24. februar 2020

”Vaccinationer hjælper også sidemanden”

Talks på Toppen

Hvad er massevaccination, hvor smitsom er mæslinger, og hvordan opstår ”nye” virus som coronavirus? Det og meget mere blev publikummet til februars Talk på Toppen meget klogere på.

Jan Pravsgaard taler til Talks på Toppen i februar.

En vaccination hjælper ikke kun den enkelte, den hjælper også sidemanden. Det fortalte professor Jan Pravsgaard en torsdag aften til Talks på Toppen, hvor temaet var immunsystemet og vacciner.

15. sal i Mærsk Tårnet var fyldt med nysgerrige tilhørere i alle aldersgrupper, der var dukket op for at blive klogere på, hvad immunsystemet er for en størrelse, og hvorfor det er så vigtigt, at vi vaccinerer.

”Formålet med vaccinationen er at beskytte det enkelte individ. Men man hjælper også mod, at sygdommen spreder sig,” fortalte Jan Pravsgaard, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi.

Den sidste del er vigtig, hvis man vil beskytte mere end de enkelte individer. Der er nemlig nogen i befolkningen, der har så dårligt et immunsystem, at de ikke kan tåle at blive vaccineret ifølge Jan Pravsgaard, som pointerede:

”Så hvis man vaccinerer sig selv, så hjælper man også sidemanden.”

I løbet af aftenens foredrag kom Jan Pravsgaard også ind på, hvordan ”nye” virus opstår og spredes. Eksempelvis som den nye type af coronavirus, der er i udbrud i Kina og har spredt sig til flere dele af verden.

”Virusserne er jo ikke nye. De har jo været et sted hele tiden. Det kan være noget, der spreder sig fra en anden art. Det er det, som vi eksempelvis har set med sars,” fortalte Jan Pravsgaard og gav endnu et eksempel:

”Det kan sprede sig til nye geografiske områder, som vi så med zikavirus.”

Sars er også en type af conoravirus. Den smittede mennesker fra desmerkatte. Det vides dog endnu ikke, hvor den nye type af coronavirus kommer fra.

Der er flere grunde til, at der gennem tiden er kommet nye virus. En af dem er, at der kommer flere og flere mennesker på jorden, som bor tæt i storbyerne. Det vil sige, at vi nemt kommer til at smitte hinanden.

Det forsøger man blandt andet at undgå med vaccinationer. I Danmark bruger vi vacciner på forskellige måder, hvor der er tre hovedtyper. En type er massevaccination. Det bliver brugt, når man vil beskytte en hel befolkning og udrydde en sygdom.

Ved at vaccinere så mange som muligt kan man opnå flokimmunitet, og på den måde også beskytte den del af befolkningen, som ikke kan blive vaccineret.

Jan Pravsgaard fortæller om flagermusen, der huser mange sygdomme, som kan være livsfarlige for mennesker, som eksempelvis rabies.

Et eksempel på massevaccination er det danske børnevaccinationsprogram. Her bliver man blandt andet vaccineret mod mæslinger, som er en ekstremt smitsom sygdom.

For at kunne beskytte en befolkning mod mæslinger, kræver det en meget høj flokimmunitet, understregede Jan Pravsgaard og fortalte, at mindst 95 procent af befolkningen skal være vaccineret mod den smitsomme sygdom, for at det har nogen effekt.

En anden type er vaccination af grupper, der er i særlig risiko for at blive smittet med en sygdom. Det kan eksempelvis være sundhedspersonale og personer, som rejser til udlandet, der bliver vaccineret mod hepatitis B.

Den sidste type er vaccinationer i enkelt tilfælde. Her gav Jan Pravsgaard sygdommen rabies som eksempel. I Danmark vaccinerer vi først mod rabies, når en person er blevet bidt af en hund. Det vil sige, at vi først bruger vaccinationen, når behovet er opstået.

Professor Jan Pravsgaard opfordrede publikum til særligt at tage to ting med sig fra aftenens foredrag:

”Man kan ikke bruge information fra én vaccine til at slutte noget om andre vaccineprogrammer,” samt: ”Tænk over, hvor du får/hører information om vacciner fra.”

Talken om immunsystemet og vacciner blev holdt 20. februar 2020. Læs her om andre Talks på Toppen og arrangementer i Mærsk Tårnet.

Stemningsbillede fra Talk på Toppen.

Publikum til Talks på Toppen.