25. januar 2021

Tværfaglige forskningsprojekter skal undersøge mysterierne bag skizofreni og Parkinson’s

Hjernen

Lundbeckfonden har netop uddelt 120 millioner til tre forskningsprojekter på Københavns Universitet, der i den kommende årrække skal undersøge mekanismerne bag skizofreni og finde nye behandlinger mod Parkinson’s. Sygdommene er så komplekse, at de kræver samarbejde på tværs af forskningsgrupper, lyder det fra fonden.

Hjernescanning
(Foto: Colourbox)

Hjernen er menneskets mest komplekse organ, og mange af lidelserne, der kan opstå i hjernen, er stadig lidt af et mysterium i videnskabelige kredse. Derfor kræver det at forskere arbejder sammen på tværs af specialeområder for at forstå hjernesygdommene.

Det er netop, hvad tre nye forskningsprojekter fra Købehavns Universitet nu skal i gang med. Lundbeckfonden uddeler i initiativet ’Collaborative Projects’ bevillinger på i alt 120 millioner kroner til tre forskningsprojekter på KU.

I det ene projekt, der modtager 50 millioner, skal forskerne identificere netværk af proteiner, der spiller en rolle i forbindelse med skizofreni. Det andet projekt modtager 35 millioner og handler om at udvikle ny, transkraniel stimulationsbehandling rettet mod Parkinson’s sygdom. Det tredje og sidste projekt modtager 35 millioner og vil bruge såkaldte ’mini-hjerner’ til at undersøge biologiske forandringer i forbindelse med udviklingslidelser såsom skizofreni.

”Programmet handler om at støtte og fremme neurovidenskabelige forskningsprojekter, der er så komplekse og krævende, at de ikke kan løses af en enkelt forskergruppe. Skal man kunne gøre sig realistiske forhåbninger om at finde svar på de udfordringer, projekter af den type rummer, er det derfor nødvendigt at samle stærke forskerprofiler fra forskellige grupper med forskellige tilgange til feltet, så de i fællesskab kan søge svar og løsninger. Og det er det, Lundbeckfonden vil støtte gennem Collaborative Projects-bevillingerne”, siger Lars Torup, scientific programme director i Lundbeckfonden.

Protein-netværk ved skizofreni

I projektet, der drejer sig om skizofreni, skal tre forskere bruge deres forskellige indgangsvinkler til at undersøge årsagerne til, at man udvikler skizofreni. Kasper Lage fra Broad Institute (USA) og Region Hovedstaden Psykiatri er forskningsleder på projektet, og han samarbejder med professor Thomas Werge fra Institut for Klinisk Medicin og lektor Agnete Kirkeby fra Institut for Neurovidenskab.

Ved hjælp af stamceller skal forskerne blandt andet fremstille milliarder af humane nerveceller i laboratoriet for at kortlægge, hvilke netværk af proteiner der er karakteristiske for skizofreni.

”Vi ved fra årtiers genetiske analyser at hundredevis af gener er associeret til schizofreni, men vi ved ikke hvordan eller hvorfor. I dette projekt kortlægger vi hvordan disse mange gener interagerer i fælles protein-netværk i humane nerveceller. Ved hjælp af stamcellemodeller går vi videre og undersøger hvordan nervecellernes funktion påvirkes af mutationer i centrale schizofreni-netværk. Målet med projektet er at forstå den funktionelle fællesnævner for de hundredevis af gener som er involeret i schizofreni,” says Agnete Kirkeby.

Nye hjernenetværks-behandlinger mod Parkinson’s sygdom

Ved at fokusere på Parkinson’s sygdom adresserer forskerne i det andet projekt et centralt neurovidenskabeligt spørgsmål med store kliniske implikationer: Hvordan kan man normalisere dysfunkltionelle hjernenetværk ved neuromodulation med et apparat?

Projektet bliver ledet af forskningslederen Hartwig Siebner. Han er professor på Institut for Klinisk Medicin og leder af Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital. Hartwig Siebner vil samarbejde med Professor Andrea Kühn, Charité Universitätsmedizin i Berlin, Tyskland, og professor Angela Cenci Nilsson, Lunds Universitet, Sverige

Forskerne vil bruge en række metoder til at karakterisere, hvordan hjernebarken og dens signalering til de dybere hjernestrukturer bidrager til ændret bevægelse og andre lidelser ved Parkinson’s sygdom. Samtidig vil de teste, hvordan neuromodulation med elektriske impulser kan normalisere de dysfunktionelle hjernenetværk. De vil bruge denne viden til at udvikle nye hjernestimulerings-behandlinger, der primært retter sig mod den dysfunktionelle hjernebark.

”Vi er meget taknemmelige over for Lundeckfonden. Denne bevilling giver os fantastiske muligheder for at undersøge, hvordan nogle af nøgle symptomerne for Parkinson’s sygdom kan blive behandlet med skræddersyet hjernenetværksstimulering. Hvis vores strategi viser sig at være en succes, vil det have behandlingsmæssige implikationer ud over bare Parkinson’s sygdom,” siger Hartwig Siebner.

’Mini-hjerner’ til at studere udviklingslidelser

Det tredje projekt bliver ledet af professor Martin Røssel Larsen fra Syddansk Universitet, og det vil bruge såkaldte ’mini-hjerner’ til at efterligne tidlige begivenheder i udviklingen af skizofreni. Han vil samarbejde med lektor Kristine Freude fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på KU og Madeline Lancaster, MRC, Cambridge University.

Forskerholdet vil bruge store mængder humane, pluripotente stamceller fra individer med skizofreni og kontrolindivider. Ud fra disse celler vil de generere organoider, såkaldte ’mini-hjerner’, som vil blive målt med avancerede proteinmålinger, kaldet proteomics, for at kunne identificere unikke ændringer relateret til de tidligere stadier af skizofreni. Dette vil gøre forskerholdet klogere på, hvordan skizofreni udvikler sig.

Læs mere om bevillingerne i initiativet ’Collaborative Projects’ hos Lundbeckfonden.

 

Kontakt

Agnete Kirkeby
+45 51 68 53 53
agnete.kirkeby@sund.ku.dk

Hartwig Siebner
38 62 65 41
Hartwig.Roman.Siebner@regionh.dk
 

Kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk