Du kender det fra træning. Nu kan det måske give ny viden om medicin mod kræft

Når musklerne syrer til, efter mange armbøjninger, squats eller en hurtig cykeltur på arbejde, så er det mælkesyre, der er på spil.

De overanstrengte muskler danner hurtig energi, og der dannes mælkesyre som et biprodukt. Så selvom det betyder ømme muskler, er det altså en god ting. Men ligeledes ses også meget mælkesyre i kræftceller, når de skal bruge store mængder energi til at dele sig og danne tumor.

Et nyt studie fra Københavns Universitet kaster nu lys over, hvordan specifikke enzymer kan fjerne disse mælkesyremarkører. Det, håber forskerne, kan være med til at give en dybere forståelse af effekten af medicin mod blandt andet kræft. 

”Det ultimative mål er jo, at udvikle lægemidler som har så få bivirkninger som muligt,” siger professor fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Christian Adam Olsen, der har stået i spidsen for studiet og tilføjer:

”Jo mere viden, vi kan generere om de enzymer, der fjerner mælkesyremarkørerne, jo bedre kan vi også designe nye lægemiddelkandidater, der rammer de specifikke enzymer. Så opdagelsen kan potentielt få betydning for udvikling af ny kræftmedicin med disse enzymer som mål.”

Processen, der danner mælkesyre, giver altså både kroppen en hjælpende hånd, når det gælder for eksempel træning, men modarbejder den, når det gælder kræft. Derfor er det interessant for forskere at finde ud af, hvordan niveauet af mælkesyre påvirker menneskers celler.

Selvlysende celledele

Christian Adam Olsen og resten af forskerteamet – der også tæller et team fra Chicago University ledet af professor Yingming Zhao – har blandt andet lavet deres undersøgelser ved at gro raske celler af menneskelig oprindelse og kræftceller i et laboratorie.

Flere af deres eksperimenter var baseret på at slå cellerne i stykker, så de kunne studere de forskellige dele mere nøje vha. blandt andet specifikke antistoffer. Men også levende celler blev studeret direkte ved hjælp af reagenser, der kan gøre specielt udvalgte dele af cellerne selvlysende.

Ifølge postdoc fra Københavns Universitet, og førsteforfatter af studiet, Carlos Moreno-Yruela kunne man her tydeligt se, at det er de specifikke enzymer, der fjerner mælkesyremarkørerne. 

”Niveauet af mælkesyre blev langt højere, når vi fjernede de her enzymer. Det samme skete, når vi hæmmede enzymerne ved hjælp af eksisterende kræftmedicin,” siger Carlos Moreno-Yruela.

Ud over at forskerne håber, at resultaterne fra det nye studie kan bidrage til udvikling af ny kræftmedicin, så medvirker opdagelsen til en grundlæggende forståelse af epigenetik.

Mælkesyren i cellerne kan nemlig ende som såkaldt epigenetiske markører, der har betydning for, hvordan vores gener bliver læst. Til forskel for vores genetik – som vi arver fra vores forældre – så kan vi selv påvirke vores epigenetik igennem livet.

Kost, søvn og motion er nogle af de faktorer, som tidligere forskning har vist, kan påvirke vores epigenetik.

”Vi ved endnu ikke, om mælkesyremarkørerne nedarves. Men hvis de gør, kunne det være interessant at spekulere i om for eksempel kost, søvn og træning kan påvirke de epigenetiske markører hos næste generation. Et sådant spørgsmål, kunne man til at starte med for eksempel undersøge i mus eller en anden dyremodel,” slutter Christian Adam Olsen.

Forskningen udført på Københavns Universitet var støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og et ERC Consolidator Grant.

Læs hele studiet: ”Class I histone deacetylases (HDAC1–3) are histone lysine delactylases” i Science Advances. 

Kontakt

Professor Christian Adam Olsen
22 28 20 06
cao@sund.ku.dk

Presse- og kommunikationskonsulent Liva Polack
23 68 03 89
liva.polack@sund.ku.dk