13. marts 2020

Overraskende forskning: Forhistoriske mennesker og hyæner deler migrationsmønstre

Evolution

Ny forskning i den evolutionære historie og forhistoriske migrationer for hyæner afslører overraskende ligheder mellem hyæner og forhistoriske mennesker. Resultaterne fra Københavns Universitet og University of Potsdam indikerer desuden, at mennesker havde en skadelig indvirkning på hyænepopulationerne for omkring 100.000 år siden.

Two spotted hyenas
Forhistoriske mennesker forlod Afrika for første gang for omkring to millioner år siden. Dette har været kendt i forskningsmiljøet i nogen tid. Nu afslører ny forskning, at hyænerne tilsyneladende gjorde det samme.

”Vores nye undersøgelse viser, at forhistoriske mennesker og hyæner forlod Afrika på cirka samme tid. Og ligesom mennesker har plettede hyæner haft en omfattende og kompleks migration mellem kontinenter. Vi kan se gentagne tilfælde af genoverførsel mellem Afrika og Eurasien,” siger Michael Westbury, ansvarlig forfatter og postdoc ved GLOBE Institute på Københavns Universitet.

Forskerne samarbejdede med forskere ved University of Potsdam og sekventerede komplette genomer fra både nutidens plettede hyæner i Afrika og fossiler fra den uddøde hulehyæne fra Europa og Asien.

Separat nedstamning

Det var tidligere antaget, at de to hyænearter – den plettede hyæne og hulehyænen – var evolutionært nært beslægtet. DNA-analyser offentliggjort for 15 år siden viste, at de to hyænearter var genetisk blandede. Takket være teknologiske fremskridt har forskerne nu været i stand til at indhente mange flere genetiske data og påvise, at denne genetiske sammenblanding er begrænset. Den nye undersøgelse afslører således en gammel adskillelse.

”Resultaterne er en fin illustration af styrken ved palæogenomanalyser. Slægtskabet mellem de plettede hyæner og hulehyænerne kunne ikke påvises ved hjælp af morfologiske eller korte mitokondrielle DNA-sekvensdata og var faktisk genstand for ganske kontroversielle diskussioner i årtier,” siger Michael Hofreiter, Professor ved University of Potsdam.

Mens forhistoriske hyæner udviser visse ligheder med mennesker i deres transkontinentale migrationsmønstre, fandt forskerne også tegn på, at nutidens mennesker af arten Homo Sapiens havde en skadelig indflydelse på hyænerne.

”Historiske populationsstørrelser af plettede hyæner ser ud til at korrelere negativt med menneskets populationsstørrelser for ca. 100.000 år siden, hvilket svarer til de resultater, som vi fandt for planteædere,” siger Rasmus Heller, adjunkt ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Derudover forklarer han, at mennesket formodes at have spillet en rolle i forbindelse med udryddelsen af hulehyæner omkring slutningen af den sidste istid.

Det betyder, at sameksistensen mellem mennesker og hyæner – på samme måde som mellem mennesker og andre store pattedyr – kan have ændret sig fra at være relativt godartet til skadelig, efterhånden som mennesket udviklede sig.

Forskerne hævder, at deres undersøgelse afslører nye aspekter af, hvornår og hvordan dyr bevægede sig på tværs af kontinenter i forhistorien.

”Vores resultater stemmer overens med hypotesen om, at dyremigration kan have fundet sted stødvis, hvor flere arter vandrede på mere eller mindre samme tid, muligvis som en reaktion på klimaforandringer. Mere komparativt arbejde er nødvendigt for at bekræfte denne hypotese,” siger postdoc Michael Westbury fra GLOBE Institute.

Læs hele studiet i Science Advances: "Hyena paleogenomes reveal a complex evolutionary history of cross-continental gene flow between spotted and cave hyena".

Kontakt:

Michael Westbury

m.westbury@sund.ku.dk
+45 35 32 68 59

Kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
mathias.traczyk@sund.ku.dk
93 56 58 35