16. december 2020

Internationalt anerkendt forsker tilbage til Danmark efter 27 år i udlandet

Bevilling

Professor Jesper Svejstrup forlod Danmark i 1993 for at lære af de bedste i verden inden for sit forskningsområde. Nu vender han med en stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden og fra Danmarks Grund-forskningsfond tilbage til Danmark og et dansk forskningsmiljø i ver-densklasse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Jesper Svejstrup

I 1993 satte Jesper Svejstrup sig på et fly på vej mod Stanford University i Californien og en stilling som postdoc hos professor Roger Kornberg, der senere blev tildelt Nobelprisen i Kemi.

Der er nu gået 27 år siden dengang, og mens Jesper Svejstrup var en ung forsker, der tog ud for at lære noget, vender han nu tilbage til Danmark som en internationalt anerkendt topforsker inden for genomstabilitet.

Et Novo Nordisk Foundation Laureate Research Grant på 50 mio. kr. og muligheden for at arbejde ud fra et forskningsmiljø i verdensklasse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet gjorde det let at træffe beslutningen. Jesper Svejstrup har også modtaget 15 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond (DNRF-Chair) som bidrag til at etablere det omkostningstunge laboratorium på Københavns Universitet.

”Min hustru og jeg har længe haft tanker om at vende tilbage til Danmark og give noget tilbage til det land, som gav os vores opvækst, uddannelse og stipendier til at tage ud og lære. Derfor var det en fantastisk mulighed, som bød sig, og som vi kun kunne sige ja til, da det både gav mening forskningsmæssigt og familiemæssigt,” fortæller Jesper Svejstrup, der 1. september tiltrådte stillingen som professor og forskningsleder på Institut for Cellulær- og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.

Skal arbejde sammen med verdens førende forskere på Københavns Universitet

I 1993 skulle man til udlandet, hvis man inden for hans forskningsfelt var seriøs omkring at skabe reelle forskningsresultater, der kunne ændre på forståelsen af arvemassens uhyre komplekse mekanismer. Over det seneste årti har meget ændret sig, og Københavns Universitet har nu etableret sig som en global leder, som mange forskere fra udlandet er tiltrukket af.

”Inden for forskning i genomstabilitet forstår folk udmærket, hvorfor jeg og min gruppe nu tager til Danmark og Københavns Universitet. Her findes nogle af verdens bedste forskere, og vi ville gerne både samarbejde med dem på daglig basis og være med til at bidrage til den danske forskning inden for området,” siger Jesper Svejstrup.

De syvårige Laureate Research Grant-bevillinger gives til fremragende internationale forskere, som ønsker at etablere en forskergruppe i Danmark. Topforskeren skal styrke dansk forskning på både kort og langt sigt og bidrage til at gøre Danmark til et internationalt omdrejningspunkt for forskning inden for biomedicin og bioteknologi. Et formål som Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er særligt glade for at kunne understøtte, fortæller dekan Ulla Wewer:

”Som fakultet og universitet er det en af vores kerneopgaver at skabe rammerne for forskning på højeste internationale niveau. Det er derfor en meget stor glæde, at det er lykkedes os at tiltrække en førende kapacitet som Jesper Svejstrup, som har valgt at vende tilbage til Danmark og til Københavns Universitet.”

Forsker i arvemassens genetiske apparat

Jesper Svejstrups forskning drejer sig om at kortlægge og forstå, hvordan DNA’et i vores gener bliver aflæst og omsat til RNA og derefter til proteiner. Når generne bliver aflæst af den molekylære maskine, der kaldes for RNA polymerase II (RNAPII), er det essentielt, at arvemassen forbliver stabil, for hvis den ikke er det, kan der gå hårdknude i hele det genetiske apparat.

Jesper Svejstrups forskningsgruppe arbejder specifikt på at forstå forbindelsen mellem de proteinfaktorer, der regulerer RNAPII og aflæsningen af gener, og de proteiner, som holder arvemassen stabil under hele processen.

Når et gen skal oversættes, involverer det mange forskellige proteiner, der på forskellige tidspunkter og sammen med RNAPII arbejder på aflæsningen af arvemassen for at falde af igen lidt senere.

”Denne proces er essentiel for alt liv og er alene derfor interessant at forstå, fordi liv ikke kan eksistere, hvis der går kludder i dette aflæsningsapparat,” forklarer Jesper Svejstrup.

Kan give bedre indsigt i kræft og neurologiske sygdomme

Når der går kludder i det genomiske maskineri, kan der opstå fejl, og fejl i arvemassen er ofte lig med udvikling af kræft. Jesper Svejstrup forklarer, at fejl i maskineriet ikke bare er udgangspunktet for udvikling af kræft, men også mange neurologiske sygdomme, hvor hjernen eller nervesystemet ikke fungerer, som det skal.

”Vi har for eksempel selv arbejdet på at forstå, hvad der går galt i de her systemer, når personer udvikler den neurologiske sygdom Cockaynes syndrom,” siger Jesper Svejstrup.

Cockaynes syndrom er karakteriseret ved nedsat vækst, tidlig aldring, aftagende syn og hørelse, lysfølsomhed og tiltagende udviklingshæmning.

”Formålet med at blive klogere på baggrunden for disse sygdomme er selvfølgelig også, at vi en dag kan udvikle bedre behandlingsmuligheder til de patienter, der lider af dem,” forklarer han.