden, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Kirsten og Freddy Johansen Fonden, Mizutani Foundation for Glycoscience og Novo Nordisk Fonden.

Videnskabelig artikel: Genetically engineered cell factories produce glycoengineered vaccines that target antigen presenting cells and reduce antigen specific T-cell reactivity”.

Kontakt:
Adjunkt Caroline Benedicte K. Mathiesen
Telefon: +45 23733330
Mail: cbkm@kp.dk

Professor Hans Wandall
Telefon: +45 23840156
Mail: hhw@sund.ku.dk

Pressemedarbejder Cecilie Krabbe
Telefon:
+45 93565911
Mail: cecilie.krabbe@sund.ku.dk