29. marts 2019

Ældrebyrden eller ældrestyrken? Ny bog ser på ældres liv gennem 130 år

Ældreliv

Den danske befolkning bliver ældre og ældre. Derfor er det væsentligt at forstå, hvad der gør et godt ældreliv før og nu. I den nye bog Gammel i København sætter forskere fra Center for Sund Aldring og Saxo-Instituttet på Københavns Universitet fokus på ældres liv og livsvilkår i en næsten 130 år lang periode.

Ældrebyrde eller ældrestyrke? Uanset om fortegnet er positivt eller negativt, er det et faktum, at danskerne bliver ældre og ældre. En ny bog ser på ældrelivet gennem 130 år. Bogen viser, hvordan alderdommen har forandret sig fra en passiv til en aktiv livsfase, hvor samfundet forsøger at aktivere ældres ressourcer både for deres egen og samfundets skyld. Forestillingen om en god alderdom, der tidligere handlede om en vis økonomisk sikkerhed og en hæderlig bolig til fattige gamle, kommer i det tidlige 2000-tal til også at inkludere sociale fællesskaber og aktiviteter, der fremmer ældres mentale og fysiske sundhed.

”I disse år er det den store generation af 68’ere, der går på pension. De har aktivt været med til at forme samfundet igennem deres livsforløb, og gør det også som ældre. De meget aktive ældreliv, vi ser udspille sig, er ganske anderledes end tidligere generationers ældreliv”, fortæller postdoc Aske Juul Lassen fra Center for Sund Aldring og Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, som er en af bogens fem forfattere.

Gennem en lang række konkrete eksempler og cases fortæller forfatterne hvilken betydning, samfundsmæssige og personlige forestillinger om ‘den gode alderdom’ har og har haft for denne aldersgruppe.

Aktivt ældreliv er andet end motion

”Det aktive ældreliv, som vi ser hos nutidens ældre, kan bestå af forskellige typer af aktiviteter, og det er vigtig at huske på, at det hverken i ældres hverdag eller politisk kan reduceres til fysisk aktivitet. De aktive ældre er med til at præge København både gennem frivilligt arbejde, pasning af børnebørn, motion rundt omkring i byrummet, erhvervsarbejde og gennem deres deltagelse i byens mange arrangementer”, siger postdoc Aske Juul Lassen.

Bogen Gammel i København giver baggrund og analyser, der hjælper med at forstå, hvordan tankerne og debatten har ændret sig gennem årtierne. Den henvender sig til alle, der arbejder med, tager beslutninger om eller på anden måde interesserer sig for gamle menneskers livsbetingelser i et historisk og nutidigt blik.

Fakta om bogen

Bogens forfattere er etnolog, ph.d. og postdoc Aske Juul Lassen, etnolog og ph.d. Anders Møller, historiker, ph.d. og lektor Tenna Jensen og antropolog, ph.d. og postdoc Kamilla Nørtoft. De er alle tilknyttet Center for Sund Aldring og Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Københavns Universitet. Førsteforfatter Nete Balslev Wingender er historiker og ph.d., tidligere arkivar ved Københavns Stadsarkiv.

Bogen er støttet af Dansk Gerotologisk Selskab, forskningsprojektet CALM og Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. Forskningen i Center for Sund Aldring er støttet af Nordea-fonden.

Bogen bliver udgivet på forlaget Frydenlund den 29. marts 2019. Pressemateriale kan downloades fra Frydenslunds website.

Kontakt

Postdoc Aske Juul Lassen, mail: ajlas@hum.ku.dk, mobil: 22 92 02 12

Teamleder Kommunikation Gitte Frandsen, mail: gitte.frandsen@sund.ku.dk, mobil: 51 29 80 05