07. oktober 2019

En ny vej for forskningsformidlingen?

Forskningsformidling

Professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, er igen med til at flytte grænserne for forskningsformidling. Læs, hvordan Oluf nytænker forskningsformidlingen.

Oluf Borbye

Du er, sammen med videnskabsjournalist Kristian Sjøgren, aktuel med en bog om med titlen "Magtfulde Mikrober med undertitlen – Hvad videnskaben ved om dine skytsengle og dæmoner". Hvorfor er den bog et nybrud inden for forskningsformidling?
Det er en bog, der er skrevet til familien Danmark. Den handler ikke om mikrobiologi i klassisk forstand, men opdelt i 20 noveller med cliff hangers og skrevet i et sprog, der rammer bredt. Her fortæller jeg om, hvad den internationale videnskab i øjeblikket ved om de sundhedsbefordrende kollektiver af mikrober, der er en essentiel del af enhver af os.

Bogen fokuserer på, hvordan de komplekse samfund af bakterier, arkæer, svampe, bakteriofager og vira på huden og i alle menneskets hulrum inklusiv fordøjelseskanalen, luftveje og vagina former vores sundhed. Når de er ude af balance, ser det ud til at øge risikoen for at udvikle en række folkesygdomme som f.eks. astma, Alzheimer, parkinsonisme, depression, anoreksi, diabetes, fedme og hjertekarsygdom og mange af de andre folkesygdomme, vi bliver ramt af i vores liv.
                           
Kan du forklare om formidlingen i din bog?
Formidlingen er eksperimentel, fordi den balancerer mellem en skønlitterær novelleform og traditionel populært fremstillet videnskab. Mange af mine fortællinger tager udgangspunkt i hverdagen. F.eks. i mødet og dialogen med en nysgerrig gymnasieklasse, en borddame ved en festmiddag, to taxachauffører, en ung forsker, en professorkollega og en cykelrytter i S-toget, der genkender mig fra et talkshow. Formidlingen af viden bliver i bogen afbrudt af mere reflekterende afsnit, hvor jeg deler mine tanker om, hvordan den mikrobiomviden, der lige nu generes radikalt vil ændre vores syn på hinanden og det at være menneske.

Formålet med novellesamlingen er at lege den nyeste mikrobiomforskning ind i læseren og få læseren til at reflektere over sine usynlige og for lægmand ukendte billioner af personlige skytsengle og dæmoner.  Hvem er de? Og hvad gør de med mig? Samtidigt ønsker vi at punktere mange af de myter og urealistiske forventninger, som mange mennesker har til forskningsområdet til trods for, at det kun er omkring 10 år gammelt.
          
Hvorfor bør forskere engagere sig i forskningsformidling?
Jeg er i tvivl, om det er relevant at fortælle offentligheden om, hvad der foregår i alle discipliner af grundforskning og anvendt forskning. Nogle forskningsdiscipliner inklusiv nye erkendelser inden for sundhedsvidenskab har imidlertid ofte stor bevågenhed i befolkningen. Viden, som mange sundhedsforskere gerne vil dele med offentligheden uden at give køb på hverken substansen, kvaliteten eller de nødvendige forbehold. Men det er langt fra ligetil.
             
Hvilke udfordringer møder du som formidler?
Jeg vil gerne fremhæve to forhold, som gør det krævende: noget om at have modet til at gå i mod kollegers fordomme, og lidt om hvad sundhedsvidenskab er og ikke er. At gå fra den nørdede informationspleje af samfundets elite til at kaste sig ud i den folkelige formidling til bredden. Det kræver mod.

For der er mange fordomme om formidling især blandt videnskabsfolk. Når man formidler til f.eks. Weekendavisen, mødes man af kollegernes respekt. Modsat er det kollegers skepsis og mishag, som man ofte møder, når de videnskabelige pointer rammer forsiden på BT og Ekstrabladet. Men det afgørende er jo ikke, om budskabet kommer ud som en pixibogs-artikel i tabloidpressen eller som en dialektisk 2-siders artikel i Politiken.

Det afgørende er, at budskabet bliver formidlet korrekt, bliver modtaget og bliver forstået af mange grupper i befolkningen. Hvis det ikke bliver forstået kan modtageren - uanset baggrund - jo ikke selv forholde sig kritisk til den videnskabelige konklusion.

Det andet forhold er, at få modtagerne til at forstå sundhedsvidenskabens natur. Dens begrænsninger og relativitet. At videnskabelige resultater sjældent er sort-hvide og langtidsholdbare. At statistisk hypoteseprøvning tager afsæt i nulhypotesen. At videnskab faktisk går ud på at bekræfte nulhypotesen. Og når det så alligevel lykkes en gang imellem at aflive nulhypotesen og at underbygge en afvigende videnskabelig hypotese, ja så har den oftest kun en sandsynlighedsværdi. Den er ikke en absolut videnskabelig sandhed med uendelig levetid.  Den er i virkeligheden kun, hvad vi lige ved.

Derudover kræver det konstant træning at omstille sig fra den videnskabelige syntaks, vi benytter i videnskabelig literatur til at bruge folkelige ordbilleder og sprogrytmer, der nogenlunde illustrerer den videnskabelige kompleksitet.

Hvorfor er det vigtigt at formidle?
Ved at undlade at fortælle den brede offentlighed om sundhedsvidenskabens natur og begrænsninger men uendeligt store værdi for folkesundheden løber vi den betydelige risiko, at folk siger: "Videnskab - hvad skal vi med den? Vi bliver blot forvirret på et højere plan. Den ene dag hører man det ene og næste dag det andet". Og ligegyldigheden i forhold til videnskabelig information melder sig. På den måde bliver grobunden lagt for mytedannelse og fake science.


Bogen er skrevet sammen med videnskabsjournalist Kristian Sjøgren og bliver udgivet d. 8. oktober på Politikens Forlag. Bogen er på 310 sider, og dens titel er Magtfulde mikrober og er beriget med original kunst af Tea Bendix.