19. november 2020

Livsfarlige slangebid: Nu har danske forskere bud på modgift

Medicin

Hvert år mister mange hundredetusinde mennesker førligheden eller livet efter giftige slangebid. Problemet er særligt stort i lavindkomstlande, da modgift er dyrt og behandlingen kræver uddannet sundhedspersonale. Nu har danske forskere måske fundet en alternativ type modgift, der kan fremstilles nemt, billigt og benyttes af alle.

Slange.
Foto: Anton Willemann.

Amputerede legemsdele, misdannede og ødelagte knogler. I værste fald døden. Det kan være konsekvenserne efter et giftigt slangebid.

Giftige slangebid er nemlig hverdagskost for millioner af mennesker i lavindkomstlande, hvor der kan være flere hundrede kilometer til nærmeste sundhedsklinik eller hospital. Ofte er vejene også ufremkommelige, mange ejer ikke et transportmiddel, og prisen for en modgift kan løbe op i adskillige tusinde kroner. Derfor har WHO klassificeret behandling mod giftige slangebid som en officiel mangelvare, mens Læger Uden Grænser sidste år føjede slangebid til listen over oversete kriser.

Det vil projektleder og lektor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Brian Lohse fra Københavns Universitet forsøge at lave om på.

”Vi har arbejdet på en alternativ modgift, der er langt billigere end de traditionelle antistof-baserede modgiftbehandlinger. Den kan nemt være i lommen, og den kan benyttes af alle, også selvom man ikke har en sundhedsuddannelse. Tanken er, at det skal kunne indsprøjtes med en automatisk indsprøjtningsenhed, præcis som vi kender det fra diabetes patienter i dag, det vil sige direkte i musklen eller i hudfolden, hvor man er blevet bidt,” forklarer Brian Lohse.

Sammen med kollegaer har Brian Lohse nu udgivet et studie, der beviser, at konceptet bag deres alternative modgifte ser ud til at virke på for eksempel kobraslanger. Derudover har Brian Lohse flere steder i verden opnået patent sammen med COPA gennem Serpentides, der er et kommende start-up firma. Patentet er på et såkaldt peptid, som binder og neutraliserer en bestemt type gift, som cirka 75 procent af alle giftslanger har i deres gift.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at der som resultat af slangebid hvert år er mere end 400.000 tilfælde med alvorlige følgevirkninger samt 140.000 døde. Det skyldes blandt andet, at modgifte er meget dyre og svært tilgængelige for de mennesker, der har brug for den.

I dag anvender man udelukkende antistofbehandling mod slangegift, og det redder mange liv hvert år. Men det kræver, at antistofferne dannes i et levende dyr som for eksempel heste, og den proces kan tage op mod halvandet år. Det gør processen langsommelig og omkostningstung, da man skal bruge flere hundrede slanger og flere hundrede heste, hvis man skal producere nok antistoffer til at lave modgiftsprodukter.

Når antistofbaserede modgift er produceret, skal den sprøjtes ind i blodårene på den forgiftede person. Det kræver uddannet sundhedspersonale, og når den nærmeste klinik kan langt væk fra det sted, hvor biddet sker, kan det ende rigtig galt, forklarer Brian Lohse.

”Mange mennesker dør inden, de når frem til behandlingsstedet, fordi slangegiften får lov at sprede sig i kroppen over flere timer eller dage. Dertil kan der også være mange bivirkninger ved behandlingen, og de gode produkter, som næsten ikke har bivirkninger, koster op mod 2000 dollar per dosis. Det skaber et destruktivt kopimarkedet, hvor billige og dårlige kopier kommer i omløb, og et dårligt produkt kan føre til allergisk chok, som man også kan dø af,” fortæller han.

Brian i Afrika
Brian Lohse har rejst til Afrika med Læger Uden Grænser. Foto: Privat.

Den traditionelle modgift er også begrænset af, at modgiften mod en for eksempel indisk kobraslange ikke nødvendigvis virker mod dens artsfælle fra Afrika. Men modsat fremstilling af antistofferne til modgift, tager Serpentides-versionen kun én dag at lave og kan fremstilles på et standard kemilaboratorie.

”Lige nu tester vi stabiliteten af vores aktive stoffer i modgiften, og der er gode resultater. Stabiliteten er vigtig for os, hvis man nemt skal kunne have den med i rygsækken, men også hvis vi skal undgå, at det skal køles ned,” fortæller Brian Lohse.

”I og med at vores potentielle modgift kan anvendes med det samme, køber det patienten livsvigtig tid. Med slangegift er det vigtigt at forstå, at det handler om, at giften ikke skal nå at sprede sig. Og jo hurtigere, man kan få neutraliseret giften, desto bedre chancer har man for at komme helskindet ud af situationen. Men slangegift er meget alvorligt, og derfor skal man søge hospital, også efter at have brugt vores modgift, da det primære formål er at begrænse spredningen af giften ud i blodårene,” siger han.

Blodprøver
Blodprøver fra patienter efter slangebid. Foto: Brian Lohse.

Brian Lohse fortæller, at han, sammen med kollegaer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Olsen Lab og Pless Lab), en gruppe fra Danmarks Tekniske Universitet (Dufva Lab) og en tredje gruppe fra Universität Münster (Kümmel Lab), har afsluttet et såkaldt ”proof of concept”-studie, der viser, at disse peptider kan hæmme kobragift, som er en hurtigtvirkende nervegift.

”Publikationer, patenter og firmastiftelsen er den nemme del. Nu kommer de virkelige udfordringer,” siger Brian Lohse.

Læs hele studiet ”Peptide Inhibitors of the α-Cobratoxin–Nicotinic Acetylcholine Receptor Interaction”.

 

Kontakt

Lektor Brian Lohse
bril@sund.ku.dk
Telefon: +45 93 56 54 31

 

Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
Telefon: +45 30 20 10 46