14. maj 2020

Læger og biologer: Naturødelæggelse og klimaforandringer kan øge risiko for pandemier som Covid-19

Klimaforandringer

De globale kriser med ødelæggelse og tab af naturlige økosystemer i kombination med klimaforandringer ser ud til at spille en rolle i forhold til, hvor ofte virusser hopper fra dyr til mennesker og bliver til globale pandemier som den nuværende coronakrise. Det argumenterer læger og biologer fra blandt andet Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital for i en ny forskningsgennemgang.

Tørke

At dyr og planter lever i store, komplekse økosystemer kommer måske ikke bag på så mange. Men det er nok de færreste, der har tænkt over, at globale pandemier som den øjeblikkelige coronakrise blandt andet kan være forårsaget af, at mennesket blander sig for meget i naturens økosystemer.

Det er ikke desto mindre, hvad en gruppe forskere argumenterer for i en ny artikel, der sætter den eksisterende forskningslitteratur på området i relation til Covid-19. Den nye artikel er et samarbejde mellem biologer og læger fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og GLOBE Institute på Københavns Universitet samt Hvidovre Hospital og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

”Det kan måske lyde overdrevet, når vi kæder klimaforandringer og tab af biodiversitet og økosystemer sammen med pandemier som Covid-19. Men når vi mennesker direkte eller indirekte ødelægger dyrs levesteder, og op mod 70 procent af de naturlige økosystemer er påvirket, så kan de blive tvunget til at søge nye habitater for at overleve og komme tættere på vores husdyr og på mennesker. Det gælder eksempelvis flagermusen, der bærer mange virusser,” forklarer professor Carsten Rahbek fra Center for Macroecology, Evolution and Climate på GLOBE Institute.

Når vi mennesker direkte eller indirekte ødelægger dyrs levesteder, og op mod 70 procent af de naturlige økosystemer er påvirket, så kan de blive tvunget til at søge nye habitater for at overleve og komme tættere på vores husdyr og på mennesker. Det gælder eksempelvis flagermusen, der bærer mange virusser

Professor Carsten Rahbek

Flagermus som virus-reservoir

Netop flagermusen er kendt for at bære mange smitsomme virusser. Den nuværende pandemi med coronavirus menes at komme fra flagermus oprindeligt, men faktisk gælder det samme for tidligere epidemier som SARS, MERS og Ebola. Derfor har forskerne kigget nærmere på flagermusen.

”Virussen rabies kommer blandt andet til mennesker gennem bid fra andre pattedyr, der er blevet smittet af flagermusen, mens mennesker kun meget sjældent smitter hinanden. Derfor kan man bruge antal af rabies-tilfælde som en slags indikator for, om der er mange flagermus tæt på mennesker. Her kunne man se en meget stor stigning af rabies-tilfælde i Kina i årene frem mod SARS-udbruddet i 2003. Faktisk var der særligt mange tilfælde i Guangdong-provinsen ved selve epicenteret for udbruddet,” forklarer Henrik F. Lorentzen, der er lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

Dermed ser større tæthed mellem mennesker, flagermus og andre dyrearter ud til at kunne spille en rolle for virusspredning fra vilde dyr til mennesker. Og den bagvedliggende årsag, til at vi kommer tættere på de dyr, er formentlig mennesket selv. Dels kommer vi tæt på flagermus på vildtmarkeder som i Wuhan med den nuværende krise, og dels bliver flagermusens habitater ødelagt.

Udtømning af vand forstyrrer flagermusen

”MERS spredte sig fra Saudi Arabien og SARS fra Kina. Begge disse områder er præget af såkaldt geologisk karstlandskab med store underjordiske huler fyldt med vand. Det er et foretrukkent habitat for flagermus, men de kræver vand og en høj luftfugtighed. Det sørgelige er, at begge steder samtidig er globale hotspots for udtømning af grundvand og nedgang af vand i jorden. Denne vandmangel er drevet dels af klimaforandringerne og dels af udnyttelse af vandet til fødevareproduktion. Og det kan altså presse flagermusen ud til andre habitater,” forklarer Henrik F. Lorentzen.

Attraktivt at leve i mennesker

I den eksisterende forskningslitteratur kan forskerne finde forbindelser omkring flagermusen, som kunne forklare, hvorfor vi ser flere virusser hoppe fra dyr til mennesker end førhen. Samtidig kan der findes en god evolutionær forklaring, mener Carsten Rahbek.

”Set fra virusser og mikrobers synspunkt, så er mennesket en ressource. Vi er en stabil biomasse, som der bliver mere og mere af på planeten jorden. I dag udgør vi mennesker og vores husdyr 96 procent af den globale biomasse for pattedyr, mens de 5000 vilde arter udgør blot 4 procent. Derfor bliver det også mere og mere attraktivt for virus at udvikle sig i retning af at kunne leve i mennesker. Derfor spekuleres der også på, om der er et selektionspres på virus til at tilpasse sig os mennesker,” siger Carsten Rahbek.

Forskerne understreger, at der for nuværende ikke er tale om en konkret bevist årsagssammenhæng, men en række indicier, som tilsammen giver en mulig forklaring.

Samtidig bemærker de, at en decideret bevisførelse er meget svær, når der er tale om store komplekse økosystemer og globale processer med et hav af faktorer, herunder menneskets påvirkninger, som alle sammen påvirker hinanden.

”Men de seneste 20 års forskning peger mere og mere i samme retning, og blandt andet har forskere fra Harvard Medical School tidligt været ude med hypotesen om sammenhæng mellem naturødelæggelser og stigende spredning af virusser til mennesker,” siger Carsten Rahbek.

Med som forfattere på den nye artikel er også professor Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital og Institut for Klinisk Medicin, KU, samt professor Simon Stisen fra GEUS.

 

Læs hele studiet i the Danish Medical Journal: ”COVID-19 is possibly a consequence of the anthropogenic biodiversity crisis and climate changes”

Interessekonflikter: ingen. 

 

Kontakt
Professor Carsten Rahbek
+45 40 96 39 67
crahbek@sund.ku.dk

Lektor og overlæge Henrik F. Lorentzen
+45 50 40 28 86
henrlore@rm.dk

Kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
+45 93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk