13. maj 2020

Bruger coronavirus en ekstra receptor til at inficere vores celler?

Coronavirus

A.P. Møller Fonden har bevilget 400.000 til forskningsprojekt, der skal afdække, hvordan coronavirus inficerer menneskelige celler. Forskerne har øje på en specifik receptors rolle. Hvis den fungerer, som de tror, vil de teste allerede kendte stoffers lægemiddelpotentiale til behandling af ny coronavirus.

coronavirus

Den nye coronavirus inficerer menneskelige celler ved at binde til et protein på cellernes overflade kaldet angiotensin-convertin enzyme 2 (ACE-2). Men det er muligvis ikke det eneste protein, virusset binder til.

A.P. Møller Fonden har netop bevilget godt 400.000 til et forskningsprojekt fra Københavns Universitet. Forskerne skal undersøge, om coronavirusset også kan bruge en anden receptor til at komme ind i cellerne – hvilket kan bringe nye lægemidler til behandling af den nye coronavirus, SARS-CoV-2, i spil.

”Hvis vores teori holder, og det nye coronavirus bruger en specifik, anden receptor til at trænge ind i vores celler, har vi en række stoffer liggende, som kan være potentielle lægemiddelkandidater. Dem kan vi så begynde at teste til behandling af SARS-CoV-2,” fortæller lektor David Woldbye, Institut for Neurovidenskab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Anden coronavirus har brugt samme receptor

Receptoren findes på mange af kroppens celler, inklusiv lungeceller, mavetarmkanalen, hjerne, blodkar og immunceller. Tidligere forsøg viser, at en anden coronavirus, nært beslægtet med SARS-CoV-2, der forårsager sygdom i svin, kan benytte den nye receptor til at komme ind i celler. Derfor mener forskerne, at der er en vis chance for, at SARS-CoV-2 også kan anvende den nye receptor.

Forskerne ved desuden, at andre slags virus kan bruge flere forskellige receptorer til at komme ind i vores celler. For eksempel benytter den virus, der giver hundegalskab, sig af hele tre receptorer til at komme ind i vores celler.

”Positive resultater vil hurtigt åbne op for testning af allerede eksisterende stoffer, vi har i vores fryser, som kan være kandidater til behandling. I lyset af at der frygtes en 2. bølge og måske 3. bølge af denne virus, vil det være risikabelt ikke at gøre alt, vi kan for at finde behandling til COVID-19,” siger David Woldbye.

Projektet løber over fire måneder og sker i samarbejde med professor Ulrik Gether, Institut for Neurovidenskab og professor Ali Salanti, Institut for Immunologi og Mikrobiologi.


Kontakt:
Lektor David Woldbye
+45 40 15 63 89
woldbye@sund.ku.dk