15. juni 2020

GLP-1-baseret behandling af diabetes giver ikke betændelse i bugspytkirtlen

Diabetes

Den hyppigt anvendte behandling for type 2 diabetes og fedme, GLP-1, giver ikke betændelse i bugspytkirtlen. Behandlingen er kendt for at øge to markører for betændelse i bugspytkirtlen, men et nyt studie finder nu en ufarlig, fysiologisk forklaring. Fundet fra Københavns Universitet kan bidrage til sikkerheden for diabetesbehandling på globalt plan.

diabetes test

Omkring 50.000 danske diabetespatienter bliver behandlet med GLP-1 baseret medicin. GLP-1 er et hormon, der sænker blodsukkeret og hæmmer appetitten og er en hyppig behandling til type 2 diabetes og fedme. En kendt bivirkning ved netop denne behandling er, at den øger patienternes markører for betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis).

Nu viser forskning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, at de øgede markører ikke er et tegn på pankreatitis, men at medicinen skaber en ny normaltilstand, et såkaldt nyt steady state, hos patienterne. Den nye viden kan bidrage til sikkerheden for GLP-1 baserede lægemidler verden over.

”De øgede biomarkører skal ikke forstås som et tegn på sygdom. Vores studie viser, at GLP-1 behandling får bugspytkirtlens celler til at ’arbejde’ lidt mere, end de plejer. I stedet for at løbe én gang rundt om fodboldbanen, løber de to gange rundt. Og det er i sig selv ikke farligt, og noget man også ser i andre sammenhænge,” forklarer reservelæge og adjunkt Nicolai Wewer Albrechtsen fra Biomedicinsk Institut og Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Rigshospitalet.

Nyt steady state

Fordi GLP-1 baseret behandling netop er en meget hyppig behandling mod diabetes og fedme, har der været et international fokus på opspore og forstå farlige bivirkninger – og derfor også på de øgede markører for pankreatitis.

Siden 2012 har forskerne i samarbejde med Rigshospitalet og Hvidovre Hospital udført både celle- og dyreforsøg og nu også et humant forsøg, der støtter, at GLP-1 baseret behandling ikke øger betændelsen i bugspytkirtlen, men derimod øger cellernes aktivitet.

”Vi har rekrutteret 17 overvægtige personer, som egnede sig til at få den maksimale dosis af GLP-1. Samtidig med behandlingen har vi så monitoreret deres eventuelle udvikling af pankreatitis ved en særligt avanceret billeddannelsesteknik hos professor Andreas Kjær fra Biomedicinsk Institut og Rigshospitalet. Patienterne udviklede ikke betændelse, men deres niveau af pankreasenzymer, biomarkøren for pankreatitis, steg. Samtidig kunne vi se, at celleaktiviteten steg til et nyt normalniveau,” siger Nicolai Wewer Albrechtsen.

I studiet blev forsøgspersonerne undersøgt med blodprøver og den særlige billeddannelsesteknik PET-MR før, under og efter behandling med GLP-1. Med PET-MR-teknologien gives et særligt sporstof som kan vise de celler i kroppen, der befinder sig i en såkaldt aktiv cellecyklus. Samtidig kan betændelse i og omkring cellernes ses.   

Studiet er lavet af forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital. Det tætte samarbejde har sikret, at forskningen har bevæget sig fra mus til mennesker. Det er første gang, den potentielle mekanisme mellem GLP-1 baseret behandling og øget niveau af pankreasenzym er vist i mennesker.

Artiklen ”No effects of a six-week intervention with glucagon-like peptide-1 receptor analogue on pancreatic volume and edema in obese men without diabetes” blev i weekenden præsenteret ved den amerikanske diabetes kongres og er antaget i tidsskriftet Diabetes, Obesity and Metabolism.


Kontakt:
Adjunkt Nicolai Wewer Albrechtsen
+45 29 64 93 29
nicolai.albrechtsen@sund.ku.dk

Kommunikationskonsulent Amanda Nybroe Rohde
+45 23 64 94 25
amanda.rohde@sund.ku.dk