9. december 2021

De kribler og kravler, og vi kan ikke undvære dem – og mange arter har det godt!

NATUR

Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet har kortlagt danske myrernes tilstand de sidste 120 år for halvdelen af alle hjemmehørende arter. Forskerne kan se, at det går rigtig fint for langt de fleste arter. De er enormt tilpasningsdygtige, selv på trods af klimaforandringer, lyder en af forklaringerne.

myretue
Foto: Colourbox.

De spreder frø for træerne og planterne. De ilter jorden, holder skadedyr nede, genanvender næringsstoffer og udgør en vigtig fødekilde for andre organismer. Og de er næsten så små, at du ikke kan se dem.

Myrerne!

Selvom det ofte er bier, der løber med opmærksomheden, er myrerne også utrolig vigtige for biodiversiteten. Det har dog været småt med data, der kunne give overblik over, om myrerne er negativt påvirket af klima- og miljøforandringer. Men det har forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på GLOBE Institute nu lavet om på.

”De fleste arter, vi har studeret, har det godt. Vi har undersøgt arternes udvikling i Danmark de sidste 120 år, og vi kan se, at der er syv arter i tilbagegang, mens otte er i fremgang. Resten af dem, vi har undersøgt, er sandsynligvis stabile,” fortæller ph.d. Julie Koch Sheard. Hun er hovedforfatter på det nye studie, der har kortlagt tilstanden gennem 120 år for de 29 mest almindelige myrearter i Danmark.

De har eksisteret siden dinosaurerne, så de er enormt tilpasningsdygtige. De har formået at sprede sig til hele verden bortset fra Arktis, Antarktis og nogle små øer. På den måde er det ikke overraskende, at det går okay for myrerne i Danmark.

Ph.d. Julie Koch Sheard

Hun gør dog opmærksom på, at der i alt er 59 myrearter i Danmark, men at de kun har været i stand til at redegøre for godt og vel halvdelen. Studiet, der kortlægger myrerne på nationalt plan, er forskerne bekendt det første af sin slags i verden.

At myrerne har klaret sig nogenlunde gennem landbrugsændringer, skyldes deres evne til at tilpasse sig omgivelserne, forklarer Julie Koch Sheard.

”De har eksisteret siden dinosaurerne, så de er enormt tilpasningsdygtige. De har formået at sprede sig til hele verden bortset fra Arktis, Antarktis og nogle små øer. På den måde er det ikke overraskende, at det går okay for myrerne i Danmark,” siger hun.

Og heldigvis for det. Med deres mange roller er myrerne essentielle for skove i Danmark og andre miljøer. Visse steder på kloden er halvdelen af alle plantearter afhængige af myrerne for at få spredt deres frø. Andre steder er myrer de dominerende rovdyr, der spiser de andre insekter. Nogle steder er de endda de dominerende planteædere og kan omsætte mere biomasse end køer.

”Samtidig udgør myrerne også en vigtig fødekilde for andre. Hvis vi for eksempel mistede skovmyrerne, kunne man frygte, at nogle fugle, for eksempel grønspætten, vil miste deres fødekilde og potentielt dø. Og skovmyrerne holder også andre insekter nede. Derfor sætter man nogle gange skovmyrer ud i plantager, hvor de så holder styr på skadedyrene,” siger Julie Koch Sheard.

Selvom skovmyrerne holder skadedyr væk, er der også mange organismer, der lever tæt sammen med skovmyrerne. Forskere har fundet mindst 70 organismer omkring tuer af arten lille skovmyre, der med sine cirka 800.000 beboere kan fortærer 200 kg insekter om året.

Hjælp fra den danske befolkning

Det er umuligt at tælle de enkelte myrer, men gennem en ny metode er det blevet muligt at lave et estimat. I metoden ser man på, hvor hyppigt en art bliver observeret i et bestemt område i forhold til hvor intensivt man har ledt. Det sammenligner man så med, hvor ofte man har observeret den pågældende art tidligere, og så kan man se, om arten er i fremgang eller tilbagegang.

Men for at det kunne lade sig gøre, havde forskerne brug for hjælp af den danske befolkning. I to år kørte de derfor et projekt, der hed Myrejagten. Det henvendte sig til børn og unge i alderen 3 til 18 år, som fik redskaber til at lokke myrerne frem, fange dem og indsende dem til forskerne, som derefter studerede og identificerede arterne.

”Vi fik hjælp af mere end 500 familier og skoler, som sendte os 19.000 myrer. Det kombinerede vi med data fra museer og personlige notater, og så fik vi et dataset fra år 1900 til 2019,” siger Julie Koch Sheard.

Ganske overraskende opdagede forskerne sammen med deltagerne i Myrejagten også, at Danmark havde fået sig en ny myreart, Tetramorium immigrans, som i 2021 fik det danske navn ”vejfrømyre”. Arten stammer fra Sydeuropa, men er udbredt i både USA og Canada.

Læs hele studiet "Long-term trends in the occupancy of ants revealed through use of multi-sourced datasets" her.

Herunder kan du se, hvordan Myrejagten gik til.

setting up
Spændte skolebørn åbner kasserne med indhold til eksperimentet (fotos: GLOBE Institute).

bait
"Fælderne" med sukker er sat op. Nu venter man bare på, at myrerne kommer frem.
d
... og frem kom de!
d
Hjemme i laboratoriet skulle myrerne undersøges af forskerne for at finde ud af, hvilken art de tilhørte.

Kontakt

Ph.d. Julie Koch Sheard
Julie.sheard@sund.ku.dk
+45 42 95 42 46

Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
+45 28 75 29 34