4. juni 2020

Gammelt dna giver ny indsigt i de tidlige befolkninger i Caribien

Gammelt DNA

Caribien blev befolket flere gange af forskellige bølger af populationsspredninger, som kom fra det amerikanske fastland. Det viser et nyt studie med et internationalt hold af forskere fra Caribien, Europa og Nordamerika.

Illustration.
Illustration af en af de tidlige bosættere i Caribien. Det Caribiske Hav fungerede som en slags ”motorvej til havs”, der forbandt de caribiske øer med fastlandet. Illustration: Tom Björklund.

Caribien var en af de sidste regioner i Nord- og Sydamerika, der blev bosat af mennesker. Nu kaster et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science nyt lys over, hvordan øerne blev bosat for tusindvis af år siden.

Med ældgammelt dna har et team af arkæologer og genetikere ledet af forskere fra Københavns Universitet og Max Planck Institute for the Science of Human History fundet bevis for mindst tre populationsspredninger, der førte folk til regionen.

“De nye data giver os et fascinerende blik ind i Caribiens tidlige migrationshistorie. Vi har fundet bevis for, at mennesker bosatte sig på øerne adskillige gange fra forskellige dele af det amerikanske fastland,” fortæller Hannes Schroeder, lektor ved Globe Institute, Københavns Universitet, og en af sidsteforfatterne på studiet.

Mere data flere detaljer

Forskerne har analyseret genomerne fra knoglerester fra 93 caribiske øboere, som har levet for 400 til 3200 år siden. Knogleresterne er udgravet af caribiske arkæologer fra 16 forskellige arkæologiske udgravninger i regionen.

Kort over udgravninger.
Kortet viser placeringen af de forskellige udgravninger og antallet af individer, som er blevet analyseret derfra i studiet. Figur: Kathrin Nägele.

På grund af det varme klima i regionen var dna-prøverne ikke bevaret særligt godt. Men ved at bruge såkaldte målrettede berigelsesteknikker er det lykkes forskerne at udtrække nok genetisk information fra resterne.

“Disse metoder har gjort det muligt for os at øge antallet af gamle genomsekvenser fra Caribien næsten 100 gange, og med al den data har vi været i stand til at male et meget detaljeret billede af den tidlige migrationshistorie i Caribien,” siger Johannes Krause, direktør for Max Planck Institute for the Science of Human History og en af de andre sidsteforfattere på studiet.

Forskernes fund indikerer, at der har været mindst tre forskellige populationsspredninger ind i regionen: To tidlige i det vestlige Caribien, hvoraf en af dem ser ud til at være forbundet til tidligere populationsspredninger i Nordamerika, samt en tredje mere nylig ”bølge”, som kom fra Sydamerika.

Forbindelser på tværs af Det Caribiske Hav

Det er stadig ikke helt klart, hvordan de tidlige bosættere nåede frem til øerne. Men der er voksende arkæologiske beviser, som indikerer, at Det Caribiske Hav langtfra var en barriere, men fungerede som en slag ”motorvej til havs”, der forbandt øerne og fastlandet.

“Store vandmasser har traditionelt været anset for at være en barriere for mennesker og gamle fisker-jæger-samler-samfund har normalt ikke været opfattet som store søfarere. Vores resultater fortsætter med at udfordre det synspunkt, da de indikerer, at der var gentagende interaktion mellem øerne og fastlandet,” siger Kathrin Nägele, ph.d.-studerende ved Max Planck Institute for the Science of Human History og en af studiets førsteforfattere.

Biologisk og kulturel diversitet i det gamle Caribien

”De nye data støtter vores tidligere observationer: At de tidlige bosættere i Caribien var biologisk og kulturelt diverse, hvilket tilføjer klarhed til den her periode af vores historie,” siger medforfatter på studiet Yadira Chinique de Armas, lektor ved University of Winnipeg, som i øjeblikket leder tre store udgravninger i Cuba.

Udgravning.
Lektor Yadira Chinique de Armas ved udgravningen Playa del Mango. Foto: Joao Martinez Lopeza.

Forskerne har fundet genetiske forskelle mellem de tidligere bosættere og de nyankomne fra Sydamerika, som ifølge arkæologiske fund kom til regionen for omkring 2800 år siden. Selv om grupperne har været til stede i Caribien på samme tidspunkt, har forskerne stort set ikke fundet nogle beviser, som tyder på, at de har haft kontakt med hinanden.

“Resultaterne af dette studie giver endnu et lag af data, som fremhæver den diverse og komplekse karakter af de præ-colombianske caribiske samfund og deres forbindelser til det amerikanske fastland før den koloniale invasion,” siger Corinne Hofman, professor ved Leiden University og medforfatter på studiet.

Læs hele studiet “Genomic insights into the early peopling of the Caribbean” i Science.

Studiet har modtaget støtte fra Max Planck Society, det europæiske forskningsråd ERC, the Social Sciences and Humanities Research Council (SSHRC) i Canada, og er blevet udarbejdet i forbindelse projektet ERC Synergy Project Nexus1492 og SSHRC-projektet om cubansk populationsdiversitet.

Kontakt

Lektor Hannes Schroeder, +45 42523614, hschroeder@sund.ku.dk

Ph.d.-studerende Kathrin Nägele, naegele@shh.mpg.de

Pressekontakt Cecilie Krabbe, +45 93565911, cecilie.krabbe@sund.ku.dk