6. maj 2020

Kolesterol-medicin forbindes med bedre sammensætning af tarmbakterier hos svært overvægtige

Tarmbakterier

Svært overvægtige europæere, der behandles med kolesterolsænkende medicin, har ikke blot lavere værdier af LDL-kolesterol og betændelsesmarkører i blodet, men også en sundere tarmbakterieprofil end svært overvægtige personer, der ikke er ordineret statiner. Det viser et nyt studie i Nature fra det EU-støttede forskningskonsortium MetaCardis.

Tegning af tarme

Den menneskelige tarmmikrobiota består af billioner af bakterier, svampe og virus. I en indre ’kemisk fabrik’ producerer de en række mikrobielle forbindelser, som er forbundet til den menneskelige værts immunitet, neurobiologi og metabolisme.

Det har længe været kendt, at ubalancer i tarmmikrobernes sammensætning er forbundet med en række forskellige kroniske sygdomme: fra fedme, diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme til depression, skizofreni, autisme og Parkinson. Derudover er det kendt, at usunde kostvaner og brug af visse medikamenter, for eksempel mavesyreneutraliserende midler, de såkaldte protonpumpehæmmere, er forbundet med yderligere forstyrrelser i tarmens mikrobielle samfund.

I en ny forskningsartikel i det videnskabelige tidsskrift Nature har MetaCardis-forskerne, der blandt andet har Københavns Universitet repræsenteret, undersøgt tarmbakterier hos næsten 900 personer fra Danmark, Frankrig og Tyskland.

Studiet viser, at behandling af overvægt med statiner, en gruppe kolesterolsænkende lægemidler, ikke kun har effekt på kolesteroltallet, men også kan forbindes med en sundere tarmbakterieprofil.

Usund bakterie-klynge

Det er tidligere påvist, at tarmmikrobiota hos svært overvægtige personer er anderledes end dem, man finder hos slanke personer. Det viser sig ved en ringe bakteriediversitet og en relativ svækkelse af de sundhedsfremmende bakterier.

I artiklen definerer forskerne en klynge usunde bakterier kaldet ’Bact2-enterotype’.Bact2 ses hos 4 procent af de slanke og overvægtige personer, men hos 18 procent af de svært overvægtige, der ikke blev behandlet med statiner - en gruppe kolesterolsænkende lægemidler.

I andre undersøgelser af svært overvægtige personer, der blev behandlet med statiner, var forekomsten af den usunde Bact2-enterotype imidlertid markant lavere (6 procent), end hos deres ikke-behandlede overvægtige (18 procent). Den var også sammenlignelig med de niveauer, der blev observeret hos ikke-overvægtige personer (4 procent). Den samme tendens er valideret i en flamsk undersøgelse, der omfattede ca. 2000 personer.

Skal bekræftes i kliniske studier

Statiner ordineres ofte for at reducere risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme såsom hjerteinfarkt og slagtilfælde. Det anslås, at mere end 200 millioner mennesker over hele verden behandles med statiner. Udover den kolesterolsænkende virkning har statiner også tendens til at forbedre patientens systemiske inflammationsniveauer.

Resultaterne tyder på, at statiner potentielt vil kunne modulere den forstyrrede tarmmikrobiota og den inflammation, der er forbundet med svær overvægt. Tidligere forsøg med gnavere har vist, at statiner påvirker bakterievæksten, hvilket kan gavne de ikke-inflammatoriske bakterier og være årsag til den antiinflammatoriske effekt, der ses ved behandling med statiner. Klinisk kontrollerede humane forsøg er helt nødvendige for at finde ud af, om en del af statinernes antiinflammatoriske virkning sker via en forbedring af Bact2-enterotypen i en afvigende tarmmikrobiota.

Læs hele det videnskabelige studie i Nature: ’Statin therapy associates with lower prevalence of gut microbiota dysbiosis’.

KONTAKTINFORMATION

Professor Oluf Pedersen
Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet
+45 29 38 25 26
oluf@sund.ku.dk

Kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk