23. maj 2019

BSIG-projektet fejrer 20-års-fødselsdag med symposium

Fødselskohorte

Siden slutningen af 90’erne har fødselskohorten Bedre Sundhed i Generationer fulgt næsten 96.000 børn fra fostertilværelsen til begyndelsen af voksenlivet. Det har ført til forskning om alt fra årsager til for tidlig fødsel til ondt i ryggen hos børn og unge. Nu er halvdelen af alle deltagere fyldt 20 år, og det bliver markeret med et videnskabeligt symposium.

Halvdelen af fødselskohorten Bedre Sundhed i Generationers (BSIG) deltagere har haft 20-års fødselsdag, og det fejres med et videnskabeligt symposium i Panumbygningen, Københavns Universitet, den 29. maj.

Dagen vil have fokus på fødselskohorter, og på hvilken unik rolle de spiller for forskningen. Videnskabelige resultater fra BSIG bliver blandt andet præsenteret i korte foredrag. Og internationale forskere og ledere af fødselskohorter fra blandt andet Storbritannien, Frankrig, Holland og Norge deltager og vil fortælle om deres kohorter og forskning.

”Vi får besøg af de mest betydningsfulde europæiske fødselskohorter, som sammen med BSIG kommer til at give et blik ind i den forskning og mulighed for sygdomsforebyggelse, som kohorterne byder på. Kohorterne vil komme til at udgøre fundamentet for vigtige, epidemiologiske forskningsresultater i de næste 20-30 år,” fortæller Anne-Marie Nybo Andersen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og leder af BSIG.

Bedre Sundhed i Generationer

* I perioden fra 1996 til 2003 indsamlede BSIG data om næsten 96.000 gravide og deres babyer. Siden da er der løbende blevet indsamlet oplysninger fra mødre og børn, både gennem spørgeskemaundersøgelser, kliniske undersøgelser og registre.

* Projektet hed til at begynde med Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB), men i 2015 ændrede det navn til Bedre Sundhed i Generationer (BSIG).

* Når deltagerne fylder 18 år, bliver de spurgt, om de vil fortsætte med at deltage i projektet. Mindre end to procent af de adspurgte melder sig ud. I maj 2019 er halvdelen af alle deltagere fyldt 20 år.

* BSIG er et bredt samarbejdsprojekt mellem sundhedsforskere på Københavns Universitet, Statens Serum Institut, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

* BSIGs data har per 1. maj 2019 dannet grundlag for 559 forskningspublikationer.

Stort potentiale, når kohorten bliver voksne
Det var i 1996, at projektet, som dengang kaldtes Bedre sundhed for mor og barn, begyndte at indsamle data fra gravide og deres babyer fra hele Danmark. Mødrene og deres børn har deltaget lige siden, og siden sluthalvfemserne har deltagernes bidrag dannet grundlag for mere end 550 betydningsfulde forskningspublikationer.

Kohorten giver forskerne mulighed for at analysere og undersøge hele livsforløb – fra fosterlivet, gennem barndom og teenageår til voksenlivet. Ideen er at undersøge, hvordan påvirkninger fra alt som miljø, kost, motion og uddannelse til gener påvirker helbredet. Nogle af de nyere resultater handler om, hvilken betydning morens livsstil under graviditeten har for børnenes pubertetsudvikling og fertilitet.

”Vores kohorte bliver kun mere værdifuld med tiden. Nu begynder de unges i voksenliv, og her ligger rigtig mange spændende forskningsmuligheder og venter. Det er i løbet af de næste ti-tyve år, at de alvorlige psykiatriske sygdomme begynder at optræde. De unge træder ind på arbejdsmarkedet og skal stifte familie. Vi kommer til at kunne lære rigtig meget om fertilitet og sædkvalitet. Vi vil se, hvem der nemt får børn, og hvem der har fertilitetsproblemer. Skyldes det biologi, eller andre påvirkninger igennem livet?” spørger professor Anne-Marie Nybo Andersen.

Læs mere om Bedre Sundhed i Generationer.

Kontaktinformation:
Professor Anne-Marie Nybo Andersen, (+45) 30280462, amny@sund.ku.dk

BSIG’s sekretariatsleder Inger Kristine Meder, (+45) 32693957, ikm@ssi.dk

Pressemedarbejder Cecilie Krabbe, +45 93565911, cecilie.krabbe@sund.ku.dk

Der er ikke flere pladser til arrangementet 29. maj. Interesserede journalister kan dog kontakte Cecilie Krabbe, hvis de gerne vil deltage.