10. januar 2019

Dansk malariavaccine består test i mennesker

Malaria

En vaccine mod dødelig graviditetsmalaria viser lovende resultater i de første test på mennesker. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, der helt utraditionelt har taget en vaccine hele vejen fra opdagelsen af en mekanisme via udvikling og produktion til kliniske forsøg i mennesker.


Et hold af forskere på Københavns Universitet har i mange år arbejdet målrettet på en vaccine, der kan beskytte mod sygdommen graviditetsmalaria, som 220.000 mennesker hvert år dør af.

Nu er de kommet et stort skridt nærmere at kunne bringe en sådan vaccine på markedet. I et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Clinical Infectious Diseases har de taget deres vaccine gennem et såkaldt fase 1 klinisk forsøg, og resultaterne er opløftende: Vaccinen er sikker, og den består testen ved at give det rigtige antistofrespons i blodet.

”Det er en stor milepæl for os at vise, at vores vaccine er fuldstændig sikker og giver mennesker lige præcis det antistofrespons i blodet, som vi gerne vil have. Det er nemlig det immunrespons, som er blevet vist, hænger sammen med beskyttelse mod graviditetsmalaria. Næste skridt er at dokumentere, at det forhindrer graviditetsmalaria hos afrikanske kvinder, som ville have fået graviditetsmalaria,” siger hovedforfatter til studiet Morten Agertoug Nielsen, lektor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi.

Sikkerhed først
Forskerne har fulgt den normale metode, når man tester lægemidler, ved at lave et såkaldt randomiseret og dobbeltblindet studie. Det betyder, at testpersonerne tilfældigt blev tildelt vaccinen eller placebo, uden at de selv eller de udførende forskere vidste, hvem der fik hvad.

Vaccinens effekt blev undersøgt på 36 tyske kvinder og mænd, der havde meldt sig frivilligt. Efter indsprøjtning af vaccinen kunne forskerne måle det helt rigtige immunrespons med antistoffer mod malariaparasitten i blodet, og der var ingen alvorlige bivirkninger.

Man kalder den tyske gruppe ”malaria-naive”, fordi de ikke er eller vil blive udsat for malaria-parasitten, og derfor altså aldrig vil udvikle graviditetsmalaria. Forskerne undersøger dem dog alligevel, fordi man vil dokumentere, at vaccinen er sikker og ser ud til at ville fungere, inden man introducerer den til den gruppe af afrikanske kvinder, som er sårbare og i risiko for at udvikle graviditetsmalaria.

”Vi vil selvfølgelig ikke nøjes med dette studie, fordi vi gerne vil bringe vaccinen så langt, som vi overhovedet kan. Derfor samarbejder vi også med hospitaler i Benin i Afrika, hvor vi kan lave studier af kvinder, som har den reelle risiko. Resultaterne fra de studier forventer vi at kunne offentliggøre i løbet af det næste år,” siger medforfatter til studiet Ali Salanti, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi.

Samarbejde sikrer medicin til mennesker i nød
Forskernes rejse mod en malariavaccine begyndte med Ali Salantis opdagelse af den proteinkrog, som malariaparasitten kan hæfte sig til i moderkagen hos gravide kvinder. Sidenhen har Ali Salanti og hele det forskerhold, som han i dag leder, forsøgt at udnytte den viden til at producere en egentlig malariavaccine mod den dødelige graviditetsmalaria.

”Hele vores udvikling og produktion af vaccinen har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft tætte offentlige-private samarbejder. Det er et stærkt eksempel på, hvordan man i den konstellation kan udvikle medicin til mennesker i nød, også til ikke-pengestærke markeder,” siger professor Ali Salanti.

I universitetsverdenen er det også meget usædvanligt, at forskerne selv tager en opdagelse videre i kliniske forsøg. Kliniske forsøg kan være meget store og dyre, og derfor er det normalt kun medicinalindustrien, der udvikler og sikkerhedstester lægemidler for at få dem på markedet. Men i dette tilfælde er det altså lykkedes.

”Det næste trin i udviklingen er et fase 2 klinisk forsøg, som skal vise, om vaccinen forsat er sikker, men også om den kan forhindre sygdom. Vi har sideløbende udviklet en metode til at omdanne vaccinen til en virus-lignende partikel. Det forøger antistofresponset. Men det springende punkt er, om det er nok til at ramme alle de forskellige varianter af proteinkrogen, som malariaparasitten har,” siger Lektor Morten Agertoug Nielsen.

Københavns Universitet ejer patentet til vaccineteknologien, men derudover har forskerne samarbejdet med en række virksomheder for at realisere malariavaccinen. Blandt andet har forskerne selv stiftet spinout-virksomheden NextGen Vaccines Aps, der sammen med den private biotekvirksomhed ExpreS2ion Biotechnologies Aps har lavet joint ventureselskabet AdaptVac Aps. Alle tre samarbejder om udviklingen af denne type af vacciner. Derudover har de samarbejdet med AGC Biologics (tidligere kaldet CMC Biologics) som har stået for selve produktionen af det aktive stof i vaccinen.

I dette studie har forskerne også samarbejdet tæt med forskere fra Universitätsklinikum Tübingen and Deutsches Zentrum für Infektionsforschung.

Studiet er støttet af EU-programmet FP7-Health-2012-Innovation, Højteknologifonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Det tyske Undervisnings- og Forskningsministerium og The Bill & Melinda Gates Foundation.

Læs hele studiet: "First-in-human, randomized, double-blind clinical trial of differentially adjuvanted PAMVAC, a vaccine candidate to prevent pregnancy-associated malaria" 

Kontakt
Lektor Morten Agertoug Nielsen
+45 28 57 54 89
mortenn@sund.ku.dk


Professor Ali Salanti
salanti@sund.ku.dk
+45 28 75 76 76


Pressemedarbejder Mathias Traczyk
Tlf. 93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk