18. august 2020

Studie af 1 million danske børn: Belastet barndom øger risikoen for tidlig død

Tidlig død

Store stressbelastninger i den tidlige barndom ser ud til at være en betydelig risikofaktor for tidlige dødsfald. Børn, der gennem barndommen har været udsat for gentagne store belastninger som at miste en forælder, psykisk sygdom i familien, fattigdom eller har været anbragt i plejefamilie, har en 4,5 gange større risiko for at dø i den tidlige voksenalder, end børn der ikke har haft disse oplevelser. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

trist dreng

Barndommen lægger på mange måde fundamentet for voksenlivet. Den er central for vores fysiske og kognitive udvikling. Hvis udviklingen forstyrres, kan det have langvarige konsekvenser for både fysisk og mentalt helbred senere i livet.

I et nyt studie fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet viser forskere, at stressbelastninger i barndommen øger dødeligheden i det tidlige voksenliv (16 til 36 år).

Forskerne har registreret sociale og stressende belastninger* gennem barndommen for en million danske børn.

”Vi har opdelt børnene i fem grupper efter grad af stressbelastning gennem barndommen. Jo flere belastende oplevelser i barndommen, des højere er dødeligheden i det tidlige voksenliv. For den mest udsatte gruppe er dødeligheden hele 4,5 gange højere,” siger professor Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Den forhøjede dødelighed viser sig primært i selvmord og ulykker, men studiet viser også en højere risiko for at dø af kræft i denne gruppe.

Børnefattigdom rimer ikke på velfærdsstat

Ifølge forskerne understreger deres resultater den afgørende betydning af brede strukturelle folkesundhedsinitiativer, som kan mindske stressende belastninger i barndommen. Det kan for eksempel være forebyggelse af børnefattigdom og andre belastninger i barndommen. På sigt kan det være med til at mindske social ulighed i sundhed.

”Det er slående, at vi finder så stærke sammenhænge mellem en belastet barndom og dødelighed i den danske velfærdsstat, der blandt andet har til hensigt at fremme økonomisk stabilitet for familier og minimere sociale belastninger. Fra et internationalt perspektiv kan man være bekymret for, at disse sammenhænge vil være endnu stærkere i et mindre udbygget velfærdssystem,” siger Naja Hulvej Rod.

Undersøgelsen er den største af sin art på verdensplan. Det har gjort det muligt for forskerne at se på samspillet mellem en række stressbelastninger og sociale belastninger gennem hele barndommen, og hvordan det indvirker på dødeligheden i den tidlige ungdom.

Studiet “Trajectories of childhood adversity and mortality in early adulthood: A population-based cohort study” er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

*Studiet definerer sociale belastninger som økonomisk fattigdom eller langtidsarbejdsløshed i familien, mens stressende belastninger for eksempel inkluderer at miste en forælder, skilsmisse eller alkohol/stof-misbrug blandt forældrene.



Kontakt:

Professor Naja Hulvej Rod
nahuro@sund.ku.dk
+45 60 66 33 24

Kommunikationskonsulent Amanda Nybroe Rohde
amanda.rohde@sund.ku.dk
+45 23 64 94 25