15. marts 2019

Nyt bevis for, at narkolepsi er en autoimmun sygdom

Søvn

Forskere fra blandt andet Københavns Universitet har fundet autoreaktive celler hos personer med narkolepsi. Det er et nyt, vigtigt bevis for, at søvnsygdommen er en autoimmun sygdom. Den viden kan føre til bedre behandlinger af den kroniske lidelse, mener forskerne bag.

I mange år har videnskaben haft en formodning om, at søvnlidelsen narkolepsi er en autoimmun sygdom uden endeligt at kunne bevise det. Nu har forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, sammen med Danmarks Tekniske Universitet og Rigshospitalet fundet endnu et afgørende bevis for, at den formodning holder. De nye forskningsresultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

”Vi har fundet autoreaktive cytotoksiske CD8 T-celler i blodet hos patienter med narkolepsi. Det vil sige, at cellerne genkender de neuroner, der producerer hypokretin, som regulerer vågenhed. Det er ikke et bevis for, at det også er dem, som har dræbt neuronerne. Men det er et rigtig vigtigt skridt på vejen. Nu ved vi, hvad cellerne går efter,” fortæller lektor Birgitte Rahbek Kornum, Institut for Neurovidenskab.

Immunsystemet er beregnet til at genkende virus og bakterier. Når dets celler er autoreaktive, som er kendetegnende for en autoimmun sygdom, betyder det, at immunsystemet genkender kroppens egne celler og går til angreb på dem. Cytotoksiske betyder, at de er i stand til at dræbe andre celler. Hos størstedelen af personer med narkolepsi er de neuroner, der producerer hypokretin og dermed styrer vores vågne tilstand, ødelagt.

”CD4 og CD8 T-celler skal typisk spille sammen for, at der kan blive dræbt andre celler, eksempelvis de neuroner, der producerer hypokretin. I 2018 blev der fundet autoreaktive CD4 T-celler i narkolepsi. Det var sådan set det første bevis for, at narkolepsi virkelig er en autoimmun sygdom. Nu kommer vi med det næste, vigtige bevis: At CD8 T-cellerne også er autoreaktive,” siger Birgitte Rahbek Kornum.

Raske havde også autoreaktive celler
I studiet har forskerne undersøgt og analyseret blodprøver fra 20 personer med narkolepsi. Derudover har de analyseret blodprøver fra en kontrolgruppe på 52 raske personer. Hos næsten alle 20 personer med narkolepsi fandt forskerne autoreaktive CD8 T-celler. Men det var ikke kun hos personerne med søvnlidelsen, at forskerne fandt autoreaktivitet. Det blev også fundet hos mange af de raske.

”Vi fandt også autoreaktive celler hos de raske, men disse celler er formentlig ikke aktiverede. Det er noget, man begynder at se mere og mere inden for autoimmunitet - at alle mennesker latent har autoimmunitet, men det er bare ikke hos alle, at det bliver aktiveret. Den næste store gåde bliver at finde ud af, hvad der aktiverer dem,” fortæller Birgitte Rahbek Kornum.

Fakta om narkolepsi:

* Det vurderes, at mellem 2500 og 3000 danskere lider af narkolepsi, der er kronisk. Det er oftest i barndommen og teenageårene, at sygdommen indtræffer.

* Personer med narkolepsi har svært ved at holde sige vågen i lang tid og har en ustabil søvnrytme. Grænserne mellem søvn og vågen tilstand bliver så at sige udvisket, og de kan blandt andet opleve drømmeagtige syn og hallucinationer, selv om de er vågne.

* Der findes to typer af narkolepsi. Ved type 1, som er den mest udbredte, mangler man signalstoffet hypokretin, der regulerer vågenhed, og har også katapleksi, som er kortvarige tab af muskelkontrol.

* Personer med type 2 mangler ikke hypokretin og har ikke katapleksi. De har dog stadig de samme symptomer, som ses ved type 1. I studiet har forskerne undersøgt type 1.

Kilde: Dansk Center for Søvnmedicin og lektor Birgitte Rahbek Kornum.

Fundet af autoreaktive celler hos raske personer understreger samtidig ifølge Birgitte Rahbek Kornum teorien om, at der skal være noget, som udløser narkolepsi og sætter gang i autoreaktiviteten. Det vides stadig ikke helt, hvad der forårsager sygdommen. Det formodes, at det er en kombination af genetik, autoreaktive celler og en form for trigger, der sætter gang i sygdommen, eksempelvis en virusinfektion. Der findes i dag medicin mod sygdommen, men de nye forskningsresultater kan bane vejen for endnu bedre behandlinger.

”Nu bliver der formentlig endnu mere fokus på at forsøge at behandle narkolepsi med lægemidler, der dæmper immunsystemet. Det har allerede været forsøgt, fordi hypotesen, om at det er en autoimmun sygdom, har været der længe. Men nu, hvor vi ved, at det er T-celle-drevet, kan man begynde at målrette og gøre immunbehandlinger endnu mere effektive og præcise,” siger Birgitte Rahbek Kornum.

Studiet er støttet af Lundbeck Fonden gennem et fellowship og postdoc-stipendie, Danmarks Frie Forskningsfond og det norske ministerium Helse- og omsorgsdepartementet.

Læs det videnskabelige studie ”CD8+ T cells from patients with narcolepsy and healthy controls recognize hypocretin neuron-specific antigens” i Nature Communications.

Kontakt:
Lektor Birgitte Rahbek Kornum
Mail: kornum@sund.ku.dk
Telefon: +45 50511511

Pressemedarbejder Cecilie Krabbe
Mail: cecilie.krabbe@sund.ku.dk
Telefon: +45 93565911