08. juli 2019

Færre bevillinger af førtidspension resulterer i flere på midlertidige ydelser

Førtidspension

Reformering af førtidspensionssystemet resulterer i færre bevillinger af førtidspension, men fastholder ikke flere på arbejdsmarkedet. Tværtimod tyder ny forskning fra Københavns Universitet på, at personer med helbredsproblemer i stedet ender på enten midlertidig understøttelse eller slet ingenting.

I 2013 indførte Danmark en reformering af førtidspensionssystemet. Reformen betyder, at du i dag skal være mere syg for at få bevilget førtidspension, end du skulle førhen. Intentionen med reformen var, at færre personer skulle på førtidspension, og at flere skulle blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Men ny forskning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet tyder på, at reformen også har haft uhensigtsmæssige effekter.

”Intentionen med reformen var, at flere skulle i arbejde og være selvforsynende. Men det overordnede billede, vi ser ud fra vores data, er, at personer med helbredsproblemer i højere grad ender på midlertidige ydelser som dagpenge, kontanthjælp eller måske helt uden noget indtægtsgrundlag,” siger adjunkt Natasja Koitzsch Jensen, Afdeling for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab.  

Forskerne har undersøgt data fra danske og svenske borgere mellem 50-59. Begge lande har gennem de seneste årtier skærpet kravene for at få bevilget førtidspension i håb om at fastholde flere på arbejdsmarkedet. I begge lande har beskæftigelsen været stigende, men efter reformernes indførsel, er der forholdsvist flere med helbredsproblemer, der er endt på midlertidige ydelser.

”Vores hypotese var, at særligt personer med moderate helbredsproblemer ville falde ned mellem to stole. Altså personer der måske er for syge til at arbejde, men som efter reformerne ikke er syge nok til at kvalificere sig til førtidspension. Og det er netop det, vores analyser tyder på,” siger Natasja Koitzsch Jensen.

Økonomisk usikkerhed kan føre til psykiske lidelser
For den berørte gruppe kan overgangen til dagpenge, kontanthjælp eller ingen understøttelse give anledning til yderligere bekymringer oveni helbredsproblemerne. Tidligere studier har vist, at et usikkert eller mistet indtægtsgrundlag kan have stor betydning for menneskers sundhed, fortæller Natasja Koitzsch Jensen

”Der er for nylig lavet et dansk studie, som viser, at der blandt personer på midlertidig velfærdsunderstøttelse er en stigende forekomst af psykiske lidelser. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om reformerne virker efter hensigten, eller om de bare flytter folk over på nogle andre ydelser præget af mere økonomisk stress frem for at fastholde dem på arbejdsmarkedet,” siger hun.

Forskningen viser, at en del af personerne på midlertidig understøttelse såsom kontanthjælp og dagpenge er syge. Ifølge Natasja Koitzsch Jensen kan det være en del af forklaringen på, hvorfor økonomiske incitamenter ikke får netop denne gruppe i arbejde.

Fakta om studiet
Analysen er baseret på data fra The Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE). Forskerne har benyttet data for personer i alderen 50-59 fra Danmark og Sverige opdelt dem i tre grupper efter helbredsstatus (godt helbred, moderate helbredsproblemer eller svære helbredsproblemer) og indtægtsgrundlag (i beskæftigelse, på førtidspension eller på midlertidige/ingen ydelser).

Ud af et samlet antal observationer på 5384, var der i Danmark før reformen 7,4 % (19 personer) med moderate helbredsproblemer på midlertidig eller ingen understøttelse. Lige efter reformens indførsel i 2013 var tallet på 11,5 % (46 personer), mens det i 2015 var på 11,9 % (41 personer).

Analysen er lavet ud fra et samlet billede af udviklingen i Sverige og Danmark.

Artiklen ”Too sick to work, too healthy to qualify: a cross-country analysis of the effect of changes to disability benefits” er publiceret i Journal of Epidemiology and Community Health.


Kontakt
Adjunkt Natasja Koitzsch Jensen
+45 35 33 73 28
naje@sund.ku.dk