Tre KU-forskere udnævnt til fellows af Lundbeckfonden
Hvert år uddeler Lundbeckfonden forskningsbevillinger på 10 millioner kroner i såkaldte fellowships. I år modtager tre forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet hver sådan en bevilling til deres forskning.
At styrke og udvikle særligt talentfulde yngre forskere inden for det sundhedsvidenskabelige område. Sådan beskriver Lundbeckfonden formålet med deres bevillinger i det såkaldte fellowship-program, hvor de hvert år støtter nyskabende forskningsprojekter.
I år modtager intet mindre end tre forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet sådan et fellowship. Med hvert fellowship følger 10 millioner kroner til forskning i en 5-årig periode.
Er knæet eller hoften slidt op, kan det blive aktuelt at få indsat en protese – et implantat. Mange oplever på den måde at få førligheden tilbage – men i nogle tilfælde går det desværre galt på grund af infektion.
En sådan infektion kan true med at ødelægge det knoglevæv, implantatet ellers skulle vokse sammen med. I nogle tilfælde må protesen fjernes, og knogleskaderne fra infektionen kan komplicere indsættelse af et nyt implantat.
Louise Kruse Jensen – 37 år, lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet – vil via sit Lundbeckfonden Fellowship etablere en forskningsgruppe, der skal søge at udvikle en ny teknik, som kan modvirke infektioner i forbindelse med indsættelse af implantater hos mennesker.
De infektioner, der opstår i forbindelse med implantater, vil ofte være vanskelige at bekæmpe med antibiotika. Louise Kruse Jensen vil udvikle og teste et nyt nanomateriale, der skal bruges til overfladebehandling af implantater.
Et særkende ved dette materiale, der indledningsvis skal testes i forsøg med minigrise, er, at det skal kunne binde og frigive store koncentrationer af antibiotika – og dermed slå en begyndende infektion ned.
Louise Kruse Jensen vil desuden undersøge den biokemiske baggrund for kendte infektioner i forbindelse med implantater hos mennesker.
Når et menneske får en blodprop i hjernen, gælder det om snarest at fjerne proppen, så blodgennemstrømningen bliver hæmmet i så kort tid som muligt.
Det er vigtigt for at minimere de skader, der opstår, når blodforsyningen til dele af hjernen blokeres – og tilførslen af ilt og næringsstoffer til dette område dermed forbigående afsnøres.
Men selv om det lykkes lægerne hurtigt at fjerne hjerneblodproppen, vil både hjernevæv og de små blodkar – kapillærerne – have en tendens til også i en periode herefter at fortsætte med at udvikle skader.
Changsi Cai - 38 år, lektor ved Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet - vil via sit Lundbeckfonden Fellowship etablere en forskningsgruppe, der skal søge at besvare dette spørgsmål ved at se nærmere på blodgennemstrømningen i hjernens små blodkar.
Hun vil via dyreforsøg prøve at kortlægge molekylære faktorer, der er med til at styre pericytterne – en slags muskelceller, der fungerer som ’ventiler’ ved at åbne og lukke for blodgennemstrømningen i kapillærerne.
Antagelsen er, at en bedre forståelse af hvordan disse ’ventiler’ egentlig arbejder, kan danne udgangspunkt for behandlinger, som kan mindske skaderne efter hjerneblodpropper.
Hvordan påvirkes fosterets udvikling af det miljø, det befinder sig i - og hvordan påvirker dette miljø det liv, fosteret kommer til at leve efter fødslen?
Jan Zylicz – 35 år, lektor ved NNF Center for Stem Cell Biology, Københavns Universitet – vil via sit Lundbeckfonden Fellowship etablere en forskningsgruppe, der skal undersøge dette spørgsmål.
Projektet skal blandt andet se nærmere på miljøets påvirkning af fosterets udvikling i forbindelse med IVF – altså reagensglasbefrugtning, som bruges i forbindelse med fertilitetsbehandling.
Jan Zylicz og hans forskningsgruppe vil undersøge, hvordan et kunstigt miljø som IVF – altså den reagensglas-teknik, der bruges ved kunstig befugtning - påvirker et fosters udvikling. Både i forbindelse med IVF, men også under andre omstændigheder – fx ved svangerskaber, hvor den vordende mor har en ubehandlet diabetes, som påvirker fosteret.
Undersøgelserne foregår ved hjælp af stamcellemodeller.
