09. oktober 2019

Forskere finder molekylære mekanismer bag kvinders biologiske ur

Fertilitet

Kvinders naturlige fertilitetskurve går op og ned gennem livet, og med et nyt studie ledet af Københavns Universitet er forskere nu blevet klar over hvorfor. Resultaterne kan blandt andet få betydning for fertilitetsrådgivning og på længere sigt behandling af barnløshed.

Kunstig befrugtning af ægcelle.

Forskere har kortlagt nogle af de mekanismer, som kan påvirke kvinders fertilitet fra teenageårene til overgangsalderen. De afhænger i høj grad af naturligt forekommende kromosomfejl – som varierer i udtryk alt efter aldersgruppen.

Det konkluderer en international forskningsgruppe i et nyt studie, ledet af forskere fra Københavns Universitet. Videnskabsfolkene, der kommer fra en række europæiske universiteter, har nået konklusionen efter at have undersøgt 3000 ægceller fra piger og kvinder mellem 9 og 43 år.

”Vi har i lang tid vidst, at vi mennesker i forhold til mange andre arter har en ret unik fertilitetskurve. Den starter meget dårligt i teenageårene og går ned ad bakke igen, når kvinderne kommer op i 30’erne. Men hvad der rent faktisk forårsager de forandringer, har vi ikke vidst før nu,” fortæller forskningsleder og professor Eva Hoffmann fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.

Graviditetstab er stadig et tabu, men med viden som denne, kan vi bedre forstå og påvise, at det er en naturlig ting.

Professor Eva Hoffmann

Molekylær lim

Modsat mænd, som først danner sædceller, når de når puberteten, bliver kvinder født med samtlige af de ægceller, de har til rådighed gennem livet. Æggene er dog umodne og færdigudvikles først i forbindelse med den menstruelle cyklus.

”Mens æggene ligger i hvile, holder en slags molekylær lim sammen på kromosomerne, som så deles under modningen. Men jo ældre kvinder bliver, jo større risiko er der for, at limen går fra hinanden for tidligt,” siger Eva Hoffmann.

Hermed falder arvematerialet altså fra hinanden og medfører kromosomfejl, der eksempelvis kan lede til syndromer såsom Down, Turner eller Kleinfelter. Eller kan gøre æggene ufrugtbare.

Et af de 3000 menneskelige æg fra Hoffmann-gruppens undersøgelse.
Et af de 3000 menneskelige æg fra Hoffmann-gruppens undersøgelse.

Også hos teenagepiger fandt forskerne en større fremkomst af kromosomfejl under æggenes modning. Her skyldtes det dog snarere, at æggene ikke nåede at modne tilstrækkeligt.

Det betød, at det hos unge særligt var de større kromosomer i arvematerialet, der udviklede fejl – og dermed øgede sandsynligheden for, at æggene ville blive afstødt af kroppen uden at blive befrugtet.

I takt med, at teenagerne blev til unge kvinder, kunne forskerne observere, at æggene blev sundere, mens kromosomfejlene gradvist forsvandt. En tendens, der fortsatte frem til slutningen af kvindernes 20’ere, hvorefter andre typer kromosomfejl altså begyndte at indtræffe.

Hoftebredde og bedstemødre

Præcis hvorfor menneskets frugtbarhed stiger, topper og falder inden for et afgrænset aldersspænd, ved forskerne endnu ikke med sikkerhed. Til sammenligning kender vores nære artsfælle chimpansen ikke på samme måde til overgangsalder, men er nogenlunde konstant frugtbar igennem sit voksne liv.

Vi mennesker har i forhold til mange andre arter en ret unik fertilitetskurve. 

Professor Eva Hoffmann

Ifølge Eva Hoffmann kan der måske være tale om to evolutionært udviklede mekanismer hos mennesket. Dels en mekanisme, der beskytter helt unge kvinder fra at blive gravide, inden deres kroppe er fuldt færdigudviklede – og dermed mere fødedygtige i form af eksempelvis bredere hofter, der mindsker risikoen ved at føde.

Og dels en mekanisme, der potentielt fører ældre kvinder ind i en ny, støttende rolle som bedstemor, når deres egne børn bliver i stand til selv at sætte afkom i verden – en teori, der inden for en række forskningsområder er blevet kendt som ”bedstemorhypotesen”.

Eva Hoffmann peger på, at de nye resultater kan bruges til bedre formidling om fødedygtighed og graviditetstab. Ligesom den øgede viden på sigt vil kunne forbedre behandling af barnløshed.

”Graviditetstab er stadig et tabu, men med viden som denne, kan vi bedre forstå og påvise, at det er en naturlig ting. Samtidig gør en større forståelse af mekanismerne bag vores biologiske ur os måske i stand til bedre at kunne begrænse nedbrydningen af æggene. Enten i æggene selv eller i modningsprocessen i fertilitetsklinikken,” siger Eva Hoffmann.

Om studiet

Den fulde version af den videnskabelige artikel ”Chromosome errors in human eggs shape natural fertility over reproductive life span” er publiceret tidsskriftet Science.

Studiet har modtaget finansiel støtte fra blandt andre Novo Nordisk Fonden, Dansk Grundforskningsfond, Carlsbergfondet og European Research Council.

Desuden har forskningsgruppen modtaget hjælp fra lægemiddelvirksomheden Ferring Pharmaceuticals samt det EU-finansierede samarbejde ReproUnion. Blandt andet i forbindelse med indsamlingen af de 3000 æg, som er blevet anvendt i forskningen.

Kontakt

Professor Eva Hoffmann
(+45) 22 84 39 35
eva@sund.ku.dk

Pressemedarbejder Anders Buch-Larsen
(+45) 93 50 94 24
anders.bl@sund.ku.dk